Platintråd og impedans

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Hej alle
Jeg håber dette er den rigtige ng.
Jeg er i gang med at skrive afgangsprojekt på Aalborg Universitet indenfor
Miljøteknik og har rodet mig ud i noget elektronik haløj hvor jeg ikke kan
bunde ..............endnu!
Størstedelen af hvad jeg jeg har læst i denne ng fatter jeg ikke meget
af.....så som i kan forstå er jeg ikke nogen haj til elektronik, men jeg
syntes det er spændende :).
Jeg har 2 spg.som jeg gerne vil have besvaret  :
1 : Jeg har brug for noget platintråd (ca 1mm tykt og 0.5m langt)....hvor
kan jeg købe det ?
2 : Er der nogen der har kendskab til hvor jeg vil kunne låne/leje en
impedans måler, alias en frequency response analyser. Det skal være en four
terminal, således jeg kan have 2 elektroder til at skabe et felt samt 2 der
kan måle responset. Jeg kunne forestille mig noget i retning af dem de
sælger på denne hjemmeside :
http://www.solartronanalytical.com/mainpages/products.html

På forhånd tak
Søren



Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it


...start med et godt greb i tegnebogen: platin er temmeligt kostbart. Så
vidt jeg umiddelbart kan se talet du om 10-15 gram (jeg mener massefylden er
ca 21.5) Prisen er ca 850$ / ounce eller ca 182 kr/gram

--
m.v.h.
Bo //



Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it
langt)....hvor
Quoted text here. Click to load it
er

Det er i hvertfald ned på navlen med en lup og en pincet o samle alle rester
og afklip op efter en produktion af f.eks. thermopar, og sende resterne
tilbage til kreditering.

Det koster ikke alene spidsen af en rumraket - snare det hele. Platin er
vist det dyreste metal, du kan finde.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: Platintråd og impedans
Hej Karsten

Quoted text here. Click to load it

Det bruges vel også nærmest til rumraketter. Iøvrigt undre det mig tit
at man ser den slags spørgsmål fra folk der går på højere lære
anstalter her i nyhedsgruppen, man skulle da tro at svarene var
nemmer at finde på disse steder.

Mvh Max



Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it

Hej Max. Som jeg skrev, er det for os jordiske i stor grad, til fremstilling
af thermo-element-par. der skal bruges til konstant  at måle og overvåge og
regulere høje temperaturer i produktionsprocesser. Der er specielt tale om
teglværker, hvor temperaturen kan komme op på noget i retning af 1600° C.(og
hvor følgelig et af de mere moderne IR-målinger kan bruges).

Da netop platin er det metal, der har det højeste smeltepunkt, er det
eneste, der kan anvendes. Da man imidlertid ikke kan danne et thermopar med
2 ens metaller, er man nødt til at lave en legerring til den anden tråd, og
der til anvendes platin/rhodium, så thermoelementet kommer til at hedde
platin/platin-rhodium.

På grund af prisen og en masse andre praktiske og tekninske hensyn anvendes
thermoelementaparret kun ud til, hvor temperaturen er meget lavere,
hvorefter man fortsætter installationen med et  skærmet kompensationskabel,
hvilket er et flexibelt (flerkoret) kabel med nøjagtig samme egenskaber
spændings- og kurvemæssigt forhold som thermoelementparret.

Til sidst kompenseret for spændingsforskel ved de (de) kold(e) lodestone(er)
ved tilkobling til det temperaturvisende instrument. Thermospændingen bruges
også i forbindelse med temperaturregulering af ovnen.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: Platintråd og impedans

"KHJ" <bitosnabelatdcadslpunktumdk> skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it


Platin har et smeltepunkt på godt 1770 grader C ( iflg. datablad her:
http://www.espimetals.com/tech/platinum.pdf )

Såvidt jeg husker har tungsten ( wolfram ) et smeltepunkt på godt 3400
grader C, og bruges blandt andet i glødelamper og som elektroder i
forbindelse med lysbuesvejsning ( TIG svejsning )..

