Selvødelæggende elektronik

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Ifølge EB vil Coop benytte dankortautomater der ødelægger sig selv,
hvis man ændrer i elektronikken.
http://ekstrabladet.dk/forbrug/forbrug/article202704.ece

Hvordan kan dette laves i praksis? Hvorfor benyttes det ikke i f.eks.
spillekonsoller som sikring mod modchips ?

--
Mvh, Niels Sandmann


Re: Selvødelæggende elektronik
Niels Sandmann skrev:
Quoted text here. Click to load it

Det må vi se i morgen når ingeniøren kommer!

Mikkel

Re: Selvødelæggende elektronik
Måske sidder der en mekanisk kontakt der aktiveres når lortet skilles ad, og
denne sættet måske 220V på styreelektronikken.... :) Hvem ved....





Re: Selvødelæggende elektronik

Quoted text here. Click to load it

Det er altid en god ide at trække netstikket ud af kontakten før man skiller
noget ad ;o)



Re: Selvødelæggende elektronik
Quoted text here. Click to load it

For nemt og for kert. Man har da ikke 230V på, når man åbner den. Jeg
kunne umidddelbart forestille mig, at man har en kondensator, der
leverer backup spænding til mikroprocessoren. Så er det ret let at lade
den overskrive programmet eller bryde et par forbindelser, så det ikke
virker længere.

Bo //

Re: Selvødelæggende elektronik
Quoted text here. Click to load it

Et gæt kunne være at der ikke er penge i det :) Hvis man ikke kan
chippe/modde, så bliver der ikke solgt så mange konsoller.

just my 2 cents...



Re: Selvødelæggende elektronik
Quoted text here. Click to load it

I'll raise you 10cents: Pengene er i spillene - ikke konsollerne :-)

/A



Re: Selvødelæggende elektronik

Quoted text here. Click to load it

Ja, og hvordan reparere man sådan et apparat, som går i stykker når man
åbner det?

/Tom




Re: Selvødelæggende elektronik
Hej Tom

Quoted text here. Click to load it

Jeg har hørt om sattelitdecodere der indeholdt en kreds der blev
ødelagt hvis den blev udsat for almindelig lys, den åbnede man
så i mørkekammer og dækkede kredsen af med sort tape før
man kunne rode i den.

Mvh Max



Re: Selvødelæggende elektronik

Quoted text here. Click to load it
man skifter den indstøbte klods inde i maskinen. elektronik indstøbt i epoxy
kan man bare ikke fifle med.



Re: Selvødelæggende elektronik

Quoted text here. Click to load it

Ældre tv dekodere var konstrueret så de gik i baglås hvis de blev skruet fra
hinanden (en af skruerne skabte en forbindelse) . Nogle valgte derfor at
save/skære et hul i dem når de skulle "hackes" ;-)

Det system kunne fint have anvendt i dkterminaler.  Jeg har faktisk sådan en
dkterminal liggende som skrot og der er da gjort en del for at kryptere data
som skal sendes over telenettet men kommunikationen mellem den forseglede og
nummererede krypteringsbox og kortlæser/tastatur printet er lige at gå til
og selve boksen er ikke engang sikret med nogen form for "tamper proof "
skruer.

Hvorfor benyttes det ikke i f.eks.
Quoted text here. Click to load it


Sikringssystemer kan være besværlige og være til gene for lovlige brugere.
(ved service f.eks) Der er nok heller ikke blevet solgt færre
spillekonsoller, fordi de kan modificeres til at kunne bruge piratsoftware,
så alene af den grund har producenten vel ikke haft den store interesse i at
konstruere et meget sikkert system


mvh
JBH



Re: Selvødelæggende elektronik

Quoted text here. Click to load it
Har jeg godt nok ikke hørt om - men hvorfor ikke.

Quoted text here. Click to load it

Masser af muligheder - har selv været med til at lave et par systemer.
Det bedste er hvis systemet ikke er åbenlyst - men jeg kan ikke give
detaljer.

Quoted text here. Click to load it

for dyrt og bøvlet. Desuden producees disse i meget store styktal, til
relativt lave priser, så simple versioner kan let omgås ved at
destruere et/få eksemplarer, og lave lidt reverse engineering.

De mere avancerede versioner øger kostprisen for meget, samtidig med
at der skal være et ret udbredt servicenet som skal have mulighed for
at have adgang til apparaterne.

Re: Selvødelæggende elektronik
Quoted text here. Click to load it

Man kunne godt forestille sig en lille cpu (måsken en pic) som er støbt
inde i en klump epoxy sammen med en kondensator på bagsiden af
tastaturet på en måde så man ikke let kan komme til tastaturets
forbindelser.

Pic'en opbevarer så hemmelighederne der skal til for at det hele virker
(nøgler den bruger til kryptering af tastaturet) og holder øje med en
masse ekstrerne input (kassekontakter, modstanden i den tynde kobber
tråd som epoxy'en er armeret med, strømforbruget af hele terminalen
osv.), hvis den ser noget den ikke kan lide overskriver den bare sine
nøgler.

Hvis det skal være rigtigt godt er der en lignende pic epoxyet fast
omkring kortæseren, på den måde skal misdæderne overvinde begge epoxy
klumper for at få fat på ukryptere data.

Når man har samlet en terminal efter service uploader man bare nye
nøgler til tastaturet og kortlæseren via hoved CPU'en, hvis de matchende
nøgler er hos PBS i stedet for i terminalen selv så er det meget svært
at komme til klar teksten.




Site Timeline