Generering af høj, negativ spænding t il scop CRT.

Hej!

Jeg har et elektrostatisk billedrør liggende fra en gammel Tek 502A kasse.

Et fint lille rør med P2 fosfor, fint til et ur (!) men dog lidt langt.

Jeg har hsp. trafoer liggende inkl. den originale nettrafo fra scopet, der er et hav af spændinger, hvoraf den højeste vidst er godt og vel 2 *

500v med midterudtag.

I scopet sad der en oscillator med en ferrit-trafo der sammen med nogle ensretter-rør kunne præstere -2900 volt nominelt.

Selvf. fik jeg IKKE reddet den ferrit-ting - ØV!

Jeg ville gerne lave en testopstilling, og lege lidt med røret, men har nogen af jer et bud på hvordan jeg laver denne høje spænding ? Jeg har selv viklet trafoer til højspænding før (arbejdede hos en trafo-fabrikant) men det er møgsvært at styre med de spændinger, det slår så nemt igennem.

Er tripler-kredsløb en mulighed mon ?

jeg har ingen idé om hvor mange mA der skal bruges, jeg har ikke erfaring med scop-rør som sådan, så jeg er blank.

Det er et ægte dual trace rør, men jeg ska kun bruge den ene stråle.

CRT'en hedder T5021 P2 og jeg har fundet service manual til kassen, derfra har jeg info om kredsløbets opbygning.

Er projektet dødsfødt ?

// Per.

Reply to
Per Jensen
Loading thread data ...

"Per Jensen" skrev i en meddelelse news:47780c0e$0$2084$ snipped-for-privacy@dtext02.news.tele.dk...

Næh. sådanne små højspændings smps'er kan man finde mange steder. f.eks i laserprintere o.l. Jeg har også set en i en "plasmakugle", et stykkel legetøj hvor man kan styre lynene indeni, ved at berøre glasset på ydersiden.

mvh JBH

Reply to
JBH

JBH skrev:

Hej JBH.

Jeg var en tur i kælderen, der har jeg en sæk højspændingsforsyninger jeg har fået på jobbet (skrot)

De er fra et firma der hedder Start Spellman limited.

Det er 2,5 KV DC ud og 24V ind, de er meget "søde"

Jeg besluttede mig for at skille én ad, og det viser sig, at der sidder en selvsvingende oscillator i med en RM10 kerne som output, og så en quadrupler opstilling yderst.

Der sidder 4 stk. 12 KV dioder og 4 stk. 6KV/1nF og 1 stk 10 KV/20nF caps i den og en bleeder resistor.

Jeg har skrællet to af dem så jeg har lidt stumper. de kan virkelig lave en fed gnist (er oppe på 10 KV nu)

Jeg er bare lidt bekymret om der er "power" nok til at trække scop røret, men det kan jo komme an på en prøve!

Jeg har netop siddet og kigget på et tysk scop-ur, og det er også tydeligt at samme princip er brugt her til at generere spændingen med, dog er der vidst brugt en full-wave opstilling, så den ikke pulserer så meget.

Jeg prøver at smide en opstilling sammen. Med 6,3V, +100V, +350V og de Ca. -3 KV skulle jeg kunne få gang i røret.

// Per.

Reply to
Per Jensen

"Per Jensen" skrev i en meddelelse news:4778e0e8$0$2083$ snipped-for-privacy@dtext02.news.tele.dk...

Hæhæ, pas nu på du ikke kommer galt afsted. Kommer til at tænke på de gamle "Jens Lyn".film.

Du kan jo lave en "feed back" med en måle-modstand i stel ledningen fra røret, ligesom i et gammel CRT tv.

Ja, men sørg nu for du har noget afbøjning på, så du ikke brænder en prik i midten af røret ;-)

Godt nytår :)

mvh JBH

Reply to
JBH

Den Mon, 31 Dec 2007 13:30:31 +0100 skrev Per Jensen:

Power kan du tage ret roligt strømmen er ca. 5 - 50 uA i de fleste gamle CRT rør. Hvis jeg ikke husker helt forkert.

Vær opmærksom på at katoden og glød følges ad så der er -3 KV på de 6,3 volt. Sådant et rør er ret følsomt over for magnetfelter. Hvis du ikke har den originale afskærmning så hold evt. net-trafo et stykke væk.

Ove

Reply to
Ove

Ove skrev:

Tak, det lyder som om at Cockcroft Walton-kredsløbet kan levere nok så.

Nu, inden jeg bygger en forsyning op til de resterende spændinger, hvor kan jeg forvente at røret spiser mest "power" er det på det første gitter at der bruges mest power til at accelerere med ?

- Der skal jo pumpes nogle watt ind i det, for at få lys ud af det.

Yes, jeg ved det. Det er med direkte opvarmet katode.

Der står netop også på diagrammet, at denne 6,3V forsyning til gløden er "Elevated to approx. -2900V at CRT Cath."

Jeg har desværre ikke det originale skjold, men har et stort stykke mumetal jeg forsøger at lave et nyt med.

I den endelige applikation laver jeg en højfrekvens SMPS der kan lave alle spændingerne. udstrålingen fra denne skulle være minimal.

Det kan godt være, at det lyder dumt med disse spørgsmål, men man skal jo starte et sted med "højspændingstransistorer i glas" ;-)

// Per.

Reply to
Per Jensen

Den Tue, 01 Jan 2008 03:08:31 +0100 skrev Per Jensen:

Strømmen løber som i alle andre rør fra katode til anode. Dvs. fra katoden til de 0 volt. De øvrige elektroder skulde der helst ikke gå strøm i. Sørg for at ingen elektroder svæver, alle skal have et passende DC potentiale, ellers får du ikke noget på skærmen.

Ove

Reply to
Ove

Ove skrev:

Jeg har fået strikket lidt stumper sammen. En DC/DC dims der laver Ca. 3 KV (Spellman tingen) og den originale trafo fra scopet.

6,3V til gløden fra den originale trafo fik den, samt 3 KV imellem anode og katode og så strøm på. Jeg fik en noget uskarp klat på skærmen og den kunne flyttes ved at røre ved billedrørets forside. Den blev der i godt 10 sekunder og forsvandt så. Den anden kanon er lige død.

Spørgsmålet er nu, har jeg ødelagt billedrøret ved at lade alle de andre elektroder svæve i testen ? :-(

Jeg har opbygget et print nu, hvor jeg kan lave justérbare spændinger fra 0-300V til elektroderne. Jeg har justeret som en gal, men der kommer absolut intet billede på.

Nogen bud ?

// Per.

Reply to
Per Jensen

Den Tue, 01 Jan 2008 22:36:12 +0100 skrev Per Jensen:

Røret tager ikke skade, men de elektroder der svæver vil blive opladet til en tilfældig spænding så røret ikke virker. Du er nødt til at skaffe dig et minimum af oplysninger om de nøvendige spændinger, ellers er det nok svært. Der må være et gitter til styre lyset, det skal nok have 0 til

20 volt negativ i forhold til katoden. Der må værer en focus-anode som skal have en justerbar positiv spænding. Hvad resten skal være vil jeg nødigt gætte på.

Ove

Reply to
Ove

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.