Ekspantionsenhed til batterioplader - Page 2

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it

De må man ordne inden man går i seng.

En mulighed er jo også at koble 7 kaffemaskiner på den der BR848 enhed
fra Brinc Elektronik, og så lave et lille program, der skifter maskine
hver dag på samme tid. Så har man frisk kaffe om morgenen i en hel uge.




--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it

eller en robotarm der kan skifte filter og komme bønner på. vand kan klares
med en magnetventil (sikkert også bønnepåfyldningen)

samtidig skal den være istand til selv at påbegynde en ny brygning når der
ikke er mere på kanden, eller hvis kaffen er blevet kedelig.

 - patrick



Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it

Hvordan finder man ud af, at kaffen er blevet kedelig? Den er da svær.
Medmindre det bare er, når den har stået et vist antal timer. Men det
kommer jo også an på kvaliteten af bønnerne.

(Hvad er det egentlig for noget bavl at sidde og skrive :-) )


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader
Quoted text here. Click to load it

du startede. :o)

 -patrick



Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it

Det ved jeg godt :-)
Det var også mit eget indlæg jeg mente.




--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader


Quoted text here. Click to load it

Måske er et byggesæt løsningen?
Prøv at se på BR848 fra Brinck, den kan styre 8 relæer.
Et mere avanceret system kan fås fra Velleman (K8000+nogle stykker K2623),
men det er ikke billigt.
For links se her: http://hjem.get2net.dk/hkj/ElectronicShops.html





Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it
Tak.

Min oplader kan godt oplade flere celler (op til 25 i én pakke), men den
lader jo bare på den pakke man har sat på, så man skal selv skifte pakke
efter hver opladning.

Quoted text here. Click to load it
Denne PIC, er det en komponent, som man kan programmere til ethvert
formål?


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader
Quoted text here. Click to load it
gangen.

slår den selv fra når den er færdig med at lade? hvad indikerer at den er
færdig med at lade? bruger du samme antal celler i hver pakke?

Quoted text here. Click to load it

ja, det er en microcontroller (mikroprocessor med integreret
programhukommelse og forskellige andre smarte ting: ADConverter, DAC, PWM,
timere/tællere, I/O, operationsforstærker, spændingsreferencer osv. Det
afhænger af hvilken type du vælger.)
www.microchip.com laver dem, og du kan få gratis samples tilsendt.
Der er også nogle andre der hedder AVR. samme princip, bare andet fabrikat.
de er dog ikke kompatible. en del PIC'er kræver ingen eksterne komponenter
for at fungere (intern oscillator), kun +5V. Flere af dem kan også
programmeres mens de sidder i konstruktionen (ICSP). programmering klares
via en parallelporten på en PC og kræver kun en lille håndfuld billige
standart komponenter. Typpisk programmeres der i assembler, men C compilere
kan også fås (koster dog som regel penge)

 - patrick



Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it
Ja.

Blæseren stopper.
Den bibber (Det kan man slå fra).

Quoted text here. Click to load it
Nej, jeg anvender pakker med både 8 og 10 celler, men boksen behøver
ikke nødvendigvis at kunne håndtere en blanding af pakketyper.
Nu har jeg jo ret mange batteripakker, så jeg skal alligevel køre af
flere omgange. F.eks. først 10 pakker med 8 celler, og derefter 9 pakker
med 10 celler, og til sidst 4 andre pakker med 10 celler.
Laderen kan desuden godt håndtere forskellige pakker, uden at man skal
"pille" ved den. 8 og 10 celler kan godt klares på samme ladeprogram.


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it

Forståligt nok.....

Quoted text here. Click to load it
Jeg begynder at lugte noget......


Quoted text here. Click to load it

Jeg ville nok tage nr 1 eller 3
Nr 1. lavet med en spole og reedkontakt. (som i dit link)
Nr 3. Tag signalet og brug det. (Evt. igennem en inverter)
Nok nr 3.

Quoted text here. Click to load it

En "Decade counter".
Den vil give op til 9 udgange. (Lettets)

Eller en Binær tæller, efter fuldt af en Bin to hex converter. Det vil give
op til 16 udgange.
(Lidt mere besværlig)

Quoted text here. Click to load it
Hviken betegnelse får et relæ?

