Negativ LDO regulator

Hej gruppe,

Jeg har ledt med lys og lygte efter en løsning på dette problem:

Jeg skal lave en termineringsspænding til noget LVPECL (low voltage positive ECL), som bruger 3,3V forsyning. VTT skal være 3,3V-2V =1,3V. For at kunne trække strøm til GND skal det være en negativ regulator; fordi der kun er 1,3V mellem GND og VTT skal det være en LDO. Strømmen er ca. 1A.

Men det er ikke lykkedes mig at finde en færdig løsning! Jeg har ledt hos Maxim, Nat-Semi, Linear og ON semi. No cigar... Praktiske forsøg med en LM337T faldt ikke heldigt ud.

Er der nogen af jer der kan pege på en løsning? Pris underordnet. Helst slet ikke en switcherløsning, den skal sidde tæt på to 1Gsps A/D konvertere.

Og jo, jeg har haft kig på en LT1185, men den har Vo[min] på 2,5V, hvilket betyder at jeg så skal referere til min 5V forsyning. Og det synes jeg er noget grisseri.

/Bo.

Reply to
Bo Braendstrup
Loading thread data ...

Hvad med en transistorløsning? Hvis man nu ta'r den "10V low dropout regulator" på det her diagram:

formatting link
...og vender den på 'hovedet', altså bruger NPN hvor der er PNP og omvendt. Udgangstransistoren skal selvfølgelig være kraftigere, og modstandende være betydelig mindre, til 1A. Og Zeneren mindre også. Jeg har brugt den til at regulere fra 3.3 til

3.0V, virker faktisk rimelig godt helt ned til omkring 100mV i dropout.

Temperaturstabiliteten er dog nok ikke ret god, kræver nok noget kompensation hvis de 1.3V er kritiske.

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark
Reply to
Ulrik Smed

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.