rensning af print

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Hej,

Jeg vil gerne have hjælp til noget værktøj, som skal bruges til at  tørre
print med efter rensning.(smd komponenter)



Jeg har tænk på følgende metoder:
en Hårtørre eller en kompresor.

Mvh.
Rachid



Re: rensning af print
Quoted text here. Click to load it

Blæs så meget af som du kan, og læg printet i varmeskab ved ca 50grader.



--
Hilsen
   Peter N Petersen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: rensning af print

15kw  skrev i en nyhedsmeddelelse:


Quoted text here. Click to load it
50grader.

Enhver moderne bageovn, kan holde de 50°C

Du kan også bare lægge det på radiatoren, i et døgn, hvis der er varme
på.





--
Med venlig hilsen

Ejvind Andersen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: rensning af print
ja tak, men kan jeg bruge en Hårtørre til formålet ???? selvom det er SMD
komponenter jeg har med at gøre???

Jeg er mere interesseret i at tørre printet med det samme og ikke skal vente
i et døgn eller andet.

Håber i kan bidrag med løsninger ..

Quoted text here. Click to load it



Re: rensning af print
Hej

Quoted text here. Click to load it

Naturligvis kan du bruge en hårtørre, men vær opmærksom på at det kan
tage længe at få fjernet det vand der ligger inde under komponenterne,
blæs evt. printet rent med trykluft, det skulle kunne presse det meste
af vandet ud fra disse lomnmer og så tør printet godt igennem med
din hårtørre. Med hensyn til varme er der ikke noget at være bange
for så længe du kan holde ved printet uden at brænde fingerne.

Mvh Max



Re: rensning af print

"Kadim skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it
vente

for noget tid siden var jeg på et SMD kursus
der smed vi hele printet ned i et ultralydskar med isopropylalkohol i, der
efter blæste vi det tørt med tryk luft så var det lige til at lægge ind
under overflade mikroskopet (lodde check)
da han blev spurgt mente læren at der ikke var nogle
komponenter der tog skade af den behanling ?
(der var mega mange slags komponenter på printet
øve-print  )
jeg har selv brugt isopropylalkohol til rensning af print
men mest på lodde-side (flus rester)
det fordamper selv ved stue temperatur


Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen



Re: rensning af print

Quoted text here. Click to load it

For nogle år siden havde jeg et fritidsjob hvor der blev brugt triclorethan
til printrengøring, det fordamper meget hurtigt. Bruges det ikke mere?

Mvh
//zigge



Re: rensning af print
Hej zigge

Quoted text here. Click to load it

Triclorethan er ikke noget man bruger hvis man på nogen som helst
måde kan undgå det. Stoffet er optaget på Miljøstyrrelsens liste over
over uønskede stoffer med høj prioritet. Stoffet er kræftfremkaldene,
sundhedsskadelig og miljøskadelig.

Mvh Max



Re: rensning af print

Quoted text here. Click to load it
triclorethan

Endnu værre: Det kan optages gennem huden.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: rensning af print
Hej Karsten

Quoted text here. Click to load it

Og hvis dampene opvarmes f.eks. gennem gløden på en cigaret, ja så
dannes der nogle virkelig uhyggelige stoffer.

Mvh Max



Re: rensning af print

//zigge skrev i meddelelsen
Quoted text here. Click to load it


Triclorethan er i lighed med alle andre clorholdige kølemidler ulovlige at
bruge. Dette fordi at de skader ozonlaget i atmosfæren. "triclor" og
R11,(brugtes i isoleringsskum),var de absolut værste af slagsen, og blev
udfaset i begyndelsen af 90'erne.

mvh
Orla, som hvis jeg var i "dine sko" ville gå meget stille med dørene   :-|

Quoted text here. Click to load it



Re: rensning af print

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted(hos)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it
Det var hverken tri, triclor eller triclorethan. Det var freon.


Re: rensning af print
"KHJ" <bitosnabelatdcadslpunktumdk> skrev i
Quoted text here. Click to load it
meddelelse
at
:-|
Quoted text here. Click to load it

Freon er bare et handelsnavn for nogle meget nært beslægtede forbindelser.