Hvis man har sat et batteri til opladning, og det er efter et stykke tid er
blevet opladt.
Hvad gør opladeren så?
Hvis man bare hiver batteriet fra, uden at slukke eller noget.
Hvad gør opladeren så?
Hvis man hiver batteriet fra, og sætter et afladt på.
Hvad gør opladeren så?

Quoted text here. Click to load it
Jooeee.....

Jeg prøver en del af vejen.

Quoted text here. Click to load it
http://www.rc-network.de/cgi-bin/ubb/ultimatebb.cgi?ubb=get_topic ;f27%;t00%0
387;p=
Der er også et godt princip i det.
Jeg er nemlig kommet på noget af det samme..... :)


Quoted text here. Click to load it
Kompliseret? Det er faktisk meget simpelt.

Quoted text here. Click to load it
komponenter.
Hvis det skulle være mere simpelt, kunne man prøve at træne sin hund til
det. :-)
Men der går nok kun et par dage, før der kommer et indlæg fra den.:-)

Jeg syntes at det lugter lidt af noget med en:
1. En "tæller" der bestemmer vilket batteri der skal lades på.
2. En switch (bestående af en transistor, en modstand, en diode og et relæ),
som bliver trukket af "Tælleren"
3. Noget til at føle på om opladeren lade. (En spole og en reed-kontakt)
4. Noget til at "resette" opladeren.

Man tænder for "Fordeleren"
Denne "resetter" "Tælleren" og vælger udgang 0.
Man tænder for opladeren, der straks går i gang med at lade.
Når opladeren er færdig, går der ikke støm i ledningen, magnetfelten i
spolen forsvinder, reed-kontakten falder fra.
Via en smith-trigger (måske inverterende), får "Tælleren" en impuls til at
skifte til udgang 1, fra reed-kontakten.
Et RC-Led (simpel timer) koblet på samme impuls, "resetter" opladeren, som
går i gang med at oplade igen.

Jeg har nok glemt nogle ting, men der skal også være lidt til andre.
Det var hvad jeg syntes er en god måde.
Bare spørg hvis der er noget der virker underligt eller hvis der er noget
der ikke forståes.

Thomas





Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it
Jeg kunne godt tænke mig mindst 12 udgange.

Quoted text here. Click to load it
Er et relæ mekanisk? Det jeg tænkte på, var en eller anden "kunstig
finger", som fysisk trykker på knappen, drevet af en motor (sådan lidt
Storm P. agtigt).

Quoted text here. Click to load it
Så begynder opladeren at bibbe, og blæseren stopper.
Blæseren kører altid kun, når et batteri er under opladning.
Bibberiet kan man slå fra. Det gør jeg normalt.

Quoted text here. Click to load it
Så sker der det samme: Opladeren bipper og blæseren stopper.

Quoted text here. Click to load it
Ingen ting. Man skal trykke på en knap for at starte opladningen.
Skifter man pakke (enten ved at stoppe den pænt, eller bare hive pakken
af), så skal man selv aktivere næste opladning, efter at man har
tilkoblet en ny pakke.

Quoted text here. Click to load it
Hvis det skulle være simpelt, så frygter jeg da lidt at gå i gang med
dette projekt :-)

Quoted text here. Click to load it
Er den "tæller" en IC man kan købe færdig?

Quoted text here. Click to load it
Hvordan lodder man det sammen?

Quoted text here. Click to load it
Kan blæseren bruges her?

Quoted text here. Click to load it
Det må være at kortslutte de to ledninger til startknappen på laderen.
Hvordan gør man det elektronisk? Med et relæ?

Quoted text here. Click to load it
Det virker meget lovende. Jeg glæder mig til jeg en dag har fattet på
det hele.

Quoted text here. Click to load it
Jo, der er meget der ikke forståes. Mit problem er nok, at jeg aldrig
har bygget noget elektronik før. Godt nok kender jeg til de forskellige
komponenter, og ved hviklen funktion de har enkeltvis, men så snart jeg
ser bare et simpelt kredsløb med 3 modstande og 2 kondensatorer, så går
jeg helt i baglås. Jeg kan ligesom ikke gennemskue hvilken virkning de
giver, når der koblet sammen på lige netop den måde. Og hvorfor der lige
er anvende de værdier for komponenterne, som der er.

Jeg vil utroligt gerne lære at forstå det her, for jeg går tit med idéer
til små kredsløb, jeg godt kunne bruge, og som jeg selv burde kunne
bygge. Det er nok hele tankegangen bag opbygningen af et kredsløb, som
jeg mangler - at se de enkelte dele på printet som små moduler, der har
hver sin funktion, og udveksler strøm med andre moduler på printet.

