Måling af temperature i vacuum-kammer

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Hej,

Jeg skal have lavet en løsning til at måle temperaturen 8 steder i et
vacuumkammer på en gang. Temperaturområdet er -50C - +90C med 1C
nøjagtighed (gerne 0.5C). Jeg havde tænkt på at benytte thermocouples
til dette, fordi der ikke er så mange problemer med at de afgasser i
kammeret i alt for lang tid.
Men hvordan kommer jeg fra thermocouple til microcontroller på en smart
måde? Skal jeg lave noget forstærker+A/D-converter selv eller findes
der noget som MAX31855 der kan bruges? Har I nogen ideer?

På forhånd tak
Jonas

Re: Måling af temperature i vacuum-kammer
Jonas Jalling kom med denne ide:
Quoted text here. Click to load it

Lidt OT i forhold til dit spm., men håber at du kan bruge det
alligevel.

Følerne bør være af såkaldt kappetype, dvs. en føler i et langt,
bøjeligt stålrør 1-3 mm tyk.
Før så følerne igennem en port, der kan tryk og vacumpakkes og hvor der
er en gennemføring med en prop med det nødvendige antal huller.

Til dit temperaturområde, vil _type T_, _klasse 1_ være de eneste der
kan opnå 0,5 gr.C nøjagtighed, med mindre at du korrigerer for de
enkelte føleres måleafvigelse.

Hvis du alligevel vælger den meget almindelige type K føler, skal du
være opmærksom på at visse fabrikater afviger meget ved temperaturer
under ca. -30 - -40 gr.C, selv om tabeller og formlerne går ned til
-200 gr.C. Hvis man nærlæser fabrikanternes datablade nøje vedr. type K
følere, opgiver mange faktisk kun at spec. holder ned til -30 gr.C og
ved lavere temp. skal de bestilles særskilt. Den skavank har jeg aldrig
set ved type T følere og de fungerer fint ned til i hvert fald -100
gr.C, som er det laveste, jeg kan producere i mit virke.

Husk i øvrigt på at uanset hvor fine følere du bruger, bliver din
måling aldrig bedre end nøjagtigheden på temperaturen ved det "kolde
loddested" (Cold Junction - CJ).
Mange 'billige' dataloggere har måske kun én CJ kompensering til mange
indgange, og hvis det skal virke ordentligt, skal alle indgangsstikkene
sættes på en fælles kobberskinne der er sikret til at holde samme
temperatur.

--
/ Ole



Re: Måling af temperature i vacuum-kam mer
Quoted text here. Click to load it

Hej Ole,

det er bestemt ikke OT. Mange tak for dine kommentare til projektet -
der er flere parametre der spiller ind end jeg først havde antaget.
Og 0,5 gr.C er bestemt ikke et krav, men blot en lækker feature.

Mvh Jonas

Re: Måling af temperature i vacuum-kammer

Quoted text here. Click to load it

Husk på at der ingen varmeledning er i vacuum. Derfor vil varmeledningen i
tilslutningsledningerne blive den dominerende faktor i dine målinger, i
praksis din temperatur ved gennemføringen i dit kammer.

Det du _kan_ måle er bidraget fra eventuelle varmekilders strålevarme, men
det er småting i forhold til varmeledningen i tilslutningsledningerne til
følerne.

--
mvh
Orla Pedersen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Måling af temperature i vacuum-kamm er
Quoted text here. Click to load it

Hej Orla,

det er jeg klar over, og det er med i overvejelserne. Men tror du at
det bliver et reelt problem? Vacuum-kammeret er på omkring 10l og er
placeret i et klimaskab på 100-150l. Thermocouplerne er så små ifht.
emnet der skal måles på (ca 1dm^3), at jeg tænker deres varmebidrag er
minimalt - tager jeg fejl?

Emnet jeg måler på har en egenopvarmning (af mindre betydning) og dels
sidder der et varmelegeme i vacuum-kammeret som varmer emnet op vha.
strålevarme. Grunden til at det testes i vakuum er netop at der ikke
skal være varmeafgivelse vha. konvektion, men kun vha. stråling.

Mvh Jonas

Site Timeline