Gl. telefon til telenettet?

Ok, jeg har skruet bunden af og prøvet at måle telefonen igennem og umiddelbart er jeg desværre lidt skeptisk, i hvert fald uden at man bruger en anden telefon som mellemled og laver en simpel oversætter fra kulkornsmikrofon til dynamisk- eller kondensator-type

L1 og L2 er forbundet til højtaleren, dog går L2 gennem en trafoligende ting, som jeg dog ikke helt kan overskue. Men L1 og L2 kan tilsyneladende godt bruges til højtaleren uden at skulle tage hensyn til den. K og Z er til kulkornsmikrofonen. Både højtaleren og mikrofonen afbrydes i den ene side når man lægger røret på.

Ved ikke om jeg tør prøve efter gennemmålingen. Jeg tror jeg finder nyere telefon på loppemarkedet og laver en lille omsætterboks ud af den.

Prøv at kortslutte L1 og EK. Nu skulle telefonen gerne ringe når man drejer håndtaget og røret er lagt på. Tilsyneladende er den eneste måde at få telefonen til at ringe på at sætte strøm til L1 og EK når røret er lagt på, men så går strømmen også gennem dynamoen idet den i pågældende tilfælde er parallelforbundet med klokkerne. Jeg gætter dog på at dette er by design idet dynamoens modstand er væsentlig højere end klokkernes. 12 v vekselstrøm virker fint, så så kan jeg jo også lege med at få telefonen til at ringe når man bliver ringet op. Her kan man så benytte at kulkornsmikrofonen begynder at trække strøm når røret løftes, dette kan så via et par transistorer drive et relæ, så også løft røret funktionen virker. Det ville være lidt blær når vennerne er på besøg og telefonen så pludselig ringer!

vh/Christian

Ja, det virker fint!

Og så har jeg ellers fundet en bog i reolen. KTAS 1881-1931. Her er et afsnit med teknik hvor de her nye apparater omtales og forklares. Mellem mikrofon og transformator er indskudt et

3 volt batteri. Jeg formoder det er klemme K og Z (kul/zink).

Se diagram her:

(med omstillingsbord)

Det er altså meget sjovere end sån' en mobiltelefon.

mvh kell

Telefonmuseet, ak ja....

Sørgelig udvikling.

Kell

Takker for det diagram! Nu giver det jo meget mere mening, den var ikke lige sådan at gennemskue den trafo. Kortslut L1 og L2 med mindre du forbinder dem til L1 og L2 på en anden telefon. Giv Z og K 3 volt, kræver omkring 10 mA. Det er nu muligt at tale i de to telefoner, alternativt høre sig selv hvis man kun har én! Et par AA batterier af alkalinetypen vil holde i evigheder. Hvad jeg derimod gerne vil have uddybet yderligere er central-delen af diagrammet. Jeg forstår ikke lige hvad 4 volt batteriet, klapperne og dioderne laver.

Derimod fremgår det ikke hvad den røde knap på telefonen laver. Jeg har fundet ud af at det kortslutter L1 og L2 såfremt røret er lagt på. Ellers er der en modstand på i alt ca. 110 ohm over trafo (ca. 1 ohm) og højtaler. Drejer man derimod håndtaget skiftes der nogle kontakter på dynamoen og der kommer nu strøm ud af L1 og L2, dog uden at klokkerne ringer. Det stemmer jo ikke helt overens med diagrammet. Gad vide om det har noget med morderniseringen i 20'erne at gøre?

Forbind L2 til EK og klokkerne vil nu ringe når L1 og L2 modtager strøm og røret er lagt på. Hey! Det passer fint med den runde vægdåse, deri er L2 og EK forbundet med den tilhørende fabriksfremstillede lus. Forbind to telefoner via L1 og L2 og et par AA batterier på K og Z på hver telefon, så har man alle tiders energivenlige og miljørigtige samtaleanlæg!

Jep ;-)

vh/Christian

På de gamle Magnetocentraler kaldte abonnenten op til centralen (købmanden eller frisøren ) ved at dreje håndsvinget. Det sendte vekselstrøm ned ad linien og fik en klap til at falde på centralen. Centralbestyreren talte nu med abonnenten, som bad om nummer XX og blev stillet igennem. Når samtalen var færdig lagde abonnenten røret på igen og foretog en afringning, som igen fik en klap til at falde på centralen. Central bestyreren kunne nu trække de to propledninger ud af jack'ene. For at undgå at ens egen klokke ringede kraftigt under opkald og afringning, holdt man den røde knap nedtrykket, og klokken er slået fra. Gammel KTAS'er fra 1954-58. Jørgen

nu

afringning,

OK, tak for forklaring! Det går nu mere og mere op for mig hvordan systemet fungerede. Genialt og enkelt. Det er da fascinerende at en opgave man i dag skal have computer til at klare kunne man for bare 50-60 år siden klare med et par batterier, kontakter, spoler, svage magneter og kulkornsmikrofoner. Javist, der var heller ikke så meget teletrafik som i dag, men alligevel.

vh/Christian

Du kan ikke bruge et magnetoapp. på en "moderne" linie. Det er en hel anden konstruktion Magneto systemet brugte et 3 volts tørbatteri som befandt sig hos abonenten, det var den spænding som samtalen blev moduleret på Systemet kørte i Danmark (Sjælland) indtil 1974 hvor den sidste central blev automatiseret Sideløbende med Magnetosystemet var der også CB (central batteri) systemet som faktisk ligner det nuværende system. Det startede i Danmark i København i 1907. Her er spændingen udsendt fra centralen og var på 48 volt jævnstrøm, ganske som i dag. Et CB apparat (ingen håndsving) vil faktisk virke på en moderne digital central, lyden er måske ikke den bedste

"Christian" skrev i en meddelelse news:bnjsnn$k6p$ snipped-for-privacy@sunsite.dk...

eller

vidt

og

kan

ved