Måling af watt på 230V forbruger

Hej

Jeg har en microcontroller applikation som jeg kunne tænke mig at bruge til at logge effektforbruget på en 230V forbruger. Det jeg mangler info om, er hvordan jeg får lavet et interface som kan gå i en A/D konverter. Og også hvordan omregning til watt skal ske. Det skal ikke være høj præcisions målinger, men dog troværdige målinger, i området op til 1kW.

Håber I kan give mig et par hints!

pft Kåre

Reply to
Kåre
Loading thread data ...

Da strøm og spænding ikke altid er i fase, skal du måle dem begge samtidigt, og beregne den egentlige effekt.

Hvilken "forbruger" er der tale om ?

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

til

gå i

i

Jeg vil måle på mit pillefyr: Cirkulationspumpe, snegl, blæser og eltænding (som een forbruger).

Nogen gode råd?

Kåre

Reply to
Kåre

"Kåre" skrev i en meddelelse news:4450d4ed$0$830$ snipped-for-privacy@dread14.news.tele.dk...

Først og fremmest skal du passe meget på, da 230V er farligt både for dig og dit elektronik.

Du skriver det skal være troværdige målinger, da vil jeg anvende en trafo til at lave spændingen om til elektronik niveau. Til strømmen ville jeg anvende en strømtrafo, der kan lave strømmen om til et acceptabelt niveau, hvor en shunt modstand kan lave det om til en spænding.

Begge signaler skal samples nøjagtig samtidigt, hvis du skal opnå gode resultater. Det nemmeste vil være at gemme de rå måleværdier og så lave et computerprogram, som kan regne dem om til energiforbrug og evt. tegne de ønskede grafer.

Du kan sample med f.eks. 1600 samples per sekund, som svarer til 32 punkter per sinusperiode. A/D converteren skal kunne klare både negative og positive spændinger med mindre der sættes et analogt trin foran til at beregne RMS værdien af spænding og strøm.

Vær opmærksom på at du vil muligvis få brug for at ændre i en fast elinstallation, hvilket en elektriker skal gøre.

Hvis der er tale om noget som du vil lave som en fast løsning, så kan man købe elmålere til eltavlen, som giver et antal impulse per kwh og så kan du gemme hyppigheden af disse pulser, det vil være en dyr men bedre løsning sikkerhedsmæssigt.

Mvh. Rune

Reply to
Rune Christensen

Ikke dyrt, de kan købes brugt for 200kr.

Mvh. Uffe Ravn

Reply to
Uffe Ravn

Det lyder alle tiders! Pris OK, og hvis det er pulser jeg skal måle på, bliver det også nemmere, så det er en win-win sag.

Men hvad hedder sådan en fætter, og hvor finder jeg sådan en, brugt?

mvh Kåre

Reply to
Kåre

Jeg er ret overbevist om at

formatting link
stadig har en kasse med bimålere til 200kr.

En lysediode giver et blink for hver 1,25Wh og en relæudgang giver impuls for vistnok hver KWh.

Lysedioden kan aflæses optisk.

Mvh. Uffe Ravn

Reply to
Uffe Ravn

Skal der måles på een fase eller på alle tre faser? (de har alle 220v mellem fase og nul, men 380 v mellem faserne)

Galvanisk adskillelse er som nævnt en god ting selv om det kræver to transformatorer pr fase.. som strømsense-transformar kan enten laves af en lille ringkernetransformator eller vel at lade strømmen løbe igennem lavspændingssiden af el almindelig transformator - den skal minimum kunne klare forbrugerens strøm. På sekundærsiden omdannes den transformarede strøm til en spænding ved at lade den løbe igennem en modstand.

Spænding og strøm kan multipliceres i en analog multiplikator, f.eks AD633 (

formatting link
) inden det samples eller midles og kvantiseres til tællerimpulser. Derved kommer man ud over problemet med fasedrejning mellem spænding og strøm.

Om du vil bruge en microprocessor til optælling og visning eller en anden form for impulstæller er op til dig.

Lad os høre hvad du når frem til.

/Lars

Reply to
Lars Peter Larsen

Kig på uC leverandørernes app-notes. Jeg ved at Ti har til deres MSP430 serie og Atmel til deres AVR. Med 99% sandsynlighed har Microchip også skrevet mindst een!

Mvh. Anders

Reply to
Anders F

For mange år siden besluttede man, st der ikke mere er 380V, men 400V. Derfor er der mange, der ikke mere skriver 220V, men 230V

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.