Men det kan måske være noget med de elektriske egenskaber der gør at man
ikke kan anvende det?

/peter



Re: Platintråd og impedans
Hej Peter,


Quoted text here. Click to load it

Det er rigtigt at wolfram er det metal der har det højeste smeltepunkt,
men jeg kunne snarere forestille mig at det er de mekaniske egenskaber der
gør det uanvendeligt, for uanset hvor i den elektrokemiske spændingsrække
det ligger (kan ikke se det i den tabel jeg lige kunne finde), kan det jo
legeres i den ene eller anden retning.
Men det er nok det metal der har lavest elsticitetskoefficient, som enhver
der har brugt "hårdmetalbor" til printarbejde nok har erfaret (og det er
endda en legering der bruges, for rå wolfram ville være mindre holdbart).


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it

Enig, samt vistnok også til platter til f.eks. drejebænke.
Quoted text here. Click to load it
Det kan være.

Jeg har blot ikke set thermoelementer baseret på wolfram.

Du skal jo bl.a. have et andet metal eller legering med så stor afstand i
spændingsrækken, at du kan opnå en tilstrækkelig thermospænding. Du skal
samtidig være i stand til at korrigere for ulinearitet. Alle slags
thermoelementer er uliniære, men den uliniaritet er ligefrem en "standard"
som danner grundlag for instrumentindgange for de respektive typer
termoelementer.

Grunden til, at jeg nævnte platin/rhodium-platin er, at netop på teglværker
er de oppe i temperaturområder på op til 1660° C.

I øvrigt skal du måle højere temperaturer foregår det med infrarød måling -
vel og mærke på behørig afstand af varmekilden. For 25 år siden eller mere
havde man ikke tiltro til nøjagtighed og tolerancer for de infrarøde
temperaturmålere, men i vore dage ser det helt anderledes ud, og det skyldes
jo nok også den udvikling, der er sket siden.

De er jo dejligt nemme at anvende de pistollignende instrumenter til
infrarøde målinger, og de er vel også nede i en prisklasse, hvor "alle" kan
deltage - altså med et vist behov.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it

Jeg ved ikke hvor meget tiltro man skal have til dem - i hvert fald de
billigere. Var ansat i en virksomhed der beskæftiger sig med
kalibrering. De var ved at udvikle en IR kalibrator, bl.a. en model til
brug for hospitaler osv. til deres øretermometre. Det var skræmmende så
stor uenighed der var om temperaturen i kalibratoren - og nej
kalibratoren var stabil nok. Jeg ville ikke sætte min lid til at de
infrarøde termometre viser korrekt og især ikke efter rygter om at der
faktisk ikke rigtig har været brugt nogen pålidelig kalibrering på dem.

Infrarøde termometre er eller kan være følsomme over for
varmepåvikrninger på egen elektronik. Repetitionsnøjagtigheden gik
fløjten hvis man holdt termometeret i nærheden af kalibratoren i lidt
længere tid ad gangen. Det var bl.a. øretermometeret, men også et lidt
dyrere termometer til omkring 5kkr.

Quoted text here. Click to load it

Så nemme er de faktisk heller ikke, hvis det skal være helt korrekt. Du
skal have en viden om hvilken emissionsfaktor den overflade du måler på
har og hvad termometeret er kalibreret til. Hvis ikke du ved det, kan du
ikke regne særligt meget med målingen. Jo højere temperatur på
overfladen jo mere har en afvigende emissionsfaktor at skulle have sagt.
Det ovennævnte gælder i hvert fald for indtil 400 °C.

Der er mange faktorer der spiller ind når man bruger infrarøde
termometre og det er ikke ret mange af dem der bruger dem, der er klar
over det - endnu.