Jeg kan prøve at forklare hvad jeg mener med et eksempel:
Hvis man har en pære koblet til et batteri, os så serieforbinder en
modstand med pæren, så er der en lavere spændning over pæren, og den
lyser svagere. Så meget har jeg fattet.
Hvis man nu i stedet parallelforbinder en modstand med pæren (som man jo
tit ser i diverse kredsløb), så er det for mig at se en kortslutning.
Godt nok ikke så kraftig, som hvis det havde været en kobberledning, men
alligevel - en svag kortslutning. Hvad er idéen med at gøre det? Jeg
synes tit man ser kredsløb med modstande koblet direkte mellem
strømforsyningens plus- og minuspol. Hvilken virkning har det?

Og hvis I nu sidder og griner højlydt, så er det ok. Jeg erkender, at
jeg er på bar bund.

Er der evt. nogle steder på nettet, hvor man kan læse noget helt
elementært om elektroniske kredsløb?






--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader
Quoted text here. Click to load it

øvelse, øvelse, øvelse (og en hel del teori...)

- snip-

Quoted text here. Click to load it

pæren og modstanden deler den samlede spænding. U = ( R + R(lampe) ) * I(a)
= R(lampe) * I(b) dvs. når modstanden (R)stiger, falder strømmen (I).
forudsat at spændingen (U) er konstant.
Dette er OHM's lov. U=I*R

Quoted text here. Click to load it

når du parallelforbinder to modstande, får du Ra || Rb = 1/((1/Ra)+(1/Rb)).
det betyder at hvis du holder U konstant så er den samlede strøm lig summen
af strøm gennem Ra og strømmen gennem Rb.
dette gælder også hvis man siger Ra || Rb || Rc = 1 / ((1/Ra)+(1/Rb)+(Rc))
hvis Ra=Rb=Rc så er Rsamlet = 1/3Ra og Isamlet = 3*Ia

Quoted text here. Click to load it

der starter vi alle
Quoted text here. Click to load it

der er mange bøger på biblioteket om emnet.

 - patrick



Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it

Jeg er godt bekendt med Ohms lov, men det jeg har problemer med, er
forståelsen af, hvordan man opbygger et kredsløb. Ét er, at man kan
regne på komponenterne, noget andet er at vide, hvordan man bruger dem.

Hvis jeg f.eks. har brug for en spændingskilde på 5V, men jeg kun har en
strømforsyning på 12V, hvordan klarer man så det?
Jo, man sætter 2 modstande i serie, så der er et spændingfald på 5V over
den ene, og 7V over den anden, og så bruger man spændingen over den
første modstand, korrekt? Næppe. Jeg tvivler på at dette er den korrekte
måde at gøre det på. Man vil sikkert brænde begge modstande af, og i det
hele taget have et meget ineffektivt system.

Eller hvis jeg vil lave en indgangforstærker til en mikrofon?
Jamen så bruger man da bare en transistor, for det er jo den komponent,
der bruges til at forstærke signaler med, men det er jo heller ikke nok.
Der skal også både modstande og kondensatorer på.

Så selv om man ved hvordan man regner på komponenterne, og hvilken
funktion de hver især har, så synes jeg der er er langt til et færdigt
kredsløb som fungerer.

I min aktuelle tilfælde med batteriboksen, har jeg her i forummet fået
mange gode forslag til komponenter. F.eks. IC-kredse, der kan tælle, og
relæer, der kan ind- og udkoble batteripakker, men det er vel ikke nok
at lodde IC-kredsen og 10 relæer sammen på en printplade, der skal med
garanti både modstande, kondensatorer, dioder, transistorer og andet
godt med ind i kredsløbet. Det kan jeg jo se, når jeg kigger på den
tyske side, som jeg fandt med et tilsvarende apparat (og som jeg oven i
købet har fået at vide er simpelt opbygget).

Er dette noget man bare ved af erfaring (at de komponenter skal lige
med), eller sætter man sig ned og regner på det?

Kan man i det hele taget konstruere et kredsløb rent teoretisk, sætte
sig ned og bygge det, og så virker det bare, eller prøver man sig frem?
F.eks. ved at lave en indgangsforstærker, som kun består af en
transistor, sætte en mikrofon på og finde ud af, at det lyder af
h....... til, og så justere kredsløbet med komponenter, for at få en
ordentlig lyd ud af det.

