Ok, det her er måske lidt mere stærkstrøm end vi er vant til her...
Jeg har lige skiftet kondensatoren (10uF/450V) på en motor til en søjleboremaskine. Der står intet på motoren, men vil skyde på den er på
4-500W, den vejer 7.5kg. Nu kører den fint med en variotrafo. Op til omkring
130-140V trækker den nogle hundrede milliamps, men ved højere spænding stiger strømmen temmelig meget. Og lander på ca. 1.5A ved 230V.
Er det normalt?
Kunne jo være strømmen er reaktiv og ikke afsætter effekt. Synes bare den er lidt stor når den kører uden belastning. Jeg kører med den uden kilerem, og den løber OK i lejerne.
Hvis motoren var ren ohmsk ville strømmen jo bare stige lineært med spændingen. Det der undrer mig er at den først stiger efter 130-140V. Som en trafo der går i mætning.
7.5 kg er lidt på underkanten for en 500W motor. Og må man spørge hvad du vil opnå med en variotrafo? Motoren hastighed bestemmes af frekvensen ikke spændingen. Spændingen reducerer kun motorens moment.
Hvad mener du med nogle hundrede milliampere ved 130V? Uden at vi kender motorens effekt er det temmeligt svært at afgøre om 1.5A ved 230 V er rigtigt eller forkert. Sådan en motor trækker i tomgang typisk ca. halvdelen af den nominelle strøm ved fuld belastning. Så hvis det virkeligt er en 500 W motor kan det sagten passe,selvom jeg synes den vejer for lidt ...
Cosinus phi falder til 0, når motoren ikke producerer moment, dvs. strømmen er/burde være næsten 100% reaktiv.
Jeps, det var blot for at teste på en forsigtig måde.
De 4-500W var et løst skud, det kan godt være den er mindre. Har ikke megen erfaring med den slags moterer. De "nogle hundrede mA" er hvad den trækker mens jeg skruer op for spændingen, fra det punkt hvor den løber med fulde omdrejninger, og op til ca. 130V. Når jeg skruer videre op, stiger strømmen forholdsvis stejlt, så jeg troede der var noget galt. Virker lidt som når man overskrider mætnings-spændingen på en trafo.
OK, det kunne jeg jo lige kontrollerer med et scop.
Jeg mente om "nogle hundrede mA" er omkring 200 mA eller 700 mA :-)
Det kan det såmænd godt være, f. eks. hvis det faktisk var en 115V motor. En mulighed at teste det, kunne være at blokere rotoren, så at den ikke kan dreje rundt. I den situation burde forholdet mellem spænding og strøm være proportional - dvs. strømmen ved 130V burde være 130V/230V * I(230V). Selvfølgelig skal du passe på at motoren ikke bliver for varmt under det test. Det vil sige nok ikke mere end ca. et minut ad gangen.
Hvis man blokerer den virker den vel bare som en kortsluttet trafo. Så ser man ikke mætningspunktet fordi kortslutningen dæmper magnetfeltet i kernen.
Nå, men ved nærmere eftersyn viste strømmen sig at være omkring 800mA ved
230V, havde åbenbart målt forkert. Og med scopet kan jeg se at op til 130V er strømmen i fase med spændingen. Over den spænding begynder strømmen at komme ud af fase (bagefter, induktivt), men samtidig bliver kurveformen, som før var pænt sinusformet, tilspidset i top og bund. Meget som en mættet trafo.
Hm, ja jeg havde faktisk også den tanke at det måske er en 115V motor, men den oprindelige kondensator var på 450V.
Korrekt, men min tankegang var at statoren ikke må går i mætningen under disse betingelser, fordi det er den normale opstartsbetingelse. Mit argument er at rotoren ikke er en perfekt kortslutning (der er en vis modstand i rotoren) og at motoren er designet til at den ikke går i mætning under disse betingelser. Ideen med at blokere den, var at man netop tester "tranformeren" under fuld belastning uden at målingen bliver forstyrret af en rotor som kører med forskelligt slip.
Det synes jeg egentlig lyder ganske betryggende. 360mA ved 130V og 800mA ved 230V virker rimeligt
Det synes jeg er lidt spøjst. Den burde være meget induktiv. Jeg går ud fra, at du har målt den totale strøm (altså hovedvikling + hjælpevikling)? Kan du måske måle strømmen igennem hovedvikling alene? Jeg spekulerer på om det du beskriver kan være forårsaget af at den kapacitive belastning i hjælpeviklingen kompenserer for den induktive del af hovedviklingen. I så faldt kunne det tænkes at motoren, når den kommer op på sin nominelle spænding bliver rent induktiv, fordi hjælpeviklingen ikke bidrager længere.
Lyder lidt besynderligt, men var der ikke noget med at en kondensatormotor har et elliptisk felt, det vil sige strømspidserne kunne være forårsaget af det momentripple, som sådan en motor har - altså hvis jeg husker rigtigt.
Det kan alligevel være en 115V motor. Hvis den har været installeret i Europa, og kondensatoren har været skiftet før, så får man som regel bare langt nemmere fat i en 450V kondensator.
På den anden side, har jeg været for mange år siden i den situation at en 115V kondensatormotor fejlagtigt var tilsluttet 230V - fordi folk troede at det var en 230V motor. Da jeg fik mistanke om problemet tilsuttede jeg den lige som dig til en vario-trafo - og jeg kan huske at Amperemetret på vario-trafoen gik helt amok, når jeg skruede op over måske 150V. Det var en lille motor på ca. 100W, og strømforbruget kunne knap nok aflæses hvis spændingen var under de 150V. Ved 230V gik nålen så at sige i det røde felt. Jeg kan desværre ikke huske strømforholdene, men effekten var så tydelig at alle med det samme var overbevist om at det faktisk var en 115V motor.
Det har jeg så lige prøvet nu. Den trækker 3A ved 180-190V, blokeret. Det er hvad min B&O vario kan slæbe, og mine små prøveledninger begyndte at blive lidt slatne, så jeg skruede ikke helt op. ;-) Men umiddelbart så det ud til at strøm og spænding fulgtes ad.
Dejligt, så fejler den sikkert ikke spor. :-)
Lyder rimeligt nok. Ja, jeg målte bare den totale strøm. Dog troede jeg at hjælpeviklingen bidrog hele tiden. Men strømmen i den er måske mindre, så den ikke går i mætning. Så hvis hovedviklingen går i mætning og trækker mere strøm, ser man mest dens induktive strøm, og det hele forskydes mod induktivt. Bare en intuitiv fornemmelse.
Jeg ved det ikke, men det kunne da godt passe med at hjælpestrømmen er mindre end hovedstrømmen, som så giver et eliptisk felt. Motoren larmer mere ved fuld spænding, på en 'langsom' lavfrekvent måde. Det kunne måske være forskellen mellem de 50Hz og omdrejningerne som ligger lidt lavere, pga. slip. Sammen med momentripplen kunne det give denne langsomme knurren.
Det lignede den originale kondensator, den var med faste ledninger uden lodning, ført gennem et hul i siden af motoren, uden samlinger. Så jeg klippede ledningerne tæt på den gamle kondensator, og loddede dem på den nye. Den sidder i en 'metalbobbel' placeret over hullet.
Hehe, det lyder en del voldsommere end det jeg ser her. Tendensen er lidt den samme her, men slet ikke så stor.
Jeg tror jeg smækker den på boremaskinen igen, det kan være den har godt af at få lidt load fra kileremmen.
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here.
All logos and trade names are the property of their respective owners.