- Lars

Re: Platintråd og impedans

 >
 > I øvrigt skal du måle højere temperaturer foregår det med infrarød
måling -
 > vel og mærke på behørig afstand af varmekilden. For 25 år siden eller
mere
 > havde man ikke tiltro til nøjagtighed og tolerancer for de infrarøde
 > temperaturmålere, men i vore dage ser det helt anderledes ud, og det
skyldes
 > jo nok også den udvikling, der er sket siden.


Jeg ved ikke hvor meget tiltro man skal have til dem - i hvert fald de
"billigere".
Eksempelvis de øretermometre de bruger på hospitalerne er skræmmende
uenige em en given temperatur i en IR kalibrator. Jeg ville ikke sætte
min lid til at de infrarøde øretermometre viser korrekt og især ikke
efter "rygter" om at der faktisk ikke rigtig har været brugt nogen
pålidelig kalibrering på dem.

Infrarøde termometre er eller kan være følsomme over for
varmepåvikrninger på egen elektronik. Repetitionsnøjagtigheden gik
fløjten hvis man holdt termometeret i nærheden af kalibratoren i lidt
længere tid ad gangen. Det var bl.a. øretermometeret, men også et lidt
dyrere termometer til omkring 5kkr.

 > De er jo dejligt nemme at anvende de pistollignende instrumenter til
 > infrarøde målinger, og de er vel også nede i en prisklasse, hvor
"alle" kan
 > deltage - altså med et vist behov.


Så nemme er de faktisk heller ikke, hvis det skal være helt korrekt. Du
skal have en viden om hvilken emissionsfaktor den overflade du måler på
har og hvad termometeret er kalibreret til. Hvis ikke du ved det, kan du
ikke regne særligt meget med målingen. Jo højere temperatur på
overfladen jo mere har en afvigende emissionsfaktor at skulle have sagt.
Det ovennævnte gælder i hvert fald for temperature indtil 400 °C.

Der er mange faktorer der spiller ind når man bruger infrarøde
termometre og det er ikke ret mange af dem der bruger dem, der er klar
over det - endnu.

- Lars

Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it

Der var i gennem 70'erne og 80'erne i hvartfald ikke megen tiltro til dem.

Quoted text here. Click to load it

Nej da - ikke til de formål.

Quoted text here. Click to load it

Åh ja, men du står just heller ikke lige og knubber dig op ad en genstand
eller flade på 1100,- - 1600° C. Det er jo netop beregnet på en "trådløs"
distancemåling fra et område med ca. stuetemperatur.

Quoted text here. Click to load it
Jo, men det er igen en helt anden boldgade.

Quoted text here. Click to load it

Nu bruges de vist nok heller ikke lige nede i de temperaturområder. Er der
ikke noget med, at de starter ved 100° C eller så? Jeg har aldrig selv haft
et i hånden.

Skal du indtil netop det temperaturområde have noget nøjagtigt og hvor
repetitionsfaktoren er høj, kommer vi stadig ikke uden om PT100, hvor du
også kan få dem med 1½ /10° nøjagtighed.
Quoted text here. Click to load it

Til det, skal vi kalde det industrielle formål, hvor du bruger det til
temperarturmålinger op til 2000°C er det vist af akademisk interesse, om den
måler 50°-100° for meget eller for lidt. Det skal vel stadigvæk blot kaldes
en alternativ, grov peger.

Men jeg er da enig i, at det næppe er anvendeligt til laboratorieformål,
hvor en meget høj nøjagtighed - også repetitions- er alfa og omega.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: Platintråd og impedans

"KHJ" <bitosnabelatdcadslpunktumdk> wrote in message
Quoted text here. Click to load it
haft


NEJ, jeg har en der måler i det området -nogle få grader til +nogle få 100
grader (Check selv Fluke for nøjagtige specs).




Re: Platintråd og impedans


<snip>

Quoted text here. Click to load it

Jeg kiggede lige hos RS components uden held, men prøv evt. at smide en mail
forbi www.smallparts.com .. De kunne uden problemer levere tungsten-tråd til
mig..

