1. Home
  2. Electronics (Danish)
  3. Elektronikkomponenters holdbarhed

Elektronikkomponenters holdbarhed

Jeg har et ret stort lager af ældre elektronik komponenter: ICér, transistorer,dioder, kondensatorer, modstande osv. Nu er problemet så at jeg fra teoriundervisningen ved at elektronikkomponenter har en begrænset holdbarhed.Der sker en rekrystallasation og en diffusion af atomer imellem de lag som halvledere er opbygget af bl.a. mht. elektrolytkondensatorer tører elektrolytten ud osv. Derfor er det problematisk at anvende disse ældre komponenter som f.eks. reservedele ved reparation eller til opbygning af nye apparater der skal have en vis holdbarhed. Hvad er jeres erfaringer med holdbarhed af: ICér, transistorer, effekttransistorer, dioder, kondensatorer, elektrolytkondensatorer osv. ?

Reply to
Jan Pedersen
Loading thread data ...

"Jan Pedersen" skrev i en meddelelse news:43c38553$0$1777$ snipped-for-privacy@dread11.news.tele.dk...

I praksis er det største problem normalt loddebarheden. Fortinningen på komponenternes terminaler oxiderer og det bliver svært at lodde ordentligt. Derudover har jeg aldrig oplevet problemer med at halvledere blev for "gamle" i den forstand. For det meste bliver teknologien forældet først.

Reply to
Allan Soerensen

"Jan Pedersen" skrev i en meddelelse

Jeg reparerer (renover) meget elektronik der er 30 år og mere. lytter er selvfølgelig det ømme punkt her , men en ting mange ikke lige tænker over er IC'er , især CMOS den (gode) gamle 40XX serie ,der har jeg haft en del der mildt talt arter sig mystisk, de første ( starten af

1970'erne ) var på 6 um og de har en tendens til at blive dårlige. Så den diffusion du taler om er ikke grebet ud af luften , dem fra først i 80'erne er mere stabile og knap så ofte defekte, men jeg har den regel at jeg skifter alle CMOS IC'er ,når de er 20 år eller mere ,samt deres afkoblings kondensatorer (hvis der er nogen) jeg har set print med op til 30 stk 40XX IC'er og ikke en eneste afkoblings kondensator.

-- Venlig Hilsen Michael Meidahl Jensen snipped-for-privacy@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk

Reply to
Michael Meidahl Jensen

over er IC'er , især CMOS den

mystisk, de første ( starten af

diffusion du taler om er ikke

20 år eller mere ,samt deres

kondensator.

Een eller anden gud (ved ikke lige hvem af dem) har holdt hånden under dem..

At CMOS var mindre stabile i starten skyldtes at de var støbt ind i sort plast. Dem der var i keramik var uden problemers. Årsagen til at MOS klarede sig ringere end TTL, var fugt, der trængte ind til chip'en. At det ikke var et problem ved TTL, skyldes at de varmede mere, og derfor altid var tørre. Senere fandt man ud at at give CMOS chip'ene en klat silikone, inden man indstøbte dem. Det hjalp lidt, men det blev først rigtigt godt, da glaspasiveringen vandt frem.

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

Hej Jan

Intet holder evigt heller ikke komponenter, som en rigtig nok skriver bliver loddebarheden det første problem, men gamle komponenter førler også en nært venskab med en glashårsbørste. Men jeg har så transistore og dioder liggende der nærmer sig de 50 år uden at de er holdt op med at virke, men sjovt nok tror jeg at rørene slår halv- lederne når det gælder lagertid. Jeg har læst at mange, specielt de tidligere, udgaver af plastindkabslede transistore ofte kommer til at lide af siliciumspest fordi der trænger ilt ind til chippen.

Mvh Max

Reply to
Max

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.