forskelligt benlayout på samme komponent?fejl?

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Nu har jeg lige brugt et par timer på at opspore en besynderlig fejl på
noget hjemmefusk. Jeg har 5 drivertrin bestående af en ITT2222 (købt som en
2N2222A), en basismodstand og en diode til plus.

Den skal jo selvf. gå til stel når basis går høj.


Den trækker 5 dioder, og jeg undrer mig meget over at de dioder står og
gløder når de er OFF, eller skulle være off. Tænder fint når de er ON.

Fint nok tænker jeg der er noget galt et sted.

Først nu prøver jeg at smide en transistor i testeren på mit multimeter, og
opdager til min store rædsel at pinlayoutet er spejlvendt på ITT stumpen
ifht det pinlayout jeg havde i Eagle, også anderledes end det pinlayout mine
PN2222A har.

Nogen har sgu placeret den flade side på den gale side...

Godt så blev jeg en del klogere, identiske(!!) navne er ikke det samme som
identisk layout, hvilket imo er temmeligt irriterende.

Er det normalt ikke tilfældet at navn og pinlayout følges ad?

Mvh
Henrik



Re: forskelligt benlayout på samme komponent?fejl?
Hej Henrik

Quoted text here. Click to load it

I mange tilfælde jo, men der findes også mange tilfælde
hvor den samme komponent fåes med forskellige
benforbindelser. Derfor skal man altid checke sine
footprints, og aldrig tage noget for givet.

Mvh Max



Re: forskelligt benlayout på samme komponent?fejl?

Quoted text here. Click to load it


Ok....det var dog drønirriterende.

Nå, så må jeg til at route igen. Men måske en smule klogere; det kunne da
være jeg skulle bruge den transistortester på multimetret lidt mere :-(

Mvh
Henrik



Re: forskelligt benlayout på samme komponent?fejl?
Hej Henrik

Quoted text here. Click to load it

Når den kun er spejlvendt kan printet jo stadigvæk bruges, transistoren
skal jo bare vendes en halv omgang.

Ellers er der jo den mulighed at få fat på nogle udgaver der vender rigtig,
Fairchild laver den unormale udgave i TO92 hus med CBE, Motorola
lever den mere almindelige udgave i TO92 hus EBC og Philips laver
en udgave i metal hus TO18 med ECB.

http://www.fairchildsemi.com/ds/PN/PN2222A.pdf
http://www.fisica.unile.it/~panareo/Data_Sheet/2n2222_mot.pdf
http://www.semiconductors.philips.com/acrobat_download/datasheets/2N2222_CNV_2.pdf

En tredie mulighed er at bruge en anden transistor med samme benforbindelser
som dine udlæg.

Men det er som sagt en rigtig god ide at checke den slags ting, det er
så ærgeligt at printet ikke passer. F.eks. var en tidligere meget
udbredt småsignal transistor BC182, den fantes så i en udgave
der kunne klare lidt mere spænding der hed BC182L og der var B
flyttet ind i midten, og det snød jo mange.

Mvh Max



Re: forskelligt benlayout på samme komponent?fejl?

Quoted text here. Click to load it

Man skal passe noget på med pinout, et "godt eksempel" er SMD versionerne af
LM431 (Adjustable Shunt Regulator) fra forskellige producenter. Der kan vist
findes alle kombinationer af de tre terminalers placering...
    

--
  Med venlig hilsen,    Ove Kjeldgaard,    nospam AT privat DOT dk
  Natur og Friluftsliv: <http://hiker.dk

Re: forskelligt benlayout på samme komponent?fejl?


Quoted text here. Click to load it

Gratulere, du har opdaget og rettet en fejl. Hvis du undgår at lave samme
fejl igen, hedder det erfaring ;-)

Tag ALDRIG noget for givet. kontroller altid footprints mod det aktuelle
datablad, og kopier dem til egne biblioteker efter kontrol. Så ved du hvad
du har. Et andet eksempel (håber du ikke løber i den) er at philips for
mange år siden havde en anden nummerering benene på SOT23 end f.x. Motorola.
Og SMD ting er ikke lette at krydse benene på, eller montere fra bagsiden af
printet.

Jeg husker panikken dengang vi holdt op med at bruge rør (en slags
glaskolber med en glødetråd og en masse krøllet ståltråd indeni). De var i
databladene vist nedefra (svarende til loddesiden af soklen), og da
transistorer og specielt de første IC'er i runde metalhuse vandt indpas, var
de i databladet nogen gange set ovenfra og nogen gange nedefra. Dengang
havde vi heller ikke CAD programmer :-)

Bo //



Re: forskelligt benlayout på samme komponent?fejl?
Hej Bo

Quoted text here. Click to load it
var

Husker godt den omstilling :)

Og først kom 78 regulatorene, med stel på midterben og tap, så kom 79
typerne og der sad udgang på midterben og tap, det kostede nogle om strips
af print. Og hvem husker ikke den 74 TTL kreds med forsyning på ben
4 og 11 :(.

Mvh Max



Site Timeline