Puh ha, det var en ordentlig omgang, men jeg tror bare lige jeg skal
have rigtig fat i det her, så skal jeg nok sidde og lodde kredsløb på et
tidspunkt, som om jeg aldrig har lavet andet (og det glæder jeg mig
til).

Jeg prøver at finde nogle bøger, det må være måden at starte på.


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it
give
Så tager vi den.

Quoted text here. Click to load it
knap.
Lidt mekanisk er det vel?
Men så bruger vi bare relæet.

Quoted text here. Click to load it
er
Det ville jeg nok også gøre.

Quoted text here. Click to load it
Så skal den resettes efter hver gang et batteri er fuldt opladt.

Quoted text here. Click to load it
meget
Det skal du ikke.

Quoted text here. Click to load it
Næsten. Du ville gerne have 12 udgange.

Så skal man først have en binær tæller. (Var du ikke programmør? Kender du
det binære talsystem?)
Hver gang den får en impuls (fra blæseren) tæller den en op(Binært). Den
tæller fra 0 til 15. Altså 16 kombinationer.
Men kun på 4 databen. Eller sagt på en anden måde: En databus med 4 linier.
Vi kalder denne linie for Data-Binært(Db)
Det var 1. kreds. (74F193)

Men vi kan ikke bruge de fire linier til ret meget da nogle af dem ville
tændt samtidigt.

Så derfor skal der kobles en Demultiplexer til den binære tæller.
For at få 16 individuelle udgange.
(Var du ikke programmør? Kender du det hexadecimal talsystem?)
Denne oversætter det binærer signal (Db) til hex, 16 udgange (0-15)
Det kan vi kalde for Data-hex (Dh).
Det var 2. kreds. (74LS154)

Men da 74154 har alle udgange høje untaget den pågældende skal vi have
inveret alle signalerne.

Dette gøres med 3 hex-inverter kredse.
En kreds indeholder 6 inverter.
En funktion der gør at hvis man sætter en indgang høj, går ungangen lav. Og
det samme modsat.
Det var 3., 4. og femte kreds. (74ACT04)

Så tælleren består af 5 kredse.

Quoted text here. Click to load it
relæ),
Quoted text here. Click to load it
Transistor=2N2222A
Modstand10%0ohm
Diode=1N4001
Relæ=Kommer at på forsyningsspændingen og hvor meget strøm opladeren lader
med,  ved max.

Positiv forsyning til det ene ben på spolen i relæet.
Fra det andet ben på spolen i relæet, til kollektor på transistoren.
Emitter på transistoren skal til stel.
Signalet der skal styre transistoren skal ind på det ene ben på modstanden.
Og fra det andet ben på modstanden, til basis på transistoren.
Dioden skal sættes parallelt over relæet, i spærreretningen.

Hvorfor nu det, spørger du sikkert.

Jo, ser du.......
Vores inverter kan give 75mA ud på datalinierne. Men for ikke at belaste for
meget, Så vi vælger og sige at vi vil trække 44mA.
Hvorfor sådant et skævt tal, kan jeg høre. Det kommer snart.....
På data signalet kommer der nu 5V og vi vil kun trække 44mA.
På transistorens Basis-Emitter (U_BE) strækning er der et spændingsfald på
0,6V.
Så de 5V ind minus 0,6 volt (U_BE) er lig 4,4V over vores modstand.
4,4V divideret med 44mA giver 100 Ohm(Dejligt når skæve tal går lige op)
Hvis man slår op i databladet for 2N2222A kan man se at h_FE
(strømforstærkningen) er min. 100 og max 300.
Så vi siger ca 200. Dvs at den vil forstærke rigeligt, til at trække et relæ
der bruger under 100mA.
Transistoren må max bruge 800mA i alt. Så der ser det også fint ud.

Så når demultiplexeren giver signal kommer der 5V ind på modstanden.
Det vil så sende 4,4mA igennem Basis-Emitter.
Transistoren vil så prøve at forstærke det til (200 * 4,4m) 880mA. Så den
åbner alt hvad den kan, og reælet får stel.
Men ved at relæet ikke trækker så meget strøm er der rigeligt at give af.
(evt en LED, til indikerering af vilken udgang der er aktiv)
Dioden sidder parallelt over relæet (med katoden til forsyningen og anoden
til kollektor på transistoren).
Grunden til det, er at når relæet falder fra igen, vil spolen i den prøve at
opretholde strømmen ved at øge spændingen
(til måske en 150-200V) og det vil slippe røgen ud af transistoren.
Og vi ved alle at for at en komponent skal virke, skal der være røg inden i
den. Der er jo ingen komponenter der virker
når røgen er sluppet ud.

