Spørgsmål til Forstærker design - Page 2

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Re: Spørgsmål til Forstærker design

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> wrote in
Quoted text here. Click to load it
frekvenser
i
noget


Det var så mange innlegg at jeg visste ikke riktig hvor jeg skulle svare.

Dette er en typisk konstruksjon hvor alle detaljer ikke er utprøvd.
1: D1 som lysdiode har typisk 1,8 Volt spenningsfall over seg, og er mye mer
stabilt enn 3 smådioder. Om man varierer strømmen mellom 0,5 og 10 mA er
spenningen veldig konstant 1,8 Volt. Det er den ikke med 3 stk 1N4148. Da
varierer spenningen mellom 1,5 og 2,1 Volt.
2: C1 må være så stor at inngangsimpedansen ved lave frekvenser blir liten.
Kilden er jo normalt under 100 Ohm, så om ikke 1/f støyen skal stige må
impedansen i C1 absolutt ikke overstige 2k2 ved 1 Hz. R3 er forresten for
stor, og burde vært 560 Ohm. Det hadde heller ikke skadet med 2 stk 47 Ohms
emittermotstander i Q1 og 2. Hvordan skal de to ellers klare å balansere DC
seg imellom, samt at både båndbredde og linearitet forbedres.
3: R5 burde helt sikkert hatt en liten kondensator i parallell.
4: Forsterkeren er absolutt ikke kortslutningssikker, og Sikringene F1,2 er
fy fy. Tenk hva som skjer hvis bare en av de ryker.
5: VR1 burde som noen foreslo ha en motstand i serie.
6: Ellers mangler forsterkeren et skikkelig Zobel nettverk (spole osv) på
utgangen, og det er derfor ikke sikkert at den tåler kapasitiv belastning.
7: Jeg hadde byttet utgangen til Mos Fet, så hadde jeg unngått problemet med
vanskelige VI beskyttelser og termisk runaway.

Med hilsen
Arne Offenberg



Re: Spørgsmål til Forstærker design

Quoted text here. Click to load it

No idea - men sikkert tæt på en normal diode.

Quoted text here. Click to load it

IMHO, jo.


Kai
--
Kai Harrekilde-Petersen <khp(at)harrekilde(dot)dk>

Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it
i
frekvenser
i

Tanken er jo, at diodens spændingsfald skal være end del højere, end Q3's
Vbe. Man kunne have sat to dioder i serie, men det er ikke altid en særlig
hensigtsmæssigt mht. til de termiske egenskaber i de enkelte dioder og
transistoren. Derfor benytter man een enkel diode (LED'en), da denne giver
højere spændingsfald og må flytte sig på (nogenlunde) samme måde som
transistoren (ved forøgelse af temperaturen).

Quoted text here. Click to load it

Ja, i teorien... af pladshensyn og pris sjældent set i praksis...

Hilsen
Lars



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it

Men en lysdiode er ikke nem at få termisk kontakt med transistoren, men jeg
kan godt se det med 2 transisrore limet op af hindanden og en zener ikke vil
"trække" lige... men vi brugte det med 2 limet transistore i den amp vi
designede, link i andet indslag, pga selve generatoren ikke skulle rende
væk, nok mest pga lidt for lille transistor..

kasper



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it

En LED er ret nøjagtigt en diode strækning i serie med en spændingsgenerator,
så den er nærmest ideel til formålet.

En zener vil jeg mene er et ret dårligt valg, den støjer ved lave strømme, den
har en (afhængig af spænding) temeperatur koefficient der ikke nødvendigvis er
som en diode strækning(både størrelse og retning), også er det endnu en komponent
man ska' ha fundet og bruge en LED et par dioder eller et par transistor af den
slags man alligevel har fundet frem virker i mine øjne mere smart.

jeg har ikke lige regnet efter men emitter modstanden burde ha' forhindret
runaway ...
og du ku' ha brugt den samme reference til begge current sources

-Lasse


Re: Spørgsmål til Forstærker design

Quoted text here. Click to load it
Jae, ved det med de støjer og nogle er mere stabile end andre, syntes jeg
har hørt omkring 5V er det optimale...


Quoted text here. Click to load it
Men det gjorde den ikke... første sæt transitore.. Heh...
Tror jeg kan huske det vidst var effekten der blev afsat i transitoren der
var rimelig høj.. høj forsynings spænding(lige på grænsen i worst case) og
så strømmen der fik transistoren til at blive varm og mere varm og mere
varm...



Quoted text here. Click to load it

Jae det snakkede vi meget om... min gruppe makker ville gøre det... jeg
ville ikke... min teori var overhøring+(pcb design..)... og vi besluttede de
extra håndøre
komponenter...


Desuden kan det siges at overstrøm begrænderen i udgangen ikke virker ved
kortslutning, da effekten i transistoren for længst er overskredet inden den
griber ind... (det endte vores forstærker med at teste inden reporten skulle
afleveres, og så kom der ikke liv i den mere)

Kasper
Kasper



Re: Spørgsmål til Forstærker design

"Lars T. Thomsen" skrev i en meddelelse


Quoted text here. Click to load it

er C1 ikke bare for at spærre for DC ?
og kunne den ikke bare være på eks 400 nano ?


