Elektronikkomponenters holdbarhed

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Jeg har et ret stort lager af ældre elektronik komponenter: ICér,
transistorer,dioder, kondensatorer, modstande osv. Nu er problemet så at jeg
fra teoriundervisningen ved at elektronikkomponenter har en begrænset
holdbarhed.Der sker en rekrystallasation og en diffusion af atomer imellem
de lag som halvledere er opbygget af bl.a. mht. elektrolytkondensatorer
tører elektrolytten ud osv. Derfor er det problematisk at anvende disse
ældre komponenter som f.eks. reservedele ved reparation eller til opbygning
af nye apparater der skal have en vis holdbarhed. Hvad er jeres erfaringer
med holdbarhed af: ICér, transistorer, effekttransistorer, dioder,
kondensatorer, elektrolytkondensatorer osv. ?



Re: Elektronikkomponenters holdbarhed
Quoted text here. Click to load it

I praksis er det største problem normalt loddebarheden. Fortinningen på
komponenternes terminaler oxiderer og det bliver svært at lodde ordentligt.
Derudover har jeg aldrig oplevet problemer med at halvledere blev for
"gamle" i den forstand. For det meste bliver teknologien forældet først.



Re: Elektronikkomponenters holdbarhed

"Jan Pedersen"  skrev i en meddelelse

Quoted text here. Click to load it

Jeg reparerer (renover) meget elektronik der er 30 år og mere.
lytter er selvfølgelig det ømme punkt her , men en ting mange ikke lige tænker
over er IC'er , især CMOS den
(gode) gamle 40XX serie ,der har jeg haft en del der mildt talt arter sig
mystisk, de første ( starten af
1970'erne ) var på 6 um og de har en tendens til at blive dårlige. Så den
diffusion du taler om er ikke
grebet ud af luften , dem fra først i 80'erne er mere stabile og knap så
ofte defekte, men jeg har den regel at jeg skifter alle CMOS IC'er ,når de er 20
år eller mere ,samt deres
afkoblings kondensatorer (hvis der er nogen)
jeg har set print med op til 30 stk 40XX IC'er og ikke en eneste afkoblings
kondensator.


--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Elektronikkomponenters holdbarhed
Quoted text here. Click to load it
over er IC'er , især CMOS den
Quoted text here. Click to load it
mystisk, de første ( starten af
Quoted text here. Click to load it
diffusion du taler om er ikke
Quoted text here. Click to load it
20 år eller mere ,samt deres
Quoted text here. Click to load it
kondensator.

Een eller anden gud (ved ikke lige hvem af dem) har holdt hånden under dem..

At CMOS var mindre stabile i starten skyldtes at de var støbt ind i sort
plast. Dem der var i keramik var uden problemers. Årsagen til at MOS
klarede sig ringere end TTL, var fugt, der trængte ind til chip'en. At
det ikke var et problem ved TTL, skyldes at de varmede mere, og derfor
altid var tørre. Senere fandt man ud at at give CMOS chip'ene en klat
silikone, inden man indstøbte dem. Det hjalp lidt, men det blev først
rigtigt godt, da glaspasiveringen vandt frem.

Bo //

Re: Elektronikkomponenters holdbarhed
Hej Jan

Quoted text here. Click to load it

bliver loddebarheden det første problem, men gamle komponenter
førler også en nært venskab med en glashårsbørste. Men jeg har så
transistore og dioder liggende der nærmer sig de 50 år uden at de
er holdt op med at virke, men sjovt nok tror jeg at rørene slår halv-
lederne når det gælder lagertid. Jeg har læst at mange, specielt
de tidligere, udgaver af plastindkabslede transistore ofte kommer
til at lide af siliciumspest fordi der trænger ilt ind til chippen.

Mvh Max



Site Timeline