Du skal tilpasse spændinge på blæseren til optokobleren (sikkert bare
12volt) f.eks via en simpel spændingsdeling med et par modstande. Jeg kan ikke lige huske hvilket ben på serielporten der er nemmest at bruge. imed
=Du starter med en lav spænding og en høj strøm. Når du ved slutningen når op på de 16volt har du formodenligt en noget lavere strøm. Men 16V og 5A burde ikke være noget problem. De 80W skal jo afsættes i batteriet og ikke i relæet :-)
/A
Bemærk venligst, at jeg har svaret undervejs, efterhånden som jeg har læst mig gennem indlægget.
Det her er simpelthen guf. Tusind tak Thomas.
Den er jeg med på.
Jeg ved ikke hvor klart jeg har har udtrykt mig her. Det er ikke nødvendigt at resætte laderen efter en opladning. Kun at starte den næste opladning. Det er en computerlader med et lille display, og efter endt opladning står den og viser bl.a. hvor mange mAh der er proppet i batteripakken (den kører faktisk stadig ladeprogrammet). Hvis man nu trykker på en stop-knap, så stopper man ladeprogrammet. Hvis man i stedet bare hiver batteripakken af, så finder laderen ud af dette efter et par sekunder, og stopper også ladeprogrammet. Hmm, det kræver selvfølgelig en tidsforsinkelse. Man må ikke skifte pakker for hurtigt, så registrer laderen det ikke, og den skal ud af ladeprogrammet, for at man kan starte det op igen. Det er måske bedre også at "trykke" på stop-knappen i stedet for bare at hive pakken af? Til sidst skal ladeprogrammet så opstartes igen med en start-knap.
Meget gerne.
Ja. Ingen problemer der.
Ja. Heller ingen problemer der.
Hmm, er det ikke nok med 2? Til 12 udgange? Jeg kunne selvfølgelig bygge den til 16 batteripakker :-)
Dine betegnelser for Transistor og Diode er sort snak. Er det oplysninger nok, når jeg skal købe dem?
Mine kraftigste batteripakker består af 10 celler, som jeg lader ved 5A. I sluningen af ladeperioden er spændingen 16V, så det giver atså 80W. Teoretisk maximum (hvad laderen kan klare) er 25 celler (à 1,6V) ladet ved 3A. Det giver 120W. Min eksterne stømforsyning, som trækker laderen, er normeret til
13,6V-13,8V og 22A (ca. 300W).
Stel, det er minus, korrekt?
Hvad vej er det? Og er det over de samme ben som ovenfor (spolen i relæet), eller over de ben jeg skal koble batteripakken på. Et relæ har vel 4 ben, ikk'?
Det har du helt ret i. (Meget spændende læsning) Jeg laver lige en tegning inden jeg læser videre. (Dioden må vente. Det kan være det lysner længere nede)
Er 5V den forsyning hele kredsløbet skal have?
Så må jeg lige være sikker på, at jeg fatter det her. Der er en spænding på 5V mellem inverter og stel. Modstanden (på 100 Ohm) sørger for, at der kun går en strøm på 44mA gennem kredsløbet, korrekt? Er det for ikke at brænde inverter eller transistor af? Er der ingen modstand i inverter eller transistorens Basis-Emitter, der skal med i beregningen? Jeg forsøger mig med Ohms lov på trantistorens Basis-Emitter: U=R*I giver I=U/R. Dvs. 0,6V/44mA giver 13,6 Ohm. Skal det ikke med i beregningen. Eller har du ignoreret det, og blot holdt dig et godt stykke under de 75mA, som inverteren kan klare?
Som du nok kan fornemme, er jeg meget interreseret i hvordan man tænker, når man konstruerer sådan noget, og jeg synes du forklarer det rigtig godt). Jeg kan godt lide den med de skæve tal. Det er smart.
Ok, videre i lektien.
Hvad er det der afgør, om den forstærker 100 eller 300 gange?
Vil det sige at transistoren forstærker de 44mA op til 200*44mA = 8,8A?
