Er der nogen der gider forklare mig lidt nærmere nogle ting på en rimelig standart forstærker design som her på:
formatting link
Hvad er den præcise funktion af C5 og C3?
Ofte ser man to dioder hvor der her bruges Q9, men hvad er ideen i dette? kører begge trin 180 grader forskudt her og er det samme som hvis man bruger dioder?
Idden med at bruge en transistor er at den er justerbar. Du kan justere hvilestrømmen i udgangstrinnet.
Nej, det er et trin du ser her, den øverste halvdel tager sig af den postive part af udgangssignalet og den nederste del af den negative part og ja, dioder har (næsten) samme virkning.
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
C3 benyttes til regulering af DC-offset på forstærkeren. R4 og R5 udgør tilbagekoblingen. Eftersom R4 sidder i serie med C3, så vil R4 ikke indgå i koblingen ved ren DC (ved DC, der vil C3 blot lades op, herefter vil strømmen igennem R4 og C3 forsvinde), dette giver en enhedsforstærkning, eftersom man laver 100% tilbagekobling. Ved AC, der kan C3 kan betragtes som en kortslutning, derved indtræder R4 i tilbagekoblingen (reducere feedback'et), hvorpå at reel AC-signal vil forstærkes.
C5 ligner umiddelbart en "boot-stramp" (støvlestrop). Hovedformålet er, at opnå et højt udgangssving ved moderat forsyningsspænding. C5 oplades til een eller anden spænding og da den er af stor kapacitet, så vil den ikke følge med i AC-spændingsvariationerne, derved optræder den som en "ekstra" DC-forsyningsspænding.
bruger
Forskellen på to dioder og transistoren, er til at få øje på! - Begge benyttes til fornuftig bias af udgangstransistorne, så formålet er det samme. Med dioderne, der laver man spændingsfaldet ved, at sætte dem i serie. Dette spændingsfald reguleres rent termisk, eftersom man placerer dioderne fysisk tæt på udgangstransistorerne. Ved mange diodespændingsfald i kæde, ved problemer mht. den termiske regulering og lysten til at "pille", der benytter man gerne transistorløsningen. Hér benytter man blot transistorerens eget Vbe diodespændingsfald, men benytter forholdet mellem R16 og VR1 til bestemmelse af "antallet af dioder". Koblingen kaldes derfor en Vbe mulitiplier, da man med et forhold i et par modstande, kan bestemme "hvor mange spændingsfald" man vil simulere. Reglerne for den termiske forbindelse er stadig gældende, blot er der altid kun eet diodespændingsfald (dén i transistoren).
Hvis f.eks. VR1 drejes ind til 1k (i midten af trimmepotmeteret), så vil spændingen deles ligeligt imellem de to modstande. Dette betyder, at spændingsfaldet over spændingsdeleren skal fordobles, før at transistoren vil trække strøm. Transistoren vil derfor først begynde, at trække strøm ved ca. 1.2V over emitter og kollektor, da transistoren Vbe hér er 0.6V.
Jae, jeg ved det ikke helt, det passer jo fint med fasen er 180 grader som jeg lige kan se, men syntes ikke det virker helt rigtigt, heller ikke
100uF... og så der det kommer ind ?? jeg hade jo nok forventet en strømgenerator istedet de 2 3k3 modstande...
Det er for at lave forstærkeren mere stabil over for dc udsving på udgangen, så den hurtgit kan få den rettet ind igen... det er 1 ganges DC gain, ligesom en opamp der kører buffer, men når man kommer lidt op i frekvens så "kortslutter" C3 og man har en større AC Gain.
Vi kaldte den UBE multiplier ...
hvis den er designet til det kan man også få sådan et trin til at køre klasse C
C4 & C6 er sikekrt til at få fasemarginen lidt lidt større..
Det er positiv feedback på hele signalet. Der fasevendes to gange, da man tager ud på collector
Strømgeneratoren er tansistoren med potmetret.
Jep Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
Uden at have set diagrammet, så siger jeg bootstrap, meget brugt i stedet for den strømgenerator Du savner. Yderst simpelt og effektivt så snart Du er lidt over DC drift, og det er givetvis sikret ved AC kobling i indgangstrinet.
udgangen,
Altså højpas ;-) C3 i serie med modstanden til stel i modkoblingssløjfen, Right ?
dette?
Og at man kan sikre effektivt mod termisk runaway. Nogle fabrikanter overdrev dette så meget, Mape foreksempel, at tomgangsstrømmen steg til et niveau, der sprang netsikringer når man tilsluttede en vinterkold forstærker lige hentet ind fra varebilen. :-o
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
For lige at modkoble evt forvirring: det ER et lavpasfilter, som sidder i modkoblingen af forstærkeren, så den samlede konstruktion virker som et højpasfilter, med een gangs forstærkning ved DC og 1+(R5/R3) ved frekvenser over et par Hz..
Jeg har aldrig set en LED brugt til at sætte niveauet i strømgeneratoren i indgangstrinet. Hvad er temperatur koefficienten for sådan een ??
Burde C3 og C1 ikke være upolariserede kondensatorer ??
Isoleret set ja, men nu indgår C3 jo i en aktiv sammenhæng, og så.......
Jo da, Sentec brugte det konsekvent, og en forstærker som PA 8 er nok noget af det termisk mest stabile, der nogensinde er bygget.
Sikkert, men jeg har kun set bipolare i netop Sentec, eller brugte "alle" normale lytter i modkoblingssløjfen. Det går som regel først rigtigt galt når forstærkeren fejler, og såe er det jo ligesom alligevel ligemeget.
Nej, i dette tilfælde bruges Q9 mm til at lave et temperatur korrigeret offset mellem Q5 og Q6' basis, så de to trin håndterer netop 180 grader af signalet. Typisk vil Q9 være termisk forbundet til Q5, for at få dem til at tracke bedre.
"Bo Bjerre" skrev i news:41de937a$0$637$ snipped-for-privacy@nntp02.dk.telia.net
frekvenser
Du jar ret, det er selfølgelig et højpas, men vi er da enige om funktionen.
Den er ca. lige så ringe som en anmindelig diode, og så er der lige problemet med at man ikke bare tager en lysdiode i skuffen da der findes mange slags der som bekendt ikke er helt ens.
Jo, problemet med C3 har jeg set løst i andre forstærkere ved at montere en diode parallelt over kondensatoren.
Tanken er jo, at diodens spændingsfald skal være end del højere, end Q3's Vbe. Man kunne have sat to dioder i serie, men det er ikke altid en særlig hensigtsmæssigt mht. til de termiske egenskaber i de enkelte dioder og transistoren. Derfor benytter man een enkel diode (LED'en), da denne giver højere spændingsfald og må flytte sig på (nogenlunde) samme måde som transistoren (ved forøgelse af temperaturen).
Ja, i teorien... af pladshensyn og pris sjældent set i praksis...
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here.
All logos and trade names are the property of their respective owners.