B&O har anvendt det i mange år, men hvordan laves det!
Jeg har en aluprofil ca. 2mm tyk - hvor jeg gerne vil sætte en mærkat på ydersiden og en sensor på indersiden, hvorved jeg kan aktivere en funktion. Jeg har tidligere lavet et berøringsfrit tastatur gennem en PVC kasse ca.1mm, med et lille felt 10x10mm der blev påtrykt en frekvens og ved at ændre kapaciteten ( med en finger i nærheden af feltet) kunne man så registrere et udslag. Men her er der tale om ca. 300x1500mm alu plade - hvor jeg gerne vil have et felt på 10x10mm der er aktiv ???? Hvordan hulen laver jeg det ? bedst og billigst! Jeg har en micro - med noget A/D convertering i ( tror nok 10bit ) 3,3V opløsning...... Det skal side i en låge på en maskine, og vi forventer der skal produceres ca. 1000 enheder.
Jeg aner ikke hvordan B&O gør det, men jeg kan ikke rigtigt se andre måder at gøre det på end akkustisk.
Så det er noget med at sørge for at bagsiden af pladen er ætset eller fræst så tynd som muligt og så montere en piezo transducer på bagsiden.
Så kan man måske sætte alu pladen i svinginger med transduceren og måle på hvor lang tid der går inden svingningen dør ud.
Om det er til at få til at virke pålideligt aner jeg ikke.
Hvis jeg skulle lave det ville jeg nok gøre som du plejer, altså lave det capacitativt, så skal der godt nok bearbejdes mere på alu pladen, men det er nemt at få til at virke...
men det nager mig lidt med at jeg ikke kan finde udaf hvordan B&O laver det.... Den der med en pizo har jeg ikke helt forstået, og jeg fornemmer at jeg skal have en hulens hurtig uP for at måle timingsforskydelsen! Og det med at lave alt for meget "elektronik" fylder og koster...... ( Jeg forventer at vi skal lave 1000 stk. årligt)
Esben
"GK" skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@www.webhosting.dk...
Prøv at google lidt og lær lidt om piezo elektriske switche's så kan det være at du måske også tror at det er den teknik B&O bruger :-)
Er ikke helt med på hvad du mener med at skulle bruge en hurtig uP. I en piezo switch sidder der oftes en FET og de fåes både som N.C. og N.O. Men nu ved jeg ikke helt hvilket produkt du er ved at lave, for en piezo løsning er ikke den billigste.
Har du ikke mulighed for at bore et hul i din front til en switch? Skal det være IP67 eller hvad krav har du?
jf. diagramet på en gammel Beomaster 2000, forlader B&O sig på brum, mennesker er fine 50hz antenner. brum ind på en BF199. har lagt diagram-udsnit op her:
formatting link
Det undre mig dog lidt, at den brum vi har, og den "udgangs impedans" vi har, kan trække 0.6-0.7V over en 18Kohm modstand. Men det virkede dengang :)
Jeg er ikke sikker på, om touch-delen medførte man rørte f.eks. 2 terminaler på en gang, men som jeg husker det, var fronten med metal-blade ned til printet's printspyd, et blad pr. knap.
Men de er til salg i DBA til 200kr, køb en og reverse engineer lortet :)
/Jan - der ikke har åbnet en Beomaster2000 i over 4 år
Joh, det er nok en 1900 så :) Beoworld siger også det er en 1900, der må være noget om snakken :)
Men er du sikker på det ikke var brum de forlod sig på og det var bygget som overstående??
Står selv og skal lave et par touch-knapper i et akryl kabinet, vakler meget mellem skin-resistance, capacity og main brum, og så må det jo godt være et æstetisk mesterværk, den gainclone :)
/Jan - Der håber han i 2008 får lavet den gainclone færdig..
AND gatene i IC7 sammen med de fire 100K modstande bruges som RS flipflop. Disse FF sættes gennem 18K modstanden og base/colector dioden med en høj ud på strobeudgangen, og resettes med en ledende transistor og en lav på stroben.
De tre strobeudgange starter alle lave og sættes høje en af gangen, med en lille pause hvor alle igen er lave.
I det følgende vil det være nemmest hvis vi kigger udelukkende på STROBE udgangen IC6 ben 14, R111, TR23, IC7A, R120 og KEY-BOARD-INPUT IC6 ben 21.
Hvis der ikke er en finger på sensorpladen vil INPUT altid være høj når STROBE er høj og INPUT vil forblive høj når STROBE går lav - der er ikke kapasitiv energi nok fra sensorpladen til at transistoren kan lede.
Når en finger så nærmer sig sensorpladen, kan man opfatte det som en kapasitet til stel. INPUT vil igen være høj når STROBE går høj, samtidig oplades kapasiteten fra sensorpladen og når STROBE går lav vil transistoren kortvarigt lede idet sensorpladen aflades gennem basen og hermed resettes flipfloppen og INPUT gåt lav.
--
Med venlig hilsen, Ove Kjeldgaard
Ved e-mail svar: Skift ciffer ud med bogstav
Natur og Friluftsliv:
Nu er der mange år siden der stod B&O på min lønseddel, så med alle risikoer for rusten hukkommelse. Diagramstumpen ligner en BM2000 (B&O har lavet 2 forsk. BM2000, den ene er efterfølger til 1900/2400). Diagrammet er dog ikke helt ved siden af det til 1900/2400 hvad dette punkt angår. Emiter står og skifter mellem 0 og 5 V med en eller anden frekvens. Kondensatoren (12pico) er den man med sin finger forstyrrer således at kredsløbet ikke svinger, eller går i stå. Det er godt nok mange år siden jeg har målt på en sådan dims. Jeg læste engang en beskrivelse af funktionen fra B&O, noget med en parasitkapasitet mellem kollektor og base man udnytter og ved berøringen (som ikke er direkte, men kapasitiv) ændres forholdet mellem kapasiteteterne i transistoren hhv kondensatoren på 12 pico. I BM1900/2400 sidder der en oscilator og laver frekvensen der komme ind på emitteren. Jeg erindre ikke hvor beskrivelsen var, kan være manualen til 1900,
2000, 3000 eller en historisk produktbeskrivelse ifb. med fremkomsten af 3500/4500 serien.
Jeg troede også at det var brum, men blev klogere efter et ophold på Brum & Overstyrings radiosamlefabrikker hhv. Struer, Skive og Lemvig.
Det er et gammel kendt faktum at kapasiteten mellem 2 plader ændres når feks. et menneskes finger/legmed kommer i nærheden, så lader man disse 2 plader indgå i en oscilator og det er muligt at dekteterer legmers nærhed af pladerne. Tricket er at lave pladerne således at fremmedlegmer har størst mulig indflydelse, faktisk det modsatte af hvad man normalt ønsker ved en kondensator.
Man kan således med dette princip dekterer alt muligt fra jordnøddeskalller til jernspåner. Bruges rigtig meget i landbruget til korn og foderstoffer.
Det laves med en strain gauge. Det har B&O også gjort.
Du vil fint kunne måle en udbøjning på din aluplade med en strain gauge og en målebro.
Afhængigt af din tidshorisont, så kunne du spørge en ingeniør-uddannelsessted om de ville kunne hjælpe dig. Jeg husker i hvertfald at vi lavede projeker med strain gauges på 2.semester på Odense Teknikum :-)
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here.
All logos and trade names are the property of their respective owners.