Nej, der gik jeg åbenbart galt i byen. 8,8A er jo langt over 800mA.
Betyder det blot at transistoren skal forstærke mere end
100/44 = 2,3 gange for at det virker?Hmm, hvorfor 4,4mA? Var det ikke 44mA, eller er der noget jeg har misset?
Ok, der kom svaret jo vedr. transistoren. Den skal altså bare forstærke nok.
Selvfølgelig. Det skal der på.
Det oprindelige diode fra din komponentliste, ikke LED'en vel?
Og så kom dioden på plads (jeg opdaterer lige min tegning).
En reed-kontakt kender jeg ikke.
Så er det vel på samme måde som med batteripakkerne: En modstand, en transistor og et relæ, styret via en udgang på Demultiplexeren, ledt igennem en inverter, korrekt?
Og så skal der jo bruges i alt 13 udgange, så derfor de 3 inverter kredse. (Jeg tror det er ved at falde på plads)
Er det selve ekspansionsboksen, du kalder "fordeleren"?
Ok. Jeg måler på den i aften.
En "inverterende smith-trigger". Hvad er nu det for en sag. Skal den købes færdig, eller er det også en man bygger? Kan man ikke bruge samme metode, som med transistor-switchene på batteripakkerne? Køre de 5V gennem en inverter (der er jo 18 at tage af), og så aktivere tælleren med et relæ? Eller er relæerne kun valgt, fordi der er så meget effekt i pakkerne? Umidelbart ligner situationerne hinanden.
Man kan altså bygge en timer af en kondensator og en modstand? Ja hvorfor ikke, en kondensator er jo et stykke tid om at blive opladt, hvis man sætter en ordentlig modstand foran. Jeg havde forestillet mig en eller anden IC timer-kreds, og så kan det gøres så simpelt.
Hvordan regner man sig så frem til værdierne så man får 3 sekunder? Der må være en formel.
Jamen, det gør jeg jo efterhånden også.
Jeg troede at 5V var standard for sådan nogle kredsløb. Er der frit valg? Skal der bygges en strømforsyning også, eller skal jeg bare bruge batterier. Dem har jeg nok af - det er jo det der er hele problemet - jeg har for mange batterier :-)
Det måler jeg som sagt i aften.
Den må du lige forklare nærmere. Er det noget med at starte tælleren på et bestemt tal med 4 vippekontaker, som i kombination giver den binære værdi? Og hvordan fortæller man den, at den skal stoppe på 12? Tæller den altid fra 0 til 15, således at man faktisk skal starte den på 4, for at få opladt 12 pakker?
OBS.: Det er faktisk en hex-værdi, som tælleren repræsenterer, for et hex-ciffer består jo af 4 bits i 16 mulige kombinationer. Demultiplexeren derimod, repræsenterer 16 enkelte bits, og har ikke noget med en hex-værdi at gøre. Det er derimod en binær repræsentation. Der kom programmøren lige op i mig :-)
Puh ha. Den var hård at komme igennem, og der er da også stadig nogle udestående ting, men det har helt klart lysnet for mig. Det er jo faktisk ret simpelt, som jeg også har fået at vide, man skal bare lige fatte det.
Endnu engang tak Thomas for et super godt indlæg.
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Nej, strømmen er konstant 5A hele vejen. Teoretisk max. (hvad laderen kan klare) er 25 celler ladet ved 3A. Det giver 25*1,6V*3A = 120W. Det burde den måske nok dimentioneres efter.
De specifikationer der er på relæ, er det den strøm/spænding, som bruges til at åbne/lukke relæet, eller er det den strøm/spænding, som styres af relæet?
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Der kører et par diskussioner parallelt i denne tråd, og jeg har efterhånden fået så meget fat i bygning af kredsløb, at jeg tror jeg vil droppe PC-løsningen. Den ligger dog i baghovedet til andre opgaver. Jeg kan se en masse muligheder i den løsning.
Jeg går nu efter at bygge en enhed med 12 indgange, styret af en binær tæller og en demultiplexer (som Thomas S. har belært mig om).