Alternativt: http://www.espimetals.com/metals/catplatinum.htm ( jeg har
ikke handlet med dem, men de har tilsyneladende platintråd.. )

Det lugter lidt af noget temperaturmåling du skal lave?..

Hvis det er kunne du overveje at bruge PT100-temperaturfølere.. De er
realtivt billige og kan fås med ret god præcision.. www.rs-components.dk kig
efter stumper til industriel automation

Quoted text here. Click to load it
four
der

Bedste bud er at kigge over til elektronikfolket på AUC..

/peter



Re: Platintråd og impedans
Hej Peter,


Quoted text here. Click to load it

Jeg skal (ved lejlighed) bruge wolframtråd i forskellige tykkelser, så
kunne du evt. lokkes til at fortælle om dimension(er), pris og
leveringstid ?


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it

Priser, Dimensioner:
http://www.smallparts.com/products/descriptions/tw.cfm

Jeg ved ikke rigtigt hvor billigt det er, men jeg fik det jeg skulle bruge..
Leveringstid: et par uger

/peter



Re: Platintråd og impedans
Hej Peter,


Quoted text here. Click to load it

Jeg kiggede lidt på siden i går, fandt dog ikke wolframtråd, men  de rør
i rustfrit stål de har er godt nok umanerligt dyre (tror de ville have
en lille hund for 15 cm i 4 mmØ og meget mere for diametre på under og
over de 4 mm - *shock*).
Men det skyldes vel at de leverer så små partier - man kan heldigvis få
større stykker som samples andre steder fra :)

Jeg tror jeg leder lidt videre ;)


Tak for info !


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it

Du har bemærket linket ovenfor ?.. Wolfram og Tungsten er det samme :-)


Quoted text here. Click to load it

Selvfølgelig er det ikke det billigste sted at handle ( samme med RS
components ), men det er nemt fordi de har de stumper man skal have ( Så
behøver du kun at handle et sted )..

Hvis det er rustfrit stål skal du være obs på at der er MANGE forsk.
legeringer, nogle f.eks med titanium ( 316Ti )...

Hvis du kan "nøjes" med 316L må du lige råbe op.. jeg kan nok godt grave et
par stumper frem hvis behovet skulle opstå..

/peter



Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it
et
Det skal vel også ære sømløse rør - altså noget, der også kaldes kanylerør
(også selvom det er i dimensioner, ´man ikke selv ville "lægge r.. til).
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: Platintråd og impedans

"KHJ" <bitosnabelatdcadslpunktumdk> skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it


Hmm... Kanylerør?.... Godtnok er de sømløse, men tror sku ikke de er egnet
alligevel.. det mindste jeg har set på hylden på min arbejdsplads var ½"
diameter ( største er vel 6-8" )

/p



Re: Platintråd og impedans

Quoted text here. Click to load it
kanylerør
Quoted text here. Click to load it
Åh, så kunne de vel næppe kaldes kanylerør længere, men dem vi bruge kaldtes
kanylerør og var i forskellige diametre. En almindelig diameter var 6 mmø,
der indvendig havde plads til en PT100 føler, så det var begrænset, hvad der
skulle bruges af aluminiumoxyd som varmeleder.

Grunden til, at det kaldes kanylerør er, at det ud over at være sømløst, er
helt ensartet i materialetykkelse.

Prøv at se her:

http://www.intra-as.dk/rustfri/kapilar.htm

hvor du vil se begrebet både kanylerør (og hvorfor), samt kapilarrør.

Kanylerørerne blev skåret af i de ønskede længder og blev lukket med en
lille plakette i den ene ende - blev tic-svejst på, hvorefter rørerne blev
poleret op.

De blev så igen til den ønskede inddykningsdybde svejst inden i de
sædvanlige 3/8" eller 3/4" forskruninger med det her terminalhoved, der er
skrå på overfladen, hvor låget er monteret. Du kan se dem snart alle steder,
hvor de har noget med temperaturkontrol etc. at gøre.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Site Timeline