Reperation af en gammeo forstærker..?

Min fætter har en gammel surroundforstærker stående hvor baghøjttaler udgangene er gået og jeg har lovet at jeg vil reparere den hvis jeg kan...

Jeg har indledningsvist kun undersøgt dyret ved øjesyn, altså set om der er noget der ser brændt ud, eller kondensatorer der lækker, bla. fordi jeg ville se om det var integrerede kredse eller transistorer der sad i dyret, "heldigvis" var det det sidste!

Der er ikke noget der ser synligt brændt ud, men transistorene er vist ikke til at skaffe nogen magen til, det er nogen koreanske nogen, men man kan sikkert skaffe nogle der kan bruges som erstatning..?

Der er i alt 6 transistorer, 3 forskellige typer:

2 stk hvor der står: K B778 0

Samt 2 stk med: K D998

0

Og 2 stk med: NEC D1585

Det jeg umiddelbart kom frem til er at det drejer sig om hhv. KTB778 som er en PNP power transistor på 80W, KTD998 som er den tilsvarende NPN transistor på 80W samt NEC's 2SD1585 som er en NPN på 15W... Det passer meget godt med at det skulle være en 60W forstærker (det er vist noget koreansk noget, SANSUI??)

formatting link
formatting link
formatting link

Nogen der har et bud på nogle erstatninger? Nu VED jeg selvfølgelig ikke endnu om det er transistorene der er stået af, men jeg har sagt jeg ikke gider kigge nærmere på den før jeg har fundet ud af om jeg overhovedet kunne skaffe nogle reservedele til den...

Nu kender jeg dog specifikationerne for transistorene så skulle det da ikke være umuligt at finde noget der kan bruges, så næste trin må være at hente dem hjem og få målt efter med scopet! :)

Brian

Reply to
Brian Lund
Loading thread data ...

Det du lige skal tænke på, er om det overhovedet kan svare sig. Man kan meget ofte købe en nyere brugt til lav pris, da alle jo skal have AC3/DTS/Toilet/køkken i deres receivere.

Mvh Hauge

Reply to
Hauge

Selvfølgelig kan det IKKE svare sig! Det er der jo rigtigt meget af det der foregår på hobbyplan der ikke kan og det tror jeg de fleste i denne gruppe er klar over! ;-)

Men derfor har jeg nu stadigvæk tænkt mig at tage et kig i kassen, tilsvarende komponenter koster nok ikke meget mere end en hund eller to, men det er nok givet at jeg skal bruge flere timer på at undersøge dyret, men dét gider jeg ikke sætte prisskilt på, som sagt, hobby!

Brian

Reply to
Brian Lund

"Brian Lund" skrev i en meddelelse

Inden du gør alt for meget ud af udgangs transistorer ( rear ) så check lige at der også kommer et signal frem til udgangstrinet.

Der sidder en del elektronik i IC'er til at decode (rearsignal eller baggrund om man vil ) ofte er det det der er stået af .

Hvis du har et Skop til rådighed er det hurtigt og nemt at finde signalvejen.

Udgangs transistore og deres erstatning skulle ikke volde noget problem , hvis det er dem der er stået af.

--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
Reply to
Michael Meidahl Jensen

Hej!

Brian Lund wrote: ...

...

Den ville jeg vende om. Undersøg hvad der er galt og gå _så_ igang med at se om du kan finde stumperne. Det er langt fra sikkert transistorerne fejler noget som helst. Er sikringen til effekttrinnet f.eks. afbrudt?

--
Mvh, Kim Voss Schrader
Reply to
Kim Voss Schrader

Hejsa,

Du skal foranstille 2S... Altså

2SB778 2SD998 2SD1585

.. Og så kan du nok finde nogle danske leverandører,,,?

/Claus

Reply to
Claus

Mange tak den havde jeg ikke lige regnet ud!

Næ ikke lige umiddelbart? Men jeg fandt en der solgte dem på ebay til en rimelig pris!

Brian

Reply to
Brian Lund

Det var mest i tilfælde af at det var en eller anden kinesisk dims som var umulig at finde ud af hvad det er for en (har jeg prøvet før) at jeg kiggede på effekttransistorene først!

Umiddelbart så sikringen (kunne kun se én) ud til at være intakt, havde dog intet multimeter med.

Nu tror jeg på at det skulle være muligt at finde reservedele, så næste gang jeg kommer forbi ham vil jeg snuppe forstærkeren med, jeg har den nemlig ikke lige nu! Problemet er at han bruger den, som stereoforstærker, derfor ville jeg ikke tage hans lyd inden jeg overhovedet troede på at jeg kunne fikse den...

Jeg vil helt sikkert forsøge at følge signalvejen, jeg har et skop og ja så skulle det jo være rimeligt lige til! :)

Brian

Reply to
Brian Lund

Tak for dit svar, jeg har et skop, så det vil jeg prøve! Jeg håber at det bare er en transistor, heldigvis var der ingen SMD komponenter overhovedet, så selv en evt. IC kan jeg da skifte, hvis jeg kan finde en erstatning, nu må vi se! :)

Brian

Reply to
Brian Lund

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.