Både fordi det er den udgave, jeg helt vil have, men ligeså meget fordi jeg gerne vil prøve at bygge et kredsløb helt fra bunden.
Om det lige bliver med 12 indgange, skal jeg have afgjort med mig selv (der er mulighed for 16). Batteripakkerne skal helst ligge på bordet og ikke oven på hinanden på grund af varmeudviklingen, så 16 pakker ved siden af hinanden kommer jo til at fylde en del (jeg må have opmålt mit bord). Måske man skulle lave en stjerneformation. Eller små hylder i to niveauer. Nå, det skal jeg jo ikke belemre jer med.
Tak for de mange indlæg vedr. PC-muligherderne. Det skal nok blive til gavn en dag.
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Hvis du syntes at der kommer for mange chips kan du prøve at se på en MPU (f.eks. ATmega8 fra
Et god sted at se noget mere om AVR chips (Det hedder Atmels små MPU'er) er på
Men hvis du kun har programmeret PC'er, så er det noget af en omvæltning at starte på sådan en MPU.
Den vil jeg da kigge på.
Jeg har programmeret i ret mange sprog i tidens løb, bl.a. assembler på
4 forskellige CPU'er (6809, 80386 (PC), samt både Univac og Siemens mainframes), så det kan ikke afskrække mig :-)-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
De må man ordne inden man går i seng.
En mulighed er jo også at koble 7 kaffemaskiner på den der BR848 enhed fra Brinc Elektronik, og så lave et lille program, der skifter maskine hver dag på samme tid. Så har man frisk kaffe om morgenen i en hel uge.
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
at
Omvæltningen er ikke sproget, men pladsen. De mindste af MPU'erne har 0 ram (kun registre) og , ATmega8 har dog 1kb ram og 8kb program plads. Der er selvfølgelig heller ikke noget operativ system i sådan en MPU, du laver alt selv.
Du har da vist også programmeret i nogle år, Univac er ikke helt ny mere (jeg kunne nu godt lide deres 36 bit ord).
Da jeg i sin tid startede med programmering, var det på en programmerbar regnemaskine fra Texas Instruments (en TI-59). Den havde 950 bytes ram, som var delt mellem program og registre. Der lærte jeg virkelig at være kreativ og lave alle mulige krøller for at spare plads. Med 8KB svømmer man jo i plads :-)
Ja, Univac, det var dengang for 20 år siden på EDB-skolen, hvor det tog en halv time at compilere et Cobol-program (der gjorde man noget ud af skrivebordstest).
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
eller en robotarm der kan skifte filter og komme bønner på. vand kan klares med en magnetventil (sikkert også bønnepåfyldningen)
samtidig skal den være istand til selv at påbegynde en ny brygning når der ikke er mere på kanden, eller hvis kaffen er blevet kedelig.
- patrick
En halv time? Brugte du hulkort og printer output? Med CTS'en og en skærm tog det normalt ikke særlig lang tid (Specificering af prioritet på et batchjob, hjalp også på hastigheden).
Hvordan finder man ud af, at kaffen er blevet kedelig? Den er da svær. Medmindre det bare er, når den har stået et vist antal timer. Men det kommer jo også an på kvaliteten af bønnerne.
(Hvad er det egentlig for noget bavl at sidde og skrive :-) )
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
du startede. :o)
-patrick
Ja, en halv time var meget normalt. Det kunne tage op mod en time, når der var pres på. Jeg aner ikke hvad det var for en maskine vi kørte på, men der skulle ikke meget til at få den i knæ. Det hjalp måske heller ikke ligefrem, at vi sad og spillede diverse spil på maskinen samtidig, mens vi ventede :-)
Da jeg startede på mit nuværende job efter EDB-skolen, kørte vi rent faktisk vores lønsystem på hulkort i en del år. Det var også på en Univac, hvor man bl.a. kunne udlæse registrenes værdi på en række med lysdioder. Man drejede på et håndtag for at vælge register, og så kunne man aflæse den binære værdi på lysdioderne. Det var tider.