--
Hilsen
   Peter N Petersen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: rensning af print


Quoted text here. Click to load it

Nu bliver alt kølemiddel af mange kaldt "freon", også de nye baseret på
kulbrinter, deri har Peter ret, det er kun et handelsnavn for Dupont. ICI
kaldte deres kølemidler for "Clea" så vidt jeg husker, og der er mange
andre...

MEN !
--------------------------------------------
jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15 august 1989 om forbud mod anvendelse.

§1. Denne bekendtgørelse omfatter følgende kemiske stoffer og disses
isomere, både alene og i blanding med andre stoffer, såfremt indholdet udgør
mere end 1 vægtprocent:

1)
Alle CFC-er (fuldthalogenerede chlorfluorcarboner), herunder

a) trichlorfluormethan (CFC-11), R11
b) dichlordifluormethan (CFC-12), R12
c) trichlortrifluorethan (CFC-113),
d) dichlortetrafluorethan (CFC-114),
e) chlorpentafluorethan (CFC-115)

2) tetrachlormethan

*** 3) trichlorethan *** (R140a)

4)
Alle haloner (fuldt halogenerede bromfluorcarboner, bromchlorcarboner og
bromchlorfluorcarboner), herunder

a) bromchlordifluormethan (halon-1211)
b) bromtrifluormethan (halon-1301)
c) dibromtetrafluorethan (halon-2402)

-----------------------------------------

Der var overgangs ordninger for nogle af stofferne, eksempelvis
trichlorethan, som måtte bruges til polyurethanisoleringsskum og
integralskum, helt frem til 1-1-1996.

Så der er vist al mulig grund til at holde lav profil  ;-)

mvh
Orla, tidligere mange år i køleindustrien, nu EBSD.



Re: rensning af print

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted(hos)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it
Var der ikke noget med, at freon ikke er brænbart? Det udvikler kulde på
ca. -45-50°? Det er væsentlig tungere end atmosfærisk luft - i hvertfal i
flydende form?

Nu var det jo heller ikke i alle køleanlæg, der anvendtes freon. De store
køle/fryseanlæg blev/bliver der anvendt brejne (saltløsning) eller en
salmiakbaseret middel?
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen

We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: rensning af print
Quoted text here. Click to load it

Jo, det var netop det der var godt ved freon, diverse erstatninger som
anbefales i dag er typisk brændbare, f.eks. Propan, som ofte bruges i
køleskabe og frysere.

Det er faktisk let at skifte freon ud med propan uden at ændre på
systemet, det arbejdet kun under en anelse større tryk end freon, den
eneste ulempe er at det kan eksplodere eller brænde.


Quoted text here. Click to load it

Korrekt, på store anlæg hvor der skulle være meget koldt bruger man bla.
CO2 eller Amoniak, begge dele kræver meget højt tryk og amoniak
korroderer en del metaller så de er svære at arbejde med.


Quoted text here. Click to load it

Saltvandet (brine på engelsk, sjovt nok:) eller glykolen som det ofte er
bruges til at "transportere kulden" fra køleanlæget derhen hvor der er
brug for den, f.eks. til kølemøbler og frost rum, tricket er at man ikke
har lyst til at have gasser under højt tryk inde i butikken eller i
lange rør for den sags skyld.

--
  Regards Flemming Frandsen - http://dion.swamp.dk
  PartyTicket.Net co founder & Yet Another Perl Hacker


Re: rensning af print

Quoted text here. Click to load it
Undskyld stavefejlen. De brine-anlæg, vi mest beskæftigede os med var på
fryseskibe.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: OT rensning af print

Quoted text here. Click to load it


Det kunne ikke brænde, til gengæld blev det uhyre giftigt når det blev
afbrændt  :-o  Der var flere slags CFC og HFC med forskellige
fordampningstemperaturer,(som igen er afhængige af det tilstedeværende
tryk), jeg kan ikke huske damptabellerne længere, "A-L" du ved  ;-) Tunge
eller ej, kloren fandt op i atmosfæren, den er fundet deroppe.

