Hej alle, jeg er igang med at kigge på CPLD'er til nogle hobby-projekter. Hvad er den billigste måde at komme igang? Mine designs er ikke voldsomt store og kræver heller ikke voldsomt mange I/O-ben.
Umiddelbart skal jeg vel bruge:
- S/W til generering af designet (Xilinx har vist noget gratis)
- En måde at programmere CPLD'erne (ved intet om dette)
- En nem måde at sætte kredsene på printene (sokler til ikke-DIL's er da frygteligt dyre)
- Nåja, og selve CPLD'erne... :-)
Er der nogen der har nogle gode forslag til dette?
Bruger selv xilinx komponenter. Ingen sokkl, de programmeres efter at du har monteret dem. Software til design og programmering er grat-is og jeg har diagram til incircuit programmeren. Komponenterne er ikke kostbare. Jeg har XC9572 på lager, og de ligger omkring 30 kr.
Det lyder alt sammen rigtig godt... Lige et spørgsmål: Hvordan monterer du dem på printet? Uden brug af professionelt udstyr? Jeg prøver lige at google efter incircuit programmeren, men du har måske et link til den?
Jeg har en loddeovn, og kan gøre det prof. MEN: hvis du vælger PLCC pakken, så er det let at håndlodde den. Det kræver en spids termostatstyret loddekolbe, et gost syn og en rolig hånd. Hvis du bor i Østjylland, skal jeg gerne lære dig håndværket.
Takker for tilbuddet, desværre bor jeg i Østsjælland... :-) Jeg må prøve at øve mig lidt på SMD-lodning, har googlet lidt og der er et par gode sider om det rundt omkring.
Lige endnu et dumt spørgsmål: Hvad gør en loddeovn? Jeg har en idé om det, men kunne godt tænke mig at få det forklaret af en ekspert... :-)
Brug en spids termostatstyret loddekolbe, der smelter tinnet hurtigt, men ikke brænder flusmidlet.
Når man lodder SMD komponenter bruger man printplader, der har en loddestopmaske. Det er en beskyttelse af printet, og ofte er den grøn. Masken har åbninger, hvor der er øer på printet. Formålet er, at den dels skal beskytte printet mod fugt/iltning, men i denne sammenhæng er det lige så vigtigt, at den afgrænser loddestedet, så tinnet ikke flyder bort.
Tinnet er pulveriseret og blandet med en bæreolie, der også indeholder flusmiddel. Denne tinpasta trykker man på printpladen gennem en stencil, der har huller, der hvor der skal tin på. Tykkelsen af stencilen afgør mængden af tin. Herefter sætter man komponenterne oveni tinpastaen. Det sker ofte på maskine med høj hastighed, men til mindre serier kan det gøres med en pincet og en rolig hånd.
Sidste del af processen er at lodde det i en ovn, og der findes flere forskellige typer. Den mest almindelige ovn er et transportbånd, der kører langsomt gennem en lang ovn. Hen gennem ovnen er der forskellige varmezoner, således at tempearaturen først kommer op på ca 160 grader i 1-3 minutter. Her fordamper bæreolien og flusmidlet udfører sin mission, men tinnet smelter ikke. Desuden sikrer man, at alle komponenter og printet har samme temperatur. Det er med til at udligne mekaniske spændinger senere. Herefter kommer loddezonen, der øger temperaturen til lodde temperatur. Tinnet smelter ved ca 220 grader (afhængigt af legering). Efter en kort tid i denne zone kommer en afkølingszone, der i de fleste ovne kan styres til en bestemt kølehastighed (grader/sek), for at sikre at mekaniske spændinger ikke skader resultatet.
Min ovn er ikke en produktionsovn, men en prototypeovn, der kan klare ca 4 europakort ad gangen. Den har et stort varmelegeme og en blæser. Den ligner lidt en almindelig varmluftsovn, hvor printene ligger stille på en rist i et helt lukket rum. En computer styrer cirkulation og varmeeffekt, så jeg kan programmere samme temperaturforløb, som i den store ovn. Jeg trykker ikke tinpasta med en stencil, men har en tryklufts dispenser, der presser en nøje aftalt mængde tinpasta ud gennem en kanyle, så jeg skal rundt og pege på hver enkelt ø. Komponenterne sætter jeg på med pincet. Det er dog MEGET hurtigere, mere præcist og giver en bedre loddekvalitet, end med en loddekolbe. Det er ikke produktivt, men jeg sender altid større serier ud ad huset.
Hjemmelavede prinplader, med loddelak kan ikke bruges i ovn, da lakken fuser af, og tinnet flyder ud over store arealer, og ikke bliver, hvor det skal gøre gavn.
Damn! Så har jeg mestret det umuliges kunst i snart ti år! Hjemmelavede print med SK10 loddelak, loddepasta og finepitch komponenter lodder fint i loddeovn her hos mig.
jeg har prøvet det få gange, med det resultat at tinnet spredte sig så meget, at en del lodninger var tørre. Herefter skulle jeg alligevel igennem det med kolben.
Hvor høje temperaturer tåler lakken, uden at den ryger?
Jeg skal også gå det efter med kolben, men det er som regel for, med sugetråd, at fjerne tinbroer på finepitch pins, pga. den manglende loddemaske. En S1206 afkobling med den ene pad på/i en 100mill bane løber ikke ud på banen, men bliver ved afkoblingens terminal (tinnet løber ikke...).
Ovnens tre zoner er stillet til: 240C, 320C, 380C; bæltet kører 0,35m/s, hvilket giver knapt 1 min i hver zone. Det er den "skånsomme" profil, som jeg bruger til hjemmelavede print, og print (prof.) med få komponenter på.
Jeg ved ikke rigtig hvor meget lak der er tilbage efter lodning, men inspektion af et par print indikerer at der stadig er så meget tilbage at kobberet ikke korroderer (anløber, whatever) mere end håndloddede print med SK10 på.
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here.
All logos and trade names are the property of their respective owners.