Er jeg den eneste der ikke kan lide relæer? De er store, de larmer og så bruger de 12v. Kan transistorer ikke erstatte relæer i alle tilfælde?
Mit spørgsmål skyldes et konkret problem jeg har lige nu. Jeg har en DC-motor, som skal køre den ene vej hvis en spænding er høj, og den anden vej hvis den er lav. Dette kan jeg godt finde ud af at lave med et relæ, men hvordan gør man kun med transistorer? Kan det lade sig gøre?
Okay, det gav en del resultater på hvordan man forbinder en DC-motor. Der er bare en ting jeg ikke forstår. Hvis man kigger på dette diagram:
formatting link
har jeg lige et par spørgsmål. Er det ikke rigtigt, at kollektor skal være lavere end basis for en PNP-transistor? Vil Uc for (A) så ikke være 0V, hvis man sætter 0,6V på basis? Og ligeledes for D: Skal kollektoren ikke være større end basis? (jeg forestiller mig at stømmen løber fra A til D, når A og D er ON.)
Tjoeh... man kan altså godt få 5V relæer. Jeg er heller ikke sikker på, at man helt vil undvære dem! Til almindelig DC, der kan man nok klare sig med et par transistorer, men problemet bliver hurtigt ret komplex, hvis der bliver tale om vekselspænding med skiftende polaritet osv. Relæer kan afbryde/slutte alt og de er ret flinke til at fortælle/advare byggeren, hvis de bliver utilpas... hvorimod transistorer brænder bare af. Tilgengæld er relæer dyre og har begrænset holdbarhed.
men
Ja.... ;-)
Lav en H-bro:
T1 T2
E---------E----(+)
1ø-VVV-B 2ø-VVV-B C C | | Ø----M----Ø | | C C
3ø-VVV-B 4ø-VVV-B E---------E----(-)
T3 T4
T1 og T2 er PNP transistorer og T3 og T4 er NPN transistorer. Skal motoren dreje den ene vej, så skal:
1 LAV (T1 trækker strøm)
2 HØJ (T2 gør ingenting)
3 LAV (T3 gør ingenting)
4 HØJ (T4 trækker strøm)
Den anden vej:
1 HØJ (T1 gør ingenting)
2 LAV (T2 trækker strøm)
3 HØJ (T3 trækker strøm)
4 LAV (T4 gør ingenting)
Jo, den logiske tabel er ikke spændingsniveauer, men hvilke transistorer som er on.
A og B er on når du lægger dem til ground C og D er on når du lægger dem til +
Når laver h-broer bruger jeg tit en HIP4081A og 4 PowerMos, så kan jeg regulerer hastigheden trinløst i begge retninger (med en passende MPU til styring), men den løsning er nok at overdrive lidt, hvis du bare skal skifte retning på en motor.
Okay, jeg forstår hvornår de enkelte transistorer er ON/OFF, mit forståelsesproblem er bare med hensyn til spændingsniveauerne.
Hvis vi nu siger at A og D er ON, hvad er så spændingen på hhv. A's kollektor og D's kollektor? A's skal jo være lavere end ground, og D's højere end +, ikke?
Undgå skod bipolare transistorer og brug istedet de rette Power MOSFETs. Gud ved om jeg trigger en religiøs krig ;-) :
Electrical motor control: DC motors:
formatting link
-
Speedcontrollers for Model-Aircrafts:
formatting link
formatting link
Se desuden her:
formatting link
formatting link
formatting link
formatting link
formatting link
Der findes flere chips, der kan gøre det hele: eks:
formatting link
formatting link
-
A Brushless (minus mekanisk kul kommutering) Motor You Can Build:
formatting link
Her er data på [[transistor]]en som anvendes:
48A, 60V, 0,025 Rds(on)@5Vgs, faktisk er 3Vgs nok til 10A. NDP6060L ("L" = Logic Level 5V for fuld udstyring); N-Channel Logic Level Enhancement Mode Field Effect Transistor (pdf):
formatting link
-
Her er et heftigt el-hjul på op til 120kW:
New York Times, October 2, 2003: With a Motorized Hub, the Wheel on the Bus Goes' Round:
formatting link
Citat: "...a Dutch company plans to unveil a bus in which motor and wheel are one, a refinement that promises more miles per charge and a vehicle that is safer and easier to maintain.
The company, e-Traction [
formatting link
], has modified a city bus as a diesel-electric hybrid. It has a small combustion engine that charges the batteries, but propulsion comes from two electric motors with tires attached that serve as the rear wheels...In addition, some electronic tricks can make the motor turn at speeds fast enough to run the bus without gears, he said. The result is to drop the gearbox...Meanwhile e-Traction is also working on a Mercedes Jeep borrowed from the Royal Netherlands Army and a Range Rover. Both will have four motors, one on each wheel..."