HFC er uden klor, og var den første erstatning for CFC kølemidlerne, de har
så andre ulemper, og de vil sikkert forsvinde helt med tiden. Kulbrinter er
den blivende løsning da de findes naturligt i vores omgivelser, og i øvrigt
også er mere energirigtige/økonomiske i drift.

Omkring brandbarheden af de nye kulbrinte kølemidler, jo de brænder akkurat
lige så godt som gas fra gaskomfuret. Hvad er problemet ? Det påståes at man
ikke kan lugte et gasudslip fra et køleskab, dertil vil jeg sige at det
lugter modbydeligt, det er vel advarsel nok ? Så jeg har svært ved at se
problemet.

Quoted text here. Click to load it


siger 6B11 fra analog devices dig noget ? Hundedyre og tilmed upålidelige,
men på den tid de eneste der var galvanisk isolerede/adskilt.

Jeg er glad for ikke at være i kølebranchen længere, min hud har fået det
meget bedre efter, at jeg ikke længere er i nærheden af CFC og HFC, det _er_
noget usundt stads.

mvh
Orla, hvis hus opvarmes med hjælp af propan, dog uden at der nogetsteds er
ild  :o)



Re: OT rensning af print

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted(hos)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it
har
er
øvrigt
Quoted text here. Click to load it

Var freon ikke angivet i et nummersystem, f.eks. freon 14?
Quoted text here. Click to load it
akkurat
man
Jeg har ikke haft problemet.
Quoted text here. Click to load it

Nej. Jeg har ikke 25 års erfaring, men en erfaring, der er 25 år gammel. På
det tidspunkt - joh, halvledere var da opfundet - meeennn,
træerne voksede ikke ind i himlen. Det ligger jo i, at det apparatur, der
anventes, skulle være godkendt af Lloyd, Bureau Veritas, Germanischer Lloyd
o.s.v., o.s.v. For det første var det hundedyrt at få et nyt produkt
godkendt. Dernæst tog det så lang tid, at det allerede var forældet, når
godkendelserne var i hus. Og da behovet var begrænset til de delfælde, hvor
godkendt apparatur var påkrævet, ja, så gik man ikke lige hen og
markedsførte et nyt produkt. Det er bl.a. derfor, at de gammeldags
thermometercentraler med galvanometer til fjernmåling med PT 100 følere
levede så længe på trods af, at dataloggere var på markedet - bl.a. i form
af punkt- eller linieskrivere. Den eneste, der dengang var godkendt var vist
nok den italienske Guardigli. Det er muligt, at Honeywell også var med i
billedet.
Quoted text here. Click to load it
_er_
Quoted text here. Click to load it

ja, det er vel udmærket til at affedte hjerneceller med?
Quoted text here. Click to load it
Hvordan får du så varme ud af det? Så vidt jeg ved, kommet det i rørerne med
1,5 - 2 bars tryk, og når det lukkes ud i et større rum med faldende tryk -
tja, udvikler det så ikke kulde i stedet for? Selvfølgelig kunne du jo så
vende processen om, men mon ikke det vil være uøkonomisk på den måde?.:-).

Nå, undskyld, jeg kunne ikke lade være.:o))
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: OT rensning af print


Quoted text here. Click to load it


Det var såmænd heller ikke vendt mod dig, men mere mod "hysteriet" der var
da gassen blev genopdaget som kølemiddel. Gas skal bare behandles ordentlig
i alle tilfælde.... Og jo, der er numre på "gasserne" trichlorethylen hedder
R 140a, R 12 var det der brugtes i husholdningsapparater, propan hedder R
290.

Quoted text here. Click to load it


Også det.....  :-|  Et rigtigt skræmmeeksempel var lampefabrikken Horn i
Aalestrup. Det blev i rigtig mange år brugt som eksempel i undervisningen på
tekniske skoler.

Quoted text here. Click to load it
er



med



En tændstik ?  ;-)   Jeg foretrækker at holde de ca 3 kg propan godt
indespærret.  :-) Se evt. www.dvi-nibe.dk

mvh
Orla

Quoted text here. Click to load it



Site Timeline