Det var lidt om transistoren koblet som switch og de dertil hørende
komponenter.
Det er godt at få repeteret 7 uger inden svendeprøven. :-|
Håber ikke at der er nogle fejl!!
Ellers må i rette mig.

Sådan en skal der laves til alle 12 udgange + en til at resette opladeren.

Quoted text here. Click to load it
Ja, nok det mest åbenlyse.

Quoted text here. Click to load it
Jep.

Spændingen over blæseren bliver 5V. (Du skal lige finde ud af hvad den kører
på)
Opladningen er færdig.
Spændingen over blæseren falder fra.
Via en inverterende smith-trigger, får "Tælleren" en impuls til at skifte
til udgang 1.

Quoted text here. Click to load it
som
Efter 3 sekunder. Man finder bare en kondensator og modstand der passer til
den tid man vil have.


Quoted text here. Click to load it

Man belaster strømforsyningen mere, for at få den mere stabil.

Quoted text here. Click to load it
Jeg vil råde dig til at låne bøger på bibioloteket.
Bare start helt fra grunden.

Noget du lige skal finde ud af:
Hvilken spænding skal det hele køre på?
Hvilken spændig køre blæseren i opladerne på?


Relæ:
Prøv at kigge lidt på www.rs-components.dk måske 217-2876

Hvor ange antal pakker der er koblet på, kan man fortælle den med nogle
vippe-afbryder. En for tilslutning.

Mvh
Thomas S



Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Bemærk venligst, at jeg har svaret undervejs, efterhånden som jeg har
læst mig gennem indlægget.

Det her er simpelthen guf. Tusind tak Thomas.

Quoted text here. Click to load it

Den er jeg med på.

Quoted text here. Click to load it

Jeg ved ikke hvor klart jeg har har udtrykt mig her.
Det er ikke nødvendigt at resætte laderen efter en opladning. Kun at
starte den næste opladning.
Det er en computerlader med et lille display, og efter endt opladning
står den og viser bl.a. hvor mange mAh der er proppet i batteripakken
(den kører faktisk stadig ladeprogrammet).
Hvis man nu trykker på en stop-knap, så stopper man ladeprogrammet.
Hvis man i stedet bare hiver batteripakken af, så finder laderen ud af
dette efter et par sekunder, og stopper også ladeprogrammet.
Hmm, det kræver selvfølgelig en tidsforsinkelse. Man må ikke skifte
pakker for hurtigt, så registrer laderen det ikke, og den skal ud af
ladeprogrammet, for at man kan starte det op igen.
Det er måske bedre også at "trykke" på stop-knappen i stedet for bare at
hive pakken af?
Til sidst skal ladeprogrammet så opstartes igen med en start-knap.

Quoted text here. Click to load it

Meget gerne.


Ja. Ingen problemer der.

Quoted text here. Click to load it

Ja. Heller ingen problemer der.

Quoted text here. Click to load it

Hmm, er det ikke nok med 2? Til 12 udgange?
Jeg kunne selvfølgelig bygge den til 16 batteripakker :-)

Quoted text here. Click to load it

Dine betegnelser for Transistor og Diode er sort snak. Er det
oplysninger nok, når jeg skal købe dem?

Quoted text here. Click to load it

Mine kraftigste batteripakker består af 10 celler, som jeg lader ved 5A.
I sluningen af ladeperioden er spændingen 16V, så det giver atså 80W.
Teoretisk maximum (hvad laderen kan klare) er 25 celler (à 1,6V) ladet
ved 3A. Det giver 120W.
Min eksterne stømforsyning, som trækker laderen, er normeret til
13,6V-13,8V og 22A (ca. 300W).

Quoted text here. Click to load it

Stel, det er minus, korrekt?

Quoted text here. Click to load it

Hvad vej er det? Og er det over de samme ben som ovenfor (spolen i
relæet), eller over de ben jeg skal koble batteripakken på. Et relæ har
vel 4 ben, ikk'?