-
TheWheel? - what it is and what it does:
formatting link
Citat: "... A self-propelled electrically powered wheel, operating at more than 90% energy efficiency, with optional 180° electric or mechanical steering including suspension, ride-height control and shock dampening, delivers up to 120 KW of direct drive traction at the only place where it matters,.....at the wheel
...The tire is mounted directly to exterior of the direct drive motor
...Braking is done electrically, or more precisely magnetically, by simply powering the engine(s) in the opposite direction. The energy of the forward motion arrested by the braking action is converted back to electrical power. This process is called regenerative braking. When simply coasting down a hill the engines also function as generators. The regeneration of power adds substantially to the endurance of the batteries, which lessens the need for auxiliary power supplementation
...The onboard generator, including a fuel cell, could use a wide variety of fuels
...After five years of development the introduction of TheWheel? took place in 2001 with its placement for the energy company NUON as a generator driven by a watermill in ?het Geldersch Landschap?. This unit runs the equivalent of 100,000 kilometers per year in a wet environment generating roughly 20,000 KWH annually..."
Skal en PNP transistor lede, så skal basispotentialet ligge lavere end emitter-potentialet... At kollektorpotentialet ligger endnu lavere, er kun forudsætningen for, at der kan trækkes en fornuftig kollektorstrøm i den rigtige retning (faktisk ret ligegyldigt info, for det er der gerne tænkt på). Sig hellere: "Hvad skal der til, for at opnå en strøm gennem basisstrækningen (basis/emitter)? og derefter: "Hvad vil der så ske, når der nu løber en kollektorstrøm?". :-)
Når A-indgangen går lav (lad os bare sige 0V), så vil der gå en basisstrøm igennem transistor-A, der begrænses af basismodstanden og diodespændingsfaldet, hvorpå transistoren vil trække kollektorstrøm. For at få kollektorstrøm igennem D, så skal diodespændingsfaldet (+0.6V) overskrides for at kunne trække en fornuftig basisstrøm igennem modstanden (dvs. at D-indgangen skal være høj).
Som du nok kan se, så vil opstillingen ikke virke på 5V TTL-logik, da de 5V ikke er nok til at stoppe basisstrømmen fra motorens forsyning (+12V). For når f.eks. indgang A er høj (+5V) så vil potentialeforskellen alligevel give anledning til en basisstrøm igennem transistor A, denne indgang skal være:
+12V-0.6V=+11.4V før at der begynder, at ske en afbrydelse af kollektorstrømmen.
A: Basis trækkes mod 0, spændingen over transistoren vil være næsten 0 volt så kollektor vil have næsten 12 volt på sig. Når transistoren skal slukkes, så skal basen være omkring 12 volt.
D: Basis trækkes mod +, spændingen over transistoren vil være næsten 0 volt så kollektor vil have næsten 0 volt på sig. Når transistoren skal slukkes, så skal basen være omkring 0 volt.
Jeg har svært ved at forstå hvordan NPN-transistorens base kan være højere end dens kollektor. Som jeg har forstået det skal kollektor have et højere potential, og så vil elektronerne blive trukket mod basis, og videre mod emitter. Er det ikke korrekt?
Og jeg har svært ved at forstå nogen af delene! :-)
Hvis basispotentialet på en NPN-transistor liggere højere end emitteren, så trækkes der en basisstrøm igennem basis-emitterstrækningen. Dette vil give anledning til en kollektorstrøm, hvis dette er muligt (hvis kollektoren har højere potentiale end emitteren).
Men hvis du vil have en forklaring: Så ja. Hvis der kan måles et basispotentiale på 0.7V mellem basis på emitteren (og transistoren går i mætning), så vil du kunne måle 0.25V mellem emitteren og kollektoren (Ic=10mA og Ib=0.5mA, jf. BC547). Altså kan basis godt ligge højere, end kollektoren.
Alt dette med spændingspotentialer er noget roderi! Transistorer er strømstyrede og derfor skal de forståes med strømme.
Dvs.
1 Indgang C går høj
2 Transistor A trækker basisstrøm igennem formodstanden
3 Der trækkes strøm igennem kollektoren igennem emitteren (såfremt at der også trækkes strøm igennem emitter/kollektorstrækningen på transistor B).
Så fejler din hørelse mere, end min! :-) Et reed-relæ siger "blib"! Desuden må den mekaniske forplantning ud i chassiet fra et vacuum relæe også kunne høres.
Det er da et meget lille forsigtigt og forskræmt blib - det var jo ikke i et høreapparet, det skulle sidde. De vacuumrelæer, jeg har arbejdet eller roder med larmer ikke ud i chassis'et, og det er da immerweg ikke just printrelæer.
Man kunne vel så implementere nogle lydabsorbenter? (det lød fint, hva')
Lyder som noget jeg burde installere som vækkeur :)
Nå, det er søndag (også) senere, så jeg vil gå til ro og koge gildet ud af systemet - 13 timers seriøs fest er vist nok når man ikke helt er teenager mere ;)
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here.
All logos and trade names are the property of their respective owners.