Hej. Jeg ved ikke om dette er den rette ng. Ellers hører jeg gerne på alternative forslag.
Jeg ved gerne vide lidt mere om hvad radiobølger egentligt er. Særligt hvad der har betydning for om de kan gennembryde mure og vægge (ligesom dect og trådløst lan). Hvad kræves. Er det et spørgsmål om frekvens, eller ...?
Har I evt. links hvor jeg kan læse lidt mere om emnet?
Almindelige radiobølger HF, VHF, UHF og SHF etc. og deres udbredelsesforhold er for så vidt i mange tilfælde stadig en kilde til undren, og det er bla.a. det, der for nogle radioamatører gør det interessant.
Det, du ellers spørger om, drejer sig om subsoniske frekvenser - altså svingninger eller vibrationer under den grænse, der kan kaldes en lyd, hvilket akustisk kun vil være en 32' orgelpibe, der kan gengive en tone på
16 Hz.
Gennembrydning af mure - eller krystalglas, der splintres afhænger kun af den frekvens, der kan bringe objektet til resonans. Så at en operasyngerinde kan splintre et krystalsglas ved at ramme den tone, der svarer til krystalglassets resonanspunkt er i teorien rigtig nok. Det er imidlertid svært i praksis, da der skal en hvis kraft til, samt at tonen skal holdes så længe at glassets svingner vokser sig såkraftige, at glasset splintrer.
Trådløs kommunikation - uanset dect eller LAN kan i forhold til frekvens udbredes gennem visse former for bygningsdele uden nævneværdig dæmpning. Er der tale om armeret beton eller jernbeton er det i de fleste tilfælde umuligt.
Biltelefoner er et godt eksempel på, hvor de dækker, og hvor de ikke gør det. Hvor langt afhænger igen af de geografiske forhold. Er der klar sigt mellem sender og modtagerantenne rækker den selvsagt længere, end hvis man står bag en mur.
Nu ses det vist ikke så meget mere, hvor der er tale om 3-bånds-telefoner, d.v.s. ca. 900 MHz, 1800 MHz og 2200 MHz (svjh), hvor der hele tiden automatisk skiftes mellem det bedste af de 3 frekvensområder.
Søg evt. i Google med søgningen udbredelsesforhold for radiobølger. Der er masser af links.
Som med alt andet her i verden, så kan man ikke sige med sikkerhed, hvad radiobølger er. Men fysikerne har udviklet en model, der kan beskrive elektromagnetiske bølgers egenskaber, og som passer med det, vi kan måle i dag.
Faktisk er der to modeller, nemlig en 'bølgemodel', der beskriver relationen mellem frekvens, bølgelængde og udbredelseshastighed samt en 'partikelmodel', der beskriver den energi, som overføres med bølgen (det er her fotonerne kommer ind).
Der er masser af spændende og lærerige sider om elektromagnetiske bølger, så vidt jeg husker, har nasa nogle gode sider om emnet. Prøv at søge på google efter eks. 'electromagnetic wave' og 'electromagnetic spectrum'.
Hvordan elektromagnetiske bølger udbreder sig gennem et medium som eks. en mur er betinget af bølgelængden samt mediets materialekonstanter. Sendeeffekten har selvfølgelig også betydning for, hvor langt bølgerne når.
Men det bliver hurtigt en teoretisk diskussion. Når man skal undersøge bølgers udbredelsesforhold i praksis, bruger man ofte en blanding mellem formler, der er udviklet på baggrund af teorien samt en række forsøg, og så alm. erfaring.
Det er her eks. radioamatørerne kommer ind. Eftersom mange af dem har et ønske om at sende længst muligt, bruger de meget tid på at optimere deres radiosender, og derigennem får de en unik erfaring. De vil nok også samstemmende fortælle, at antennens placering og udformning har utrolig stor betydning for, hvor langt en radiosender (og modtager) kan række.
Den bedste måde du kan lære noget om emnet, er altså ved at arbejde med det selv. Hvis ikke lige radioamatør hobbyen tiltaler dig, så kan man nå langt med at lege eks. med trådløst netværk. For få hundrede kroner kan du få en sender og en modtager, som du kan lave rigtig mange forsøg med. Se eks. her:
*** The Moody Blues=== In search of the lost chord This garden universe vibrates complete. Some may get a sound so sweet. Vibrations reach on up to become light And then through gamma, out of sight
****************************
alle link kræver Java
formatting link
formatting link
formatting link
formatting link
formatting link
formatting link
--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
www.tidsfaktoren.dk mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk
Ikke andet, en de eksisterer elektromagnetiske - altså radiobølger - hel nede fra ca. 15 Hz. Det var blot til sammenlining - netop frekenser til både radiobølger og i samme område lydbølger. Ingen af dem kan høre eller genere hinanden. Det var meningen med historien.
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here.
All logos and trade names are the property of their respective owners.