Quoted text here. Click to load it

Det har du helt ret i. (Meget spændende læsning)
Jeg laver lige en tegning inden jeg læser videre.
(Dioden må vente. Det kan være det lysner længere nede)
 
Quoted text here. Click to load it

Er 5V den forsyning hele kredsløbet skal have?

Quoted text here. Click to load it

Så må jeg lige være sikker på, at jeg fatter det her.
Der er en spænding på 5V mellem inverter og stel. Modstanden (på 100
Ohm) sørger for, at der kun går en strøm på 44mA gennem kredsløbet,
korrekt? Er det for ikke at brænde inverter eller transistor af?
Er der ingen modstand i inverter eller transistorens Basis-Emitter, der
skal med i beregningen?
Jeg forsøger mig med Ohms lov på trantistorens Basis-Emitter:
U=R*I giver I=U/R. Dvs. 0,6V/44mA giver 13,6 Ohm. Skal det ikke med i
beregningen. Eller har du ignoreret det, og blot holdt dig et godt
stykke under de 75mA, som inverteren kan klare?

Som du nok kan fornemme, er jeg meget interreseret i hvordan man tænker,
når man konstruerer sådan noget, og jeg synes du forklarer det rigtig
godt).
Jeg kan godt lide den med de skæve tal. Det er smart.

Ok, videre i lektien.

Quoted text here. Click to load it

Hvad er det der afgør, om den forstærker 100 eller 300 gange?

Quoted text here. Click to load it

Vil det sige at transistoren forstærker de 44mA op til 200*44mA = 8,8A?

Quoted text here. Click to load it

Nej, der gik jeg åbenbart galt i byen. 8,8A er jo langt over 800mA.

Betyder det blot at transistoren skal forstærke mere end
100/44 = 2,3 gange for at det virker?

Quoted text here. Click to load it

Hmm, hvorfor 4,4mA? Var det ikke 44mA, eller er der noget jeg har
misset?

Quoted text here. Click to load it

Ok, der kom svaret jo vedr. transistoren. Den skal altså bare forstærke
nok.

Quoted text here. Click to load it

Selvfølgelig. Det skal der på.

Quoted text here. Click to load it

Det oprindelige diode fra din komponentliste, ikke LED'en vel?

Quoted text here. Click to load it

Og så kom dioden på plads (jeg opdaterer lige min tegning).

Quoted text here. Click to load it

En reed-kontakt kender jeg ikke.

Quoted text here. Click to load it

Så er det vel på samme måde som med batteripakkerne: En modstand, en
transistor og et relæ, styret via en udgang på Demultiplexeren, ledt
igennem en inverter, korrekt?

Og så skal der jo bruges i alt 13 udgange, så derfor de 3 inverter
kredse.
 
(Jeg tror det er ved at falde på plads)

Quoted text here. Click to load it

Er det selve ekspansionsboksen, du kalder "fordeleren"?

Quoted text here. Click to load it

Ok. Jeg måler på den i aften.

Quoted text here. Click to load it

En "inverterende smith-trigger". Hvad er nu det for en sag. Skal den
købes færdig, eller er det også en man bygger?
Kan man ikke bruge samme metode, som med transistor-switchene på
batteripakkerne? Køre de 5V gennem en inverter (der er jo 18 at tage
af), og så aktivere tælleren med et relæ?
Eller er relæerne kun valgt, fordi der er så meget effekt i pakkerne?
Umidelbart ligner situationerne hinanden.

Quoted text here. Click to load it

Man kan altså bygge en timer af en kondensator og en modstand? Ja
hvorfor ikke, en kondensator er jo et stykke tid om at blive opladt,
hvis man sætter en ordentlig modstand foran. Jeg havde forestillet mig
en eller anden IC timer-kreds, og så kan det gøres så simpelt.

Hvordan regner man sig så frem til værdierne så man får 3 sekunder? Der
må være en formel.

Quoted text here. Click to load it

Jamen, det gør jeg jo efterhånden også.

Quoted text here. Click to load it

Jeg troede at 5V var standard for sådan nogle kredsløb. Er der frit
valg?
Skal der bygges en strømforsyning også, eller skal jeg bare bruge
batterier. Dem har jeg nok af - det er jo det der er hele problemet -
jeg har for mange batterier :-)

Quoted text here. Click to load it

Det måler jeg som sagt i aften.

