Billedproblemer på et Panasonic-tv

Hej alle.

Jeg har et Panasonic TX-28DK1F 28" Widescreen fjernsyn, som er 2,5 år gammelt.

Da fjernsynet blev købt, viste der sig hurtigt et mindre problem med at det gav klikkelyde inde fra kabinettet med ca. et minuts mellemrum. Samtidig med dette, blinkede billedet, men lyden fra udesendelserne i tv fortsatte uændret. Efter en kort periode, holdt fjernsynet op med dette, og der har intet været med det indtil for nylig. Derfor fik vi aldrig indleveret det til forhandleren på garantien, for det virkede jo tilsyneladende godt igen og vi har ellers været meget glade for det.

Nu er det begyndt på det samme igen (klikkelyde og samtidige blink i billedrøret) og nu er det ret hyppigt når det gør det... dog holder det op igen efter 5-10 minutter, og fjernsynet kan køre flere timer imellem der sker noget. Dette kan gøre mig lidt nervøs at fjernsynet tilsyneladende fejler noget igen, for jeg har tidl. haft et Phillips fjernsyn som begyndte at brænde (nærmest benzinagtigt), mens vi sad og så på det. Det uhyggelige var at fjernsynet overhovedet ingen varsel gav, men nærmest pludselig stod i flammer uden at vi kunne slukke det. Det viste sig iøvrigt i følge værkstedet, at det skyldes at fjernsynet var født med en for svag strømforsyning som var for spinkelt designet til at kunne føde fjernsynet, og at det ikke var første gang, de havde stødt på dette.

Så mit spørgsmål er... hvad kan der dog være i vejen med vores fjernsyn, og er det noget jeg skal være nervøs for??? Kan det betale sig at lave det, ud fra at vi gav 5000,- (på tilbud, så det senere til 3000,- i et brandudsalg i Merlin... typisk) eller skal jeg lade det være indtil det går helt i stykker, og derefter kigge efter et nyt???

Mvh. Eddie

Reply to
Eddie
Loading thread data ...

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.