Engangskameraer

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Det forekommer mig at man er nødt til at frembringe en højspænding i et
engangskamera til at få blitzlampen til at lyse ?

Nogen der ved nogen om spændingsstørelser på disse ? evt. hvor meget (lidt)
strøm man kan trække fra dem ?

Forestiller mig en billig måde at lave stunguns på :) hehe



Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it

Uden at vide alt for meget om emnet, mener jeg at de blitz faktisk kan
fungere ved ret lav spænding i forhold til de normale blitz på kameraer...
der sidder som regel et lille AAA batteri i engangskameraet...
Strømmæssigt tror jeg ikke på at der er noget som helst...

/Rasmus



Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it
(lidt)
Quoted text here. Click to load it

Der lades typisk til 290-330volt.

Kortslutningsstrømmen er ganske enorm. Prøv at lade en op, og sæt en finger
tværs over plus og minus. Den laver lige to brandsår hvor strømmen løber, og
det giver et seriøst ryk i armen, og en meget ubehagelig følelse i et par
timer.
Reaktionsmæssigt er det værre/lig med det stød lysnettet kan levere.
Hvis du lige prøver det på dig selv først, så er dit stungun forsøg nok ikke
så aktuelt bagefter(det håber jeg ihvertfald ikke!!)

Jeg er ret overbevist om at det er livsfarligt, så tænk dig nu lige om FØR.


Mvh
Henrik



Re: Engangskameraer


Quoted text here. Click to load it
finger
og

Farlighedsmessigt vil jeg nu meget hellere have et 300V DC stød end et 230V
veksel.

Mvh. Uffe Ravn



Re: Engangskameraer

Quoted text here. Click to load it
løber,
Quoted text here. Click to load it
par
230V
?? nå ?? på teknisk skole blev vi ellers belært om at DC var farligst da det
presser hjertet ud i en yderstilling med stor kraft ????
Men ok...ac får det til at stå og flimre med 50Hz nok heller ikke så morsomt
.....vi  må nok have nogle læger på banen her og forklare os hvad der er
fakta....måske en ingeniør med medico baggrund ???



Re: Engangskameraer

Quoted text here. Click to load it
det
morsomt

Her råbes af lungernes fulde kraft: _BO_  (Bjerre)

Mvh. Ufe Ravn



Re: Engangskameraer

Quoted text here. Click to load it

Af hjertet tak...

Ja, jeg har jo "in the morning of the times" arbejdet med defibriatorer,
der bruges til at genstarte et flimmer-hjerte.

En blitz består af et batteri, en DC/DC converter og en kondensator.
Energi indholdet i kondensatoren er (C*V^2)/2. Kondensatoren ligger
direkte over røret. For at starte strømmen i røret, ligger der en
elektrode (ofte en pådampet metalstribe uden på røret). En lille
kondensator udlades i et spole, og laver en HV puls, der ioniserer
gassen i røret, og lysbuen starter. Spændingen over et rør, der lyser er
ikke ret høj, 10-30V.

For almindelig oplysning ligger energien i en defi på 300 til 500Joule,
og det er meget.

Ladningen i hovedkondensatoren er ikke ret stor i et eengangskamera.
Derfor er der heller ikke ret meget rækkevidde i den lille blixt. Jeg
har ikke undersøgt det, men vel omkring 100uF og 200-300V. Det svarer
til 3-4Joule, eller nogenlunde det samme som et elefent hegn kan
præstere (pr stød)

Skal det være andet en ubehageligt, skal man have fat på en måde, så
strømmen passerer hjerteregionen (brug begge hænder). Har nogen "slået
sig" på en kondensator? Jeg vil ikke gøre det, men farligt er det nok
ikke for sunde og raske folk.

Hvis man absolut vil experimentere, så brug google med "flash disposable
camera experiment", og hold mig udenfor, hvis nogen kommer til skade.

Bo //

Re: Engangskameraer
...og efter alle advarslerne er her den ultimative flash repair side:

http://members.misty.com/don/samflash.html

Bo //

Re: Engangskameraer

Quoted text here. Click to load it

det er åbenbart så længe siden, at jeg ikke længere kan stave til
defibrillator.