Quoted text here. Click to load it

Den må du lige forklare nærmere. Er det noget med at starte tælleren på
et bestemt tal med 4 vippekontaker, som i kombination giver den binære
værdi? Og hvordan fortæller man den, at den skal stoppe på 12? Tæller
den altid fra 0 til 15, således at man faktisk skal starte den på 4,
for at få opladt 12 pakker?

OBS.: Det er faktisk en hex-værdi, som tælleren repræsenterer, for et
hex-ciffer består jo af 4 bits i 16 mulige kombinationer.
Demultiplexeren derimod, repræsenterer 16 enkelte bits, og har ikke
noget med en hex-værdi at gøre. Det er derimod en binær repræsentation.
Der kom programmøren lige op i mig :-)

Quoted text here. Click to load it

Puh ha. Den var hård at komme igennem, og der er da også stadig nogle
udestående ting, men det har helt klart lysnet for mig. Det er jo
faktisk ret simpelt, som jeg også har fået at vide, man skal bare lige
fatte det.

Endnu engang tak Thomas for et super godt indlæg.


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader
Quoted text here. Click to load it
Det glæder mig at det kan bruges.

Quoted text here. Click to load it
Så skal stop-knappen aktiveres udmidlbart lige efter at blæseren er stoppet.
Det er noteret.

Dvs at det skal køre omtrent sådan her?
4 batterier er bare tilfældigt taget.

1) 4 batterier koblet på "Fordeleren".
2) Tænder for "Fordeleren" (Den resetter, og vælger udgang "0", indikeret
med en LED der lyser, oven over udgangen)
3) Tænder for "Opladeren"
4) Trykker på start på "Opladeren".
5) Der bliver ladet.
6) Opladningen er færdig.
7) Blæseren stopper og stop-knappen bliver aktiveret. Tælleren tæller en op,
så udgang "1" bliver aktiv.
8) Start-knappe bliver aktivet af "Fordeleren".


Quoted text here. Click to load it
Det er standard komponenter, og det er nok information.

Quoted text here. Click to load it
Du skal vist have fat i nogle auto-relæer til biler. (Til print-montage)
De burde vist kunne klare det.

Quoted text here. Click to load it
Noget af en fætter.

Quoted text here. Click to load it
Jo, men jeg kommer nok til at nævne det som ground senere

Quoted text here. Click to load it
Paralellt over spolen, ja.

Quoted text here. Click to load it
Jeg har også lidt tegninger.
Skriv hvis du vil have dem tilsendt.
snipped-for-privacy@hotmail.com
(Bare be' HR. Hansen om at gå først)

Quoted text here. Click to load it
Det ville være det bedste.
Hvis du har en 6-12V ekstern strømforsyning, Kan du bygge en 5V regulator
ind i kassen også.

Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it


Inverteren

Det er inverterens udgang, så derfor er den ikke regnet med.
Det er en diodestrækning mellem Basis-Emitter. Derfor de 0,6V over den.

Quoted text here. Click to load it
Det er kun godt.
Jeg vil igen råde dig til at låne nogle bøger om emnet.

Quoted text here. Click to load it
Fabrikken der laver den.
De sigter nok efter 200 gange, men de har en stor tolerance.

Quoted text here. Click to load it
Ja.

En tastfejk.

anoden
Nej, 1N4001'en.
LED'en skal også side paralellt over. Men omvendt og med en formodstand.

Quoted text here. Click to load it
Den meste kendte er nok den der er af et gennemsigtig glashus,
med to metelplader. Hvis de kommer ind i et magnetfelt røre de hinanden.

Quoted text here. Click to load it
Ja, dog uden LED'en

Quoted text here. Click to load it
Ja. Det andet ord er for svært til mig. :-)

Quoted text here. Click to load it
Godt.

Købes færdig.

Quoted text here. Click to load it
Overkill.
Schmitt-triggeren søger for at det er et pænt signal der løber ind i
tælleren.

Quoted text here. Click to load it
Ja.



Egentlig, men vi tager bare 5V

Quoted text here. Click to load it
Har du målt?

Quoted text here. Click to load it

Man sætter 5 batterie på.
Fra udgang 1 til 5.
Og vipper kontakten over udgang fem.
Så ved tælleren at den ikke skal skifte, når opladeren er færdig med lade på
batteri nr 5.


Quoted text here. Click to load it
Korrekt.

