Forskel på synkron og asynkron motor

dk.teknik.el ?

Bo.

Hermed prøvet ;)

S=F8g p=E5 nettet og du skal finde. Men, den korte forklaring er at asynkrone motorer har omdrejningtal som er forskellig fra den tilf=F8rte frekvens (induktionsmotor med en rotor som skaber felt udfra stator). Men her er slippet altid tilstede s=E5 den f.eks "mister" 20-30 omdrejninger i minuttet. Ved st=F8rst slip findes det st=F8rste moment

Synkrone motorer er motor med permanent magnet i rotor og med felt i stator. Her har rotor samme rotationshastighed som tilf=F8rt felt. Se evt. om stepmotorer

mvh

Klaus

Jeg har set en synkronmotor lavet som hvirvelstrømsmotor (det er vel samme vi tænker på? Rotor uden elektrisk forindelse men ej heller en permanentmagnet). Den jeg så var af den enfasede type, dvs. med "shunt?"-kobberringe. Det var noget med at der var hakker i både rotor og stator. Men hvor rotoren normalt er drejet for at hakkerne i lamellerne ikke skal ligge på linie lå de her på linie med vilje og var også bredere end normalt. Resultatet var at man fik en motor der altid startede selv i samme retning uden nogle mekaniske hjælpeanordninger (som enhver anden hvirvelstrømsmotor), men når den var oppe i fart blev den "fanget i hakkerne" og dermed kører synkront. Så vidt jeg husker sad den i noget 24 timers industri-timer, sikkert fra før den tid hvor man kunne lave magnetisk holdbare (ferrit) magneter. AlNiCo og endnu ældre stålmagnet-typer egner sig ikke rigtigt til synkronmotorer, de vil afmagnetisseres rimeligt hurtigt.

Mvh Morten

Morten skrev:

Den type småmotor kan jeg også huske tilbage fra yngre stenalder. Det er en synkronmotor med "asynkron start". En "ren" synkronmotor har intet startmoment og skal derfor bringes op i synkront omløb på den ene eller anden måde.

Samme princip anvendes også ved start af større synkronmaskiner. Her består rotoren af en elektromagnet,der magnetiseres med en jævnstrøm. Rotoren er endvidere forsynet med kortslutningsviklinger, der anvendes under start.

En af fordelene ved synkronmotorer er, at de kan anvendes til fasekompensation i større anlæg (reaktiv effekt koster penge).

En anden ting jeg kan huske, fra før Frederik blev kronprins, var en type industriure med en "ren" synkronmotor. Til at starte disse, var de forsynet med et tandhjul og bladfjeder. Man trak fjederen tilbage og slap. Fjederen ramte tandhjulet og rotoren bevægede sig op over det synkrone omløbstal. Når omløbstallet derefter faldt, blev rotoren fanget af det synkrone felt.

Mvh. Bjarne

"BjarneL" skrev i en meddelelse news:478b6349$0$90262$ snipped-for-privacy@news.sunsite.dk...

Der er jo også de motorer, der kaldes rørløbere. De bruges ofte til "opspolingsformål" da de kan belastes fra faktisk 0 omdr./m. til max.?