Lysdæmper

Hej gruppe

Tilbage i folkeskolen for over 20 år siden byggede jeg i elektronik, en 220V lysdæmper. Den har jeg nu fundet frem fra gemmerne igen men desværre er der et fjols (mig selv :-) der har klippet både han og hun stik af den.

Hvis jeg nu skiller den ad, har jeg så nogen mulighed for at se hvilken en af ledningerne der er indgangen, og hvilken der er udgangen ? Det eneste jeg kan huske om den er at der sidder en kobberspole og en sikring.

Hvor stor skade/ravage kan jeg risikere at lave hvis jeg bare tager chancen og sætter et han og et hun på udfra tilfældighedsprincippet ?

Elektronikmæssigt er jeg på et niveau hvor jeg kan betjene en loddekolbe og se forskel på en modstand og en kondensator, så venligst hold forklaringen på nogenlunde lægmands sprog :-)

MVH Peter

P.S Hvis ovenstående ikke er nok for en elektronikkyndig til at komme med et bud, kan jeg evt. uploade et par nærbilleder af den når jeg får skilt den ad, hvis det kan hjælpe ?

Reply to
Peter_C
Loading thread data ...

Hvis den ene ledning bare går 'forbi' hele opstillingen uden at være forbundet, så er det ligegyldigt hvad der er ind og ud. Sådan er denne her f.eks. lavet:

formatting link

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
Reply to
Ulrik Smed

Jeg tror at du kan regne med at den side (diagrammæssigt) hvor potentiometeret sidder er indgangen. Hvis du ikke kan se dig ud af det med eller uden diagram, så lad være med at prøve.

/Lars

Reply to
Lars Peter Larsen

Hejsa,

Det stykke netledning der har direkte elektrisk forbindelse til 'kobberspolen' (drossel) og sikring skal tilsluttes 230Vac.

/Claus

Reply to
Claus

Det var liiige det jeg havde brug for at vide. :-) Der er nu sat stik på, og den er afprøvet, og virker efter hensigten.

Tak for hjælpen ... til alle 3 der tog sig tid til at svare

MVH Peter C:

Reply to
Peter_C

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.