Hjælp til et Sony musikanlæg

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Jeg har et Sony MHC-901AV anlæg, det eneste problem der er med det er at
volumekontrollen ikke virker hele tiden, der er ikke rigtig noget fast
mønster i fejlen, jeg har haft potientiometeret ude og måle på det, og for
mig at se er der kun 3 tilstande på det enten måler jeg ca. 20 Kohm, afbrudt
eller tæt på 0 ohm i den rækkefølge når jeg skruer op for lyden, Der står
ikke nogen værdier eller andet på potientiometeret end Alps som er mærket og
så står der NM på det, jeg har lagt 4 billeder på denne side af omtalte
potmeter http://www.kim-madsen.vapnet.dk/temp.htm og ville blive meget glad
hvis nogen kunne give oplysninger om det, eller hvis det ikke er potmeteret
den er gal med, hvor man så skal lede efter problemet.
Venlig hilsen Kim Madsen



Re: Hjælp til et Sony musikanlæg
Kim Madsen skrev:
Quoted text here. Click to load it

Hej Kim.

Det du har på billedet er vidst ikke et potentiometer, det er en
gray-encoder. det er en komponent der giver to firkantpulser ud, med 90
graders forskydning, det styrer "computeren" i anlægget der skruer op og
ned. De er nogen gange lavet med et plasthjul med huller i og med lys
(en lysdiode og to fotodioder) og når der kommer for meget støv i det,
så skruer anlægget selv op og ned, meget hyggeligt.

Hvis sådan en mekanisk fyr der, er begyndt på det, ville jeg se på
forbindelserne inden i den. hvis det er den bevægelige del der er meget
slidt, kan man som regel hente lidt nyt liv ud, ved at rykke de tre
fjedre en LILLE smule til siden så de nu kører i et nyt spor på knappen.
Jeg formoder at det er en slags kulbelægning der er på din knap.

Hvis ikke forbindelsesproblemet er i knappen, er det måske dårlige
forbindelser og lodninger der er synderen?

// Per.

Re: Hjælp til et Sony musikanlæg


Quoted text here. Click to load it

Hej Per

Tusinde tak for svaret, du har helt ret i hvad det er for en dims, og jeg
har fået den til at virke ved at rense den indvendig, men jeg har et
spørgsmål mere, hvis den nu holder helt op med at virke hvad er det så jeg
skal være opmærksom på hvis jeg vil have fat i en ny, jeg har jo ikke
specifikationerne på den, jeg har været inde på ALPS side og kigge lidt, og
for mig at se kommer der samme signal ud fra de forskellige serier af
encoder, så er der andet end den fysiske form og størrelse og den strøm og
spænding de kan tåle, jeg skal kigge efter. Endnu engang tak for dit
tidligere svar.
Kim
Siden jeg har kigget på er her:
http://www3.alps.co.jp/cgi-bin/WebObjects/catalog.woa/wa/varietyList?language=english&country=com&top_mode20%03&productId=3&varietyId12%



Re: Hjælp til et Sony musikanlæg
Kim Madsen skrev:
<KLIP>
Quoted text here. Click to load it
http://www3.alps.co.jp/cgi-bin/WebObjects/catalog.woa/wa/varietyList?language=english&country=com&top_mode20%03&productId=3&varietyId12%
Quoted text here. Click to load it

Hej Kim.

Alle 3-benede encodere kan faktisk bruges.

Der er ingen idé i encodere med mere end 2 udgange, det får man intet ud
af. der kan være forskel på dem, hvor mange "klik" der er pr. omgang.

Det kan være overordentligt svært at få fat i reservedele til
Søvnig-apparater, fordi at den kan være lavet på bestilling med den
affasede aksel osv.

Det bedste bud er nok at hive fat i et Serviceværksted der har sony
stumper, ellers prøv at få fat i Ole Geisler her i gruppen, hvis han
stadig gør i det, kan det jo være at han kunne skaffe sådan en, men
forvent en hamper pris, når det er så specielle ting, og specielt Søvnig.

Jeg ville bare fuske en anden encoder i, og så evt. lime den fast i
apparatet og fuske knappen på (enten dreje af den nye aksel, eller smide
noget mellemlæg i knappen så den passer en tyndere)

// Per.

Re: Hjælp til et Sony musikanlæg
Quoted text here. Click to load it

Hej Per
Tak for svaret, om ikke andet har jeg lært noget nyt, jeg lader den gamle
encoder sidde så længe den virker, og den virker faktisk meget godt efter
jeg fik renset den.
Kim



Site Timeline