Hej folkens,
Ja, så står jeg i situationen igen. I kender den nok alle. Man har gennem årene samlet et hav af elektronikstumper, men 99% af det får man aldrig brugt, og kun sjældent har man hvad man akut har behov for. Jeg skal p.t. bruge en transformator, og selv om jeg har en hel del af dem på hylderne, har jeg selvfølgelig ikke hvad jeg skal bruge. Jeg er sikker på, at når jeg en gang stiller skoene, så har jeg stadig alle transformatorerne liggende. Måske på nær en enkelt. Nå, men jeg tænker, at der garanteret er en af jer der har hvad jeg skal bruge, og hvem ved, måske ligger jeg inde med noget du, eller en anden kan bruge.
Er der nogle der er friske på at starte en bytte/sælge klub? Den behøver jo blot at bestå af et regneark, hvori vi alle(os der deltager) skriver hvad vi ligger inde med, og hvad vi gerne vil bytte eller sælge. Så kan man jo søge gennem regnearket, og skulle man være heldig, tage kontak til rette vedkomne. Man kan så bytte løsdel for løsdel, eller klare det med penge. Under alle omstændigheder, slipper køber billigere end havde han købt varen i en butik.
Jeg må understrege, at ideen med klubben er, at vi skal hjælpe hinanden, og ikke at klubben skal bruges som salgs-kanal for semiprofesionelle krejlere. Jeg tror at vi alle kan drage gensidig fordel af et sådan samarbejde. Eksempelvis bytter jeg gerne en større og bedre dingenot, som jeg aldrig regner med at bruge, for en mindre dingenot som jeg har brug for nu. Herved har modparten af byttehandlen også vundet. Jeg tror at mange tænker ligesom jeg. Ligeledes har vi alle sikkert gennem tiden fået tilbudt en masse komponenter gennem arbejdet eller ligende. Det gør pokkers ondt at smide skidtet ud, men man ved jo man aldrig får brug for det. Hvad med at tage en håndfuld med hjem, påføre det regnearket, og er nogen interesseret, så forære det til vedkomne?
Ja det var bare lige en tanke der har vendt og drejet sig i hovedet på mig de seneste dage. Tror i det kan lade sig gøre? Jeg synes til tider at tonen i denne gruppe kan være lidt hård, og jeg tror ikke at konceptet vil fungere hvis tonen går igen her. Kom med jeres input folkens, er jeg helt ude på dybt vand eller hva?
Venlig hilsen
Torben Andst