Hjælp... Idé ønskes til en lille simpel tænd/sluk-funktion til en børneaktivitet?

Hej alle i denne gruppe!

Jeg ved absolut INTET om elektronik, og jeg vil høre om I kan hjælpe mig med følgende. (Jeg ønsker en lille løsning/idé).

Prøv at høre her.... ;-) Jeg skal arrangere en lille børnefestival. Der skal være forskellige børneaktiviteter.

Blandt andet en sæbeboblemaskine som udløses af en bold.

Idéen til aktiviteten er, at børnene skal kaste en bold op i et baskeball-net. Når de rammer basketball-nettet skal der udlløses en kontakt, som tænmder en sæbeboblemaskine.

Vi har sæbeboblemaskinen - den kører på 230V og den tændes blotr ved at sætte strøm til den! Så på en eller anden måde skal vi have lavet en kontakt som tænder sæbebovlemaskinen (som måske hænger i et træ lige over basketballnettet!

Hvis der er andre idéer end et basketballnet er det også ok - men idéen er at børnene skal gøre noget aktivt for at udløse sæbeboblemaskinen! Og det kunne f.eks. være at smide en bold op i et net!

Den ene mulighed er, at sæbebolemaskinen kører mens bolden ligger oppe i nettet! Bolden ryger altså ikke helt igennem nettet, men der laves en bund under nettet (eller en form for en skål). Så længe bolden ligger dernede er sæbeboblemaskinen tændt. Når bolden tgaes op, slukkes maskinen!

Den anden mulighed er, at en kontakt udløses når en bold glider gennem nettet Sæbebolemaskinen kører i en periode efter bolden er gledet gennem nettet! F.eks. i 30 sekunder efter eller lignende.

Om det er en mekanisk kontakt eller en fotocelle er heller ikke afgørende! Jeg ønsker nogle gode idéer...

Jeg vil lige tilføje, at det er en udendørsaktivitet! Sæbebolemaskinen kan placeres under et halvtag eller i et telt. Men hvis det pis-øser-ned... kan selve baketballnettet / kontakten / bolden måske få lidt fugt...

Glæder mig til at høre jeres forslag!

Mange hilsner fra Carsten cjt(fjern_det_hele_i_parantesen)@mailme.dk

Reply to
:-) Carsten
Loading thread data ...

Du skal bruge en micro switch (en lille kontakt med en lang arm, som kun kræver ringe påvirkning), en lille strømforsyning af dem man sætter i en stikkontakt og som giver f.eks. 12V (det er for farligt med 220V på kontakten), og så skal du bruge et timer relæ. Når bolden ryger gennem ringen i kurven rammer den armen fra micro switchen som starter timeren og sæbeboble maskinen i den tid du stiller timeren til.

/Tom

Reply to
Tom

Tak for det gode forslag...

Hvor lan en arm kan man få på switchen? Hvordan ser sådan et timer-relæ ud?

Er det evt. produkter som nogen kan anbefale? Meget gerne links til hjemmesider!

Mon ikke man kan købe et timerrlæ og en micro switch hos Brinc Elektronik? Eller er der andre gode steder i Storkøbenhavn ?

"Tom" skrev i en meddelelse news:428b7769$0$67260$ snipped-for-privacy@dreader2.cybercity.dk...

Reply to
:-) Carsten

Jeg har nogle micro switche hvor armen stikker 5-6 cm. ud over kontakten, men ellers kan man evt. forlænge den.

Et timerrelæ kan se ud som et alm. relæ, bare med den ændring at relæet holder i et stykke tid. Brinck har sikkert en micro switch og et byggesæt eller lign, som kan lave et imer funktion. Hvis du er moms registreret kan du købe alt det der skal bruges hos RS Components. Dem kan du evt. besøge i butikken på Vibevej 9 i NV, de vil også kunne vejlede dig mht. hvilke ting du skal bruge.

/Tom

Reply to
Tom

Det er jeg desværre ikke! Men jeg ta'r derind alligevel og kigger.

Tak for gode råd!

--
Mange hilsner fra
Carsten
 Click to see the full signature
Reply to
:-) Carsten

Jeg bruger din model... men jeg havde selv en ide om at bruge en fotocelle en fotocelle - men måske er det helt åndsvagt?

--
Mange hilsner fra
Carsten
 Click to see the full signature
Reply to
:-) Carsten

Hej Dér!

Kan jo forstå du ikke er den store elektronik haj!

Så det du leder efter er en virkelig nem løsning! Find en spand på størrelse med den bold der skal bruges. den placeres under nettet så bolden bliver liggende i spanden, der ved undgår du at skulle bruge nogen form for timer relæ! Find en ringeklokke kontakt, bor et hul i spanden så bolden trykker kontakten ned når den ligger i spanden.

Nu kommer problemerne så, for du kunne selvfølgelig forbinde ringeklokken til en forlængerledning som var forbundet med jeres maskine, men så skal hele ringeklokkekontakten være meget forsvareligt pakket ind. så ingen har chance for at få stød! det anden problem med 230V direkte til kontakten, er at den ikke vil kunne tåle vand :(

Problemer er til for at blive løst! Du skal bruge et ganske almindeligt relæ og et batteri (eller en transformator på fx 12V, hvilket kan få i alle elektronik forretninger). Batteriet/transformatoren og relæet skal selvfølgelig passe sammen, så har du et 12V batteri skal relæet være beregnet til 12V. Ringeklokkekontanken batteriet og relæet forbindens med ledning således at relæet bliver aktiveret når kontakten trykkes af bolden i spanden. Relæet forbindes nu med en forlænger ledning som tilsluttes 230V og boble-maskinen. (relæet skal være forsvarligt pakket ind så det ikke bliver udsat for pillefingre og mp IKKE få vand) fordi ringeklokkekontakten kun arbejder på 12V vil den kunne bruges under vand uden problemer og uden nogen for stød (Med tiden vil kontakten ikke virke mere hvis den bliver udsat for vand)

Håber du kan bruge det til noget! hvis der er noget du i tvivl om kan du bare skrive ellers spørg i den nærmeste elektronikforretning!

Mvh Thomas

Reply to
Thomas

":-) Carsten" skrev i en meddelelse news:428d6360$0$149$ snipped-for-privacy@dread11.news.tele.dk...

En fotocelle er lige så godt, men mere teknisk. Den skal ikke være følsom for omgivelses lyset mv. Men måske kunne man tage en af den slags som lyser på tværs af en butiks dør, og udskifte "ding dong" klokken med et timer relæ som tænder sæbeboble maskinen i et stykke tid.

Man kunne også have brugt en laser pegepind og sætte en fotocelle ind i et mørkt rør på f.eks. 4cm. længde, og et lille kredsløb med en timer kreds, men det kræver jo lidt elektronik.

Man kan vist også få Fuga afb. med indbygget fjeder som skubber tasten tilbage til slukket. Sådan en kunne også bruges i stedet for en microswitch, og det var relativt let at montere en arm af en art på sådan en Fuga tast, som bolden kunne ramme, og derved udløse timeren. Håber at du finder en god løsning

/Tom

Reply to
Tom

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.