Der er sket meget på 20 år.
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Det ved jeg godt :-) Det var også mit eget indlæg jeg mente.
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Jeg vil gætte på at du køret oversættels jobbet med standard prioritet, dvs. max 1 minut CPU tid, men det var faktisk muligt at specificere en anden prioritet, jeg specificerede 10 sekunder CPU tid og alle korte job blev afviklet først, så jeg havde ikke ventetid. Selvfølgelig blev udskrifter også sendt til en fil, så jeg kunne se dem fra skærmen.
Når man ser specifikationerne på de gamle maskiner, er det faktisk ret forbavsende hvad de kunne trække.
Hvis du kunne spille på den var den, også hurtig nok til at klare et 10 sec job øjeblikkelig.
Nogle af de gamle maskiner skulle man også indlæse en bootloader med frontpanel switche, godt det er overstået.
Jeps.
Thomas S skrev i en nyhedsmeddelelse:
inden i
Hej Thomas
Det er utroligt, som du kan udtrykke dig.
Med venlig hilsen
Ejvind Andersen Fjern"xx"
Så fik jeg målt på blæseren, og den får 13,5V (det samme som den eksterne strømforsyning giver laderen).
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Efter at jeg nu har gået en dags tid og tænkt over det her kredsøb, som I har hjulpet mig i gang med at konstruere, så dukker der en del spørgsmål op, som måske nok er elementær viden for elektronikfolk, men jeg har stadig nogle forståelsesproblemer.
De 0,6V over transistorens Basis-Emitter: Så vidt jeg har forstået, så er der ifølge databladet til transistoren altid 0,6V over Basis-Emitter. Hvordan kan der være det? Hvis man ændere værdien på den serieforbund modstand til andet end 100 Ohm, så vil spændningen over modstanden ændres. Vil spændingen over Basis-Emitter så ikke også ændres (de skal jo give 5 volt til sammen)? Eller er modstanden i Basis-Emitter variabel, således at en højere strømstyrke giver en lavere modstand? Det er da den eneste måde spændningen kan holdes konstant på 0,6V. Hvad nu hvis man helt fjerner modstanden? Så får Basis-Emitter jo 5V. Vil den så forsøge at dræne batteriet så kraftigt, at spændingen falder til 0,6V (sådan rent teoretisk, den brænder vel af forinden)? Eller hvis man kun giver den 0,2V over Basis-Emitter, så er da ikke
0,6V. Kræver transistoren evt. minimum 0,6V for at virke?Reducering af strømstyrke: Modstanden på 100 Ohm sættes ifølge Thomas ind for, at reducere strømstyrken (til 44mA), men den er jo serieforbundet. Jeg ville umiddelbart have troet, at modstanden skulle parallelforbindes med inverteren, for at få stømstyrken ned. Er det på grund af transistorens (måske) variable modstand, at det gøres på denne måde?
Udregning af samlet strømstyrke: Kredsløbet består jo af to forskellige "grene" med støm i. Der går 44mA gennem modstanden (og Basis-Emitter), og der går 100mA gennem relæet. Disse to "grene" mødes jo ved transisteren Emitter, så hvor meget strøm går der gennem den leder, der forbinder Emitter med stel? 144mA?
-- Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Frank Bertelsen skrev i en nyhedsmeddelelse: snipped-for-privacy@mygate.mailgate.o rg...
som
Hej Frank
For at lære det der mand til mand, vil jeg anbefale, at du går til den lokale EDR klub. (experimenterende danske radioamatører) Der er en afd. på Amager: Tårnby Skole pavillonen ved Husbyvej 2770 Kastrup Der er mødedag Torsdag kl. 19.30 hver anden gang kl. 20.00-muligvis til
22.00Du er også velkommen i Gladsaxe, hvor jeg er medlem. Adressen finder du i OZ, som kan lånes på biblioteket. Vi har mødedag Tirsdag.
Med venlig hilsen
Ejvind Andersen Fjern"xx"
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.