Bo //

Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it
DC over 60 volt er livsfarlig, så hellere et 230 Vac dask over nallerne.
mvh Erik

Re: Engangskameraer

Quoted text here. Click to load it

StrF8%mstyrken + varigheden mE5% da ogsE5% have noget at sige, et elhegn
er jo typisk 10.000 V DC.

mvh

Christian


Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it

Nu er dimsen i kameraet jo batteridrevet, så den kan vel ikke aflade til
jorden gennem kroppen!?
For at strømmen kan gå gennem hjertet skal du så holde f.eks. en hånd på
hver pol...


Brian



Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it
Så vidt jeg husker er det ganske få mA der er fatale, om det så er ac
eller dc er egentligt ligegyldigt.
Kroppen virker som en stor kondensator med huden som isolator, og alle
de indre organer som en glimrende leder. Det betyder bla. at hvis man
sveder, skal der en meget mindre spænding til at trænge igennem
isolatoren (huden).
Det der så risikerer at ske, er at hjertet ved et moderat stød begynder
at "flimre" (i stil med når man får krampe i armen), og denne tilstand
er desværre stabil :-(.
Hvis man derimod får et ordentlig zap (kilovolt) trækker hjertetet sig
helt sammen, og der er en god chance for at det kommer igang igen. Det
er bla. derfor du kan starte en hjertestops patient med stød.
230v er faktisk et lidt problemmatisk valg, da der ved denne spænding er
ret stor chance for "flimer".

Jeg undskylder på forhånd for unøjagtigheder. Det er hvad jeg husker fra
studiet...

/Kåre

Re: Engangskameraer



Quoted text here. Click to load it

Nej! Når et hjerte flimrer vibrerer det. Dvs. det slår meget hurtigt og
meget svagt. Hvis hjertet flimrer længe nok dør man. Og derefter står hjertet
stille.

Quoted text here. Click to load it

Nej! Man kan _ikke_ starte et helt stoppet hjerte med stød, selvom det er
det man ser i utallige amerikanske TV-serier. En "flatliner" er død!
Man kan bringe et flimrende hjerte i gang med et stød, maskinen hedder
en defibrillator.

Det har temmelig stor betydning, hvor meget energi der er i det elektriske
stød, et elhegn angives ikke med spænding og strøm, men med hvor mange
joule der er i hver puls/stød.

/Bo.

Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it
Det var det jeg mente, men jeg kunne ikke lige finde en god måde at
beskrive det på. tak for korrektionen
Quoted text here. Click to load it

Det forstår jeg ikke...Hvad er så ideen med at lære folk hjertemassage?
Det kan godt være at en typisk hjertesops-patient har flimmer, men det
betegnes vel stadig hjertestop? Hvis der ikke er puls er der vel tale om
et hjerte stop, og så kan man enten bruge hjertemassage eller defibrillator?

Quoted text here. Click to load it

Generelt har folk svært ved at forholde sig til energi, joule kan jo
også regnes om til watt-minutter...men det er svært at lave en fare
grænse på XXX joule, det er lettere med en spænding, eller en strøm.

/Kåre

Re: Engangskameraer



Quoted text here. Click to load it

Jo, en person med hjertestop har næsten altid hjerteflimmer. Hjertemassage
får sjældent hjertet igang igen, den har alene til formål at holde blod-
cirkulationen igang. Og blodcirkulationen skal sørge for at hjernen får ilt.

/Bo.

Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it

Joule og watt-minutter er energi.
Spænding er ikke energi
Strøm er heller ikke energi
Men spænding x strøm er energi
Man _kan_ altså ikke sammenligne æbler med pærer

Bortset fra det, så lyder det interessant at hjertemassage ikke får
hjertet igang igen, men udelukkende tjener til formål at skaffe blod til
hjernen...?

VH
Klaus

Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it

Strengt taget er spænding x strøm vel effekt ;-)
  - som er energi per tid...


--
Med venlig hilsen / Kind regards
Jesper Larsen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Engangskameraer
Quoted text here. Click to load it
Ja, naturligvis. Du har fuldstændig ret. Jeg var for hurtig.
Så energi = effekt x tid.

Re: Engangskameraer

Quoted text here. Click to load it

Hjerteflimmer er det, der i folkemunde hedder hjertestop, fordi hjerter
ikke pumper blod rundt i den tilstand.

Hjertemassage kan mekanisk påvirke hjertet. Hvis denne påvirkning
samtidigt får hjertet til at pumpe, kan meget reddes.

Bo //

Site Timeline