Hej
Hvordan kan man opbygge en simpel kondensator, som man kan m=E5le lidt p=E5 for at f=E5 en bedre forst=E5else af virke m=E5den. Hvor man feks kan =E6ndre p=E5 plade st=F8rrelse, afstand m.v.
En der kun skal bruges til fors=F8g, for at opn=E5 bedre forst=E5else for virkem=E5den og hvilken indflydelse de enkelte parametre har.
Frede
Hvis du kan måle pF, så kan du
1 meter coax kabel er ca 100pF, 2m er så...bruge en glasplade med staniol på begge sider
en dobbeltsidet printplade, der afbrydes nogle steder
en ølflaske med saltvand i, og staniol udenpå
Christen
"Frede" skrev i meddelelsen news: snipped-for-privacy@g12g2000yqa.googlegroups.com... Hej
Hvordan kan man opbygge en simpel kondensator, som man kan måle lidt på for at få en bedre forståelse af virke måden. Hvor man feks kan ændre på plade størrelse, afstand m.v.
En der kun skal bruges til forsøg, for at opnå bedre forståelse for virkemåden og hvilken indflydelse de enkelte parametre har.
I diverse radioamatør litteratur er der formler for udregning af kondensatorer. Sig til hvis du er interesseret i det.
Steen.
En parameter er arealet af de to flader. En anden er afstanden. En tredie er mediet mellem de to flader.
Mvh Morten
Kan du uddybe det lidt, da jeg har lidt sv=E6rt ved at forstille mig hvordan det skal h=E6nge sammen.
Frede
snipped-for-privacy@g12g2000yqa.googlegroups.com...
Er det noget der findes p=E5 nettet? for s=E5 vil jeg gerne have et link
Frede
Frede skriver:
Det var 4 forskellige måder at bygge en kondesator på....
Klaus
-- Modelbane Europas hjemmeside:
Er det noget der findes på nettet? for så vil jeg gerne have et link
Frede
Det er nu ikke kun på nettet, man kan finde oplysninger om f. eks. kondensatorer. I bogen vejen til sendetilladelsen 7 udgave s26 findes en forholdsvis forståelig forklaring på hvad en kondensator er samt beregning af kondensatorers størrelse. Tabel over dielektricitetskontant for forskellige stoffer (hvis man har lyst til at regne med andet end luft mellem pladerne i kondensatoren) har jeg fundet i Kortbølgeamatørens håndbog 1960 s 30. Et bibliotek burde kunne fremsaffe bøgerne; men oplysningerne kan sikkert også findes i mange andre værker og måske på nettet.
Flemming.
Kan du uddybe det lidt, da jeg har lidt svært ved at forstille mig hvordan det skal hænge sammen.
Frede
Alså, helt down to earth: Hvis du har to metaller - et par stykker alu-film - eller en printplade beståerne af glasfiber med en kobberbelægning på begge sider, som allerede beskrevevet i tidligerer indlæg, så har du allerede en kondensator, hvis kapacitet ( picoFarad, nanoFarad og µF, afhænger af arealet af printpladen, afstanden mellem kobberlaget - altså printpladens tykkkelse og det totale areal.
I det tilfælde har du, hvad kan kaldes en fast eller eller et bestemt dielektrikum (isolatrionen mellem to ledende lag), der ligeledes er udslagsgivende for den nominente kapasitet - altså dielektrikumets art er ikke ligegyldigt.
Hvis du i praksis vil undersøge "fænomenenet" nærmere, ville et godt udgangspunkt være at erhverve en variabel kondensator som almindeligt anvendt i radiomodtagerere - om ikke siden Arons dage - så siden Marconi - om ikke andres dage). Herved er dielektrikummet luft, hvor igen afstand mellem plader og størrelsen af samme er udslagsgivnende for den givne kapacitet.
Dermed være så også sagt, at kapaciteter (kondensatorer, bedtegnedt "C") som oftets oprtræder i svinningskredse sammen med spoler (betegtnet "L") for afstemt med hinanden at optræde som en svingningskreds på en given frekvens. Det er formålet med en kondensator.
Desuden anvendes kondensatorer i uhyggelig vid udstrækning i forbindelse med støjdæmpningskredsløb i masser af elektroniske kredsløb, men det er en anden historie.