Jeg har som sagt nogle tegninger, som jeg kan scanne ind og sende til dig,
hvis det var noget?


Mvh
Thomas Saabye.



Re: Ekspantionsenhed til batterioplader

Quoted text here. Click to load it

Godt lige at have en huskeliste.

Quoted text here. Click to load it

Jeg vil da meget gerne have nogle tegninger. Det gør det lidt nemmere at
forstå.

Quoted text here. Click to load it

Jeg har jo den store stømforsyning, som laderen køre på.

Quoted text here. Click to load it

Det vil jeg også gøre.

Quoted text here. Click to load it

Skal den bare på alene? Ingen modstand, diode eller andet?

Quoted text here. Click to load it

Hmm, ingen formel? Skal man bare prøve sig frem? Så skal man jo købe
mange forskellige modstande og kondensatorer.

Quoted text here. Click to load it

Ja. Blæseren får 13,5V (det samme som strømforsyningen leverer).

Quoted text here. Click to load it

Hvad skal disse vippekontaker forbindes til? Demultiplexeren?

Og så er der lige en ting mere, der slår mig. Når der skal "trykkes" på
enten start- eller stop-knappen ved hjælp af et relæ, så består det jo
rent faktisk af flere step:

Tryk på knappen.
Vent et lille stykke tid.
Slip knappen igen.

Den skal jo ikke bare holdes nede ligesom ved batteripekkerne.
De kræver vel et lille kredsløb i sig selv.

Jeg har prøvet om jeg kunne udtænke noget selv, og det er da delvist
lykkedes:
En kondensator, der bliver opladt gennem en modstand, vil jo starte med
at afgive strøm, men stømmen vil stoppe når kondensatoren er opladt.
Dette dækker faktisk alle 3 step.
Problemet er bare hvordan man nu får tømt kondensatoren igen, så den er
klar til næste knap-tryk.





--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Sv: Ekspantionsenhed til batterioplader



Quoted text here. Click to load it
inden i

Hej Thomas

Det er utroligt, som du kan udtrykke dig.

Med venlig hilsen

Ejvind Andersen
Fjern"xx"



Re: Ekspantionsenhed til batterioplader
Så fik jeg målt på blæseren, og den får 13,5V (det samme som den
eksterne strømforsyning giver laderen).


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Re: Ekspantionsenhed til batterioplader
Efter at jeg nu har gået en dags tid og tænkt over det her kredsøb, som
I har hjulpet mig i gang med at konstruere, så dukker der en del
spørgsmål op, som måske nok er elementær viden for elektronikfolk, men
jeg har stadig nogle forståelsesproblemer.

De 0,6V over transistorens Basis-Emitter:
Så vidt jeg har forstået, så er der ifølge databladet til transistoren
altid 0,6V over Basis-Emitter. Hvordan kan der være det?
Hvis man ændere værdien på den serieforbund modstand til andet end 100
Ohm, så vil spændningen over modstanden ændres. Vil spændingen over
Basis-Emitter så ikke også ændres (de skal jo give 5 volt til sammen)?
Eller er modstanden i Basis-Emitter variabel, således at en højere
strømstyrke giver en lavere modstand? Det er da den eneste måde
spændningen kan holdes konstant på 0,6V.
Hvad nu hvis man helt fjerner modstanden? Så får Basis-Emitter jo 5V.
Vil den så forsøge at dræne batteriet så kraftigt, at spændingen falder
til 0,6V (sådan rent teoretisk, den brænder vel af forinden)?
Eller hvis man kun giver den 0,2V over Basis-Emitter, så er da ikke
0,6V. Kræver transistoren evt. minimum 0,6V for at virke?

Reducering af strømstyrke:
Modstanden på 100 Ohm sættes ifølge Thomas ind for, at reducere
strømstyrken (til 44mA), men den er jo serieforbundet. Jeg ville
umiddelbart have troet, at modstanden skulle parallelforbindes med
inverteren, for at få stømstyrken ned. Er det på grund af
transistorens (måske) variable modstand, at det gøres på denne måde?

Udregning af samlet strømstyrke:
Kredsløbet består jo af to forskellige "grene" med støm i. Der går 44mA
gennem modstanden (og Basis-Emitter), og der går 100mA gennem relæet.
Disse to "grene" mødes jo ved transisteren Emitter, så hvor meget strøm
går der gennem den leder, der forbinder Emitter med stel? 144mA?


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Site Timeline