fjernbetjent pan og tilt

Jeg ønsker at bygge et fjernbetjent tilt og panorerings hoved til et større DV kamera. Med ledning, ikke trådløst. Jeg har ingen erfaring med elektronik overhovedet, men jeg har heller ikke skruet fingrene på forkert. Er der nogle herinde der vil guide mig.

Hvilke motorer skal jeg kigge efter (servo vel??) Hvilken gearing skal jeg lede efter? Hvike styringsmuligheder findes der? Hvor kan jeg købe disse dele?

På forhånd tak

Reply to
--
Loading thread data ...

snipped-for-privacy@ofir.dk (--) wrote in news: snipped-for-privacy@posting.google.com:

Hmmm, du har vel set hvad det de koster siden du vil forsøge dig selv ? Men... Der er en vis grund til prisen og hvis du ikke er _rigtig_ skrap til det mekaniske, kan du glemme alt om at lave et motorhovede selv, Der skal pænt store nålelejer til, præcisionstilpasning og hele svineriet - den _mindste_ smule slup og du kan glemme alt om god panorering (og tilt), især ved afstandsoptagelser. For selve motorstyringen er den væsentligste hurdle start og stop, hvis en panorering skal starte/stoppe under optagelsen (men evt. shakes kan selvfølgelig klippes væk efterfølgende).

Begynd med begyndelsen - hvilket DV-cam er der tale om (vægt/længde) ? Har du evt. mulighed for at bruge et manuelt hovede af nogenlunde kvalitet (fx. ville et ældre Vinten eller Sachtler nok kunne ombygges *relativt* OK). Nogle dugfriske brugtpriser i US er 10 til 15 kkr. for et manuelt hovede, men nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du kalder et _større_ DV-cam, så hvis der er tale om et mindre cam end hvad jeg forestiller mig, kan du nok finde noget billigere.

Hvis du laver det selv - alle. Hvis du skal købe det færdigt - tag et lån i huset eller se om Fanden vil give noget for din sjæl ;)

Lad os nu først høre lidt om størrelsen af både cam'et og muldvarpen.

--
Venlig hilsen,
Søren
              * If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b
Reply to
Søren

Hej Søren.

Tak fordi du vil tænke lidt på mit spørgsmål.

Jeg er ikke ude på at skulle bygge en motor, det vil jeg hellere lade dygtige ingeniører om. Apperatet her må da også godt koste noget at bygge, hvis bare jeg kan få det til at virke.

Jeg har set en side

formatting link
som beskriver et sådan pan og tilt men her er det manuelt og ikke drevet af en motor. Størrelsen på systemet på billerne er nok i den retning jeg tænker. Kameraet vejer måske omkring 2-3 kg afhænging om der er batterier og andre accesories på.

Det er klart at der ikke må være noget slup i systemet, men det behøver heller ikke være ultra præcist hvis bare motoren kan holde lidt vægt i en lidt yderlig position. Det er selvfølgelig vigtigt at motoren kan starte og stoppe godt. Der skulle ikke være brug for mere en en enkelt omgang på panoreringen og en halv omgang på tilten. Det er nok lidt vigtigt at motorene ikke larmer helt vildt så de forstyrre lyden (hvis det er muligt). Det ville være fedt at kunne styre systemet her som et normalt stativ, men ellers kan jeg vel lære det med små joysticks.

På forhånd tak

--

Reply to
--

Hej,

Ikke motoren, men hovedet - altså det "dreje/vippeled" kameraet sidder på.

Er det sådan en lang dims du vil lave ?

Det kan om nødvendigt fungere via et kort kabeltræk, så motorerne kan anbringes lidt på afstand.

Dine joysticks kunne udformes som et "normalt stativ" og med en løs monitor foran dig på kameraets normale plads ville det kunne betjenes som hvis det sad på stativet.

Men jeg er ikke helt klar over hvad det er du vil ha' ? Er det sådan noget a' la' en kamerakran ? Hvis du beskriver formålet/sender en tegning af hvad du tænker på vil det være lettere at forstå.

Du kan emaile en evt. tegning eller poste den på en webside (binærgruppen virker ikke så overbevisende på min server).

--
Venlig hilsen,
Søren
              * If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b
Reply to
Søren

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.