-- Med venlig hilsen Karsten H. (7870) Vil du med rette have ry som lærd Så søg det lette - og gør det svært (piet Hein)
meddelelsennews: snipped-for-privacy@g12g2000yqa.googlegroups.com...
Er det noget der findes på nettet? for så vil jeg gerne have et link
Jeg har ikke nogen link, prøv Google. Jeg ville have henvist til Flemmings udmærkede forklaring i V.T.S.
Steen.
meddelelsennews: snipped-for-privacy@g12g2000yqa.googlegroups.com...
Er det noget der findes på nettet? for så vil jeg gerne have et link
Frede
-- Ole
Tak for de mange gode indl=E6g, forklaringer og link.
Jeg vil nu begynde at dykke lidt dybere ned i det.
Grunden til jeg er interesseret i virkem=E5den (helt nede p=E5 jorden) er for at bedre kunne forst=E5 hvordan en kapacitiv m=E5lestav til niveaum=E5ling virker.
S=E5dan en for dem der ikke ved hvad det er
Der er ogs=E5 meget beskrevet her, men jeg kunne godt t=E6nke mig selv at lave et fors=F8g, for forst=E5elsens skyld
Frede
"Frede" skrev i meddelelsen news: snipped-for-privacy@g12g2000yqa.googlegroups.com...
Min far talte engang imellem om, at han kunne tænke sig at bygge en mægtig kondensator af to ruller staniol, som han ville rulle op på en paprulle med et eller andet (dielektrikum'et) imellem de to lag alufolie.
Angiveligt skulle man kunne få en ordentlig kapacitet!
Måske var det noget?
/Mads
Hej Frede
Du har til dels forklaringen i spalte 3 i afsnit "Kapacitet".
Egentlig burde der måske stå:
Colie ca.= Cluft*Er(olie) ca.= Cvakuum*Er(olie)
eller
Er ca.= Colie/Cluft ca.= Colie/Cvakuum
-Har du en elektrisk ledende sonde placeret i en (ellers tom) elektrisk ledende beholder, vil du f.eks. kunne kunne måle en kapacitet på 12 picofarad.
Er (her ikke ordet "er" men E..r) er den relative permitivitet. "E" skal læses som det græske bogstav epsilon.
-E0 (E..nul) er den absolutte permitivitet for vakuum:
Det her interessante er så, at beholderen med sonden fyldt med luft også har en kapacitet på ca. 12 picofarad.
Sådanne målinger har man lavet mange af med forskellige stoffer i beholderen og fundet ud af, at uanset beholderens og sondens størrelse og udformningen, vil f.eks. olie i beholderen fordoble kapaciteten til
24 picofarad (pF). Man kan heraf udlede at oliens absolutte permitivitet er:E0*(24pF/12pF)=Eolie, hvor man så vælger at kalde forholdet (24pF/12pF) for Er for olie, som er 2.
Her er en "Er" tabel for en masse stoffer:
Så kommer vi til hvordan oliehøjden måles.
Hvis man fylder olie jævnt på en tom beholder, vil kapaciteten også stige jævnt, hvis sonden er placeret hensigtsmæssigt - f.eks.:
12 (Ctom), 13, 14, 15,..., 24pF (Cfuld)I så fald kan man direkte estimere højden ved at regne:
oliehøjde= beholderhøjde*(Cmålt-12pF)/(24pF-12pF)
-Glenn
Hej Glenn
Tak for god forklaring.
Kan man m=E5le kapitancen med et alm. multimeter? (eller udregne den ud fra m=E5linger)
Frede
Hej Frede
Ja, et lidt dyrere multimeter kan måle kapacitans, men ikke så nøjagtigt.
Man kan måle frekvens uhyre nøjagtigt, muligvis kan man lade sonden indgå i en oscillator og udfra frekvensen beregne væskehøjden.
Jeg ved ikke hvor nøjagtig dette instrument er - men assemblerkildekoden er tilgængelig:
A Surprisingly Accurate Digital LC Meter (I didn't expect it to work so well!)
Glenn
gtigt.
nau/%7Erice/lc/
Takker
Frede
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.