--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it


Nej for du danner et højpassled med Zin

lad os sige Zin er 100K

1/(2*PI*100K*4.7u)33%0mHz

Samme regnstykke med 400n giver knap 4Hz

og hvis Zin er lavere vil det rykke -3db puktet op af i frekvens

Kasper



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it

Nemmerlig!

Quoted text here. Click to load it

Jowda, men så kommer forstærkeren nok til, at lyde som en telefonforbindelse
;-)
Forstærkerens indgangsimpedans og kondensatorens størrelse, udgør tilsammen
et højpasfilter. Øger man kondenstorens størrelse, så flytter du "knækket"
tættere på DC (hvilket naturligvis er, at foretrække).

Hilsen
Lars



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it
frekvenser

Du jar ret, det er selfølgelig et højpas, men vi er da enige om funktionen.

Quoted text here. Click to load it

Den er ca. lige så ringe som en anmindelig diode, og så er der lige
problemet med at man ikke bare tager en lysdiode i skuffen da der findes
mange slags der som bekendt ikke er helt ens.

Quoted text here. Click to load it

Jo, problemet med C3 har jeg set løst i andre forstærkere ved at montere en
diode parallelt over kondensatoren.


--
Hilsen
   Peter N Petersen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Spørgsmål til Forstærker design
an. bioskredsløb ved Q9.
Formålet er at temperaturkompensere udbangstrinets forspænding, således at
biosstrømmen er nogenlunde konstant.
Det er et ualmindeligt dårligt design !!
Potmetret skal altid placeres således at der ikke kommer røg ud, den dag at
potmeterarmen svigter på grund af iltning eller mekanisk skade.
Det vil sige at der skal skrues ned for forspændingen, og ikke op, når
potmeterarmen falder af.
Derfor skal et sådant potmeter altid side i colektor-base siden, og ALDRIG i
base-emiter siden.

Det samme forhold gør sig gældende i bla. lm317  opstillinger. Her er det
også sjovere at der bliver skruet ned for spædingen, når potmeterarmen
falder af, end hvis der bliver skruet op for spændingen !

Jørgen
Quoted text here. Click to load it
http://sound.westhost.com/p3a-f1.gif
Quoted text here. Click to load it



Re: Spørgsmål til Forstærker design

Quoted text here. Click to load it
at

Nu er produkter med lang holdbarhed og billig reperation, ikke lige det
bedste valg for en konsumelektronik virksomhed. ;-)



Re: Spørgsmål til Forstærker design

Quoted text here. Click to load it
at
i

Dén forstår jeg ærligtalt ikke... Hvis vippearmen på VR1 pludslig knækker,
så vil spændingsfaldet over transistoren falde. Falder spændingsfaldet, så
får man en masse cross-over forvrængning, men det ødelægger vel ikke noget?
Faktisk vil jeg skyde på, at det er mere skadeligt, hvis spændingsfaldet
over transistoreren steg, for så kunne man jo trække en led basisstrøm på
drivertrinet (hhv. Q5 og Q6)?

Quoted text here. Click to load it

Jeps!

Hilsen
Lars



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it
at
ALDRIG
noget?
Quoted text here. Click to load it

Som jeg ser det vil hvile-strømmen i udgangs trinnet blive mindre hvis VR1
afbryder, så jeg kan kun give dig ret.
For at det skal blive godt skal der monteres en kondensator over Q9.


--
Hilsen
   Peter N Petersen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it
 for at kortslutte ac signalet så den kører klasse C ?

Vi lavede vores med modstand i bunden, så er MAx og Min strøm defineret,
giver dog noget mere udregning, men de kan ses i vores report, som jeg har
linket til :)

Kasper



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it
dag
knækker,
Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it

Ja, ok. Faktisk mener jeg, at Jørgens forslag mht. placering af potmeter på
collektor-basis siden giver større mulighed for røgmaskine-mode. For
reduceres Q9's basisstrøm, så opstår der et højere spændingsfald over
emitter-collektor strækningen, derved mere hvilestrøm til
driver-transistorne.

Quoted text here. Click to load it

Jeps, men det koster jo... ;-)

Hilsen
Lars



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it

Syntes også umilbart det var det jeg lige kom frem til, det vil jo faktisk
ske når potmeteret er 0Ohm, så vil BE bare kortsluttet og transistoren
afbrudt, så er der kun den ene 1K tilbage ikke ??

JEg ved ikke om det er nok til den ikke brænder af

Kasper



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it
knækker,
Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it

Jeps, og dét er dårligt design!!
Hvis potmeteret drejes ned til 0 ohm, så har T9 ikke en kinamands chance
for, at åbne. Så er der for alvor dømt hvilestrøm for pengene.
Der burde sidde en modstand i serie med potmeteret, f.eks. på 500ohm og VR1
skulle ændres til 1k, så kan der justeres mellem 500 ohm og 1.5k. Dvs. at
man justere Vce mellem: 1.8V og 1V.
En halvering af potmeteret gør det også lettere at bortjustere crossover
forvræningen.

Hilsen
Lars



Re: Spørgsmål til Forstærker design
Quoted text here. Click to load it

Jep..

Men det bliver noget vanskligere at regne på, men det værste er nok
spredningen i transistorens data som skal med også...

Vi regnede det ud til vores forstærker, men udregningerne passede aldrig med
det aktuelle målt, mindes simuleringerne var bedre, men der er jo også mange
flere parameter i sådan en model..

Kasper






Site Timeline