3,7 volt, stabilisator?

Hej Jan,

Kan lave begge dele afhængig af om det er en jævnstrøms- eller en vekselstrømsgenerator.

Mange AC-generatorer kaldes ofte (fejlagtigt OK) dynamoer, fx. cykel"dynamoer" - det er en fejl der har indsneget sig langt tilbage i tiden og det er et så indarbejdet ord, at ikke ret mange ville forstå det hvis man talte om en cykelgenerator.

--
Venlig hilsen,
Søren
              * If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b
Reply to
Søren
Loading thread data ...

Ja, et lille opslag viser at Nokias lader til cigaret-tænderen giver

8.4V ud, så det er ret ukritisk. Hvis dynamoen giver op til 6Vac, så burde det vel virke fint med en brokobling af schottky-dioder og en kondensator efter til udglatning af spændingen. Det fylder ikke meget og giver et minimalt effekttab.
--
signing off.. Martin Sørensen
Reply to
Martin Sørensen

Hej Martin,

Stod der, i det opslag, ikke noget om impedans/indre modstand ? En modstand skal der til, men kondensatoren er nok ikke helt så væsentlig i forbindelse med opladning af et batteri.

--
Venlig hilsen,
Søren
              * If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b
Reply to
Søren

Nej, det gjorde der godt nok ikke, men strømangivelsen var noget højere end en lader normalt er (normalt omkring de 350mA).

Helt specifikt står der følgende for Nokia LCH-9 laderen:

Protection: input fused, output current limit 850mA Voltage: input: 11..32 V output (nominal): 8.4 V Nominal output current: 800 mA

Det ser derfor ud til at udgangsmodstanden må være forholdsvist lav for at kunne give den strøm.

LCH-9 er lavet til også at kunne trække alt muligt ekstraudstyr, derfor den højere strøm. Skal man kun lade telefonen, har Nokia dog også en bil-lader med 3-polet DC-stik, så telefonen giver feedback til laderen omkring ladespændingen. Så kan telefonen selv justere spændingen. Hvad fordelen er ved dette ved jeg ikke helt, udover at telefonen nok bliver mindre varm under ladning.

--
signing off.. Martin Sørensen
Reply to
Martin Sørensen

Hej Martin,

Tak for info :)

Ja det lyder lidt brutalt i forhold til den almindelige adapter.

Er den "godkendt" af Nokia til at lade med - uden at der er andet udstyr tilsluttet ? (De må jo kende ladekredsens formåen :)

Det er da også en ret stor fordel - for batteriets levetid. Men det er vel kun enkelte modeller der har mulighed for at bruge et trepolet DC-stik, hvordan ser sådan et egentlig ud, er yder-polen todelt ?

--
Venlig hilsen,
Søren
              * If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b
Reply to
Søren

Det ved jeg ikke, men der står ingen advarsel. Citat:

Kan jeg ikke svare på, for jeg har ikke set den, men det tyder på at den

  1. forbindelse ikke bliver brugt til at regulere noget som helst, ihvertfald ikke i denne telefon. Jeg fandt servicemanualen til telefonen, og i den står der bl.a. følgende:

System/ DC (charger) connector (X200) DC charger connector is physically integrated in the same component as the System-connector (accessory interface). DC connector has both jack and contact pads for desk stand. An internal 1.5A Fuse in serial with CHRGR+ protects the phone against hazardous Charge current faults e.g. caused by 'Pirates' or defective chargers.

Så er der en tabel over de forskellige pins, og de interessante er her pin 3, 4 og 5:

Pin Name Min. Max. Unit Notes

3 CHRGR+ 0 16.9 V Max. open voltage for ACP-7 4 GND 0 0 V 5 DC_CRL 0 0 V Charger Control is grounded

Battery Charging The electrical specification gives the idle voltages produced by the acceptable chargers at the DC connector input (CHRGR+). The absolute maximum input voltage is 30V, due to the transient suppressor that is protecting the charger input. At phone end there is no difference between a plug-in charger and a desktop charger because the DC-jack pins and bottom connector charging pads are connected internally in the System Connector. The control-line of three terminal chargers is connected to GND on the PCB. Charger ground is also connected directly to GND on the PCB.

--
signing off.. Martin Sørensen
Reply to
Martin Sørensen

Hov, her glemte jeg lige et citat, men jeg synes ikke det var så vigtigt, da jeg fandt det andet som jeg citerede længere nede.

--
signing off.. Martin Sørensen
Reply to
Martin Sørensen

Hej Martin,

Det vil jeg så tolke som en form for "garanti" :)

Det kunne lyde som om det styrebenet kun bruges af eksternt udstyr (noget må det jo være til).

--
Venlig hilsen,
Søren
              * If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b
Reply to
Søren

Umiddelbart kan jeg ikke finde funktionen. Hvis vi ser på indgangen - så går jeg ud fra, at denne er P1 og ikke batteriet. Ellers, så vil spændingsstabilisatoren ikke virke som jeg forventer. Den måler på udgangen, over Q3 og justerer udgangsspændingen. Hertil er det så godt nok. Vi får en på 3.7V.

Først bemærkes, at strømmen skal være 355mA. Det er jo meget. Strømmen i R2, er (3.7V-0.7V)/2.2K =

1.36mA. Med en udgangsstrøm på 355mA, som vi skal kunne trække, må Q2 skulle have en minimumsstrømforstærkning på 355mA/1.36mA = 260 gange. Det er ikke alle transistorer som har det, når strømmen er stor. Ved lav strøm, på ca. 2mA, er forstærkningen ofte større, men når strømmen stiger, så vil forstærkningen blive mindre for samme transistor. Og effekttransistorer, som klarer så stor strøm har ofte en forstærkning på måske helt ned til kun 40 - 80. Altså, vi har nu første problem. Det er god grund til, at vi får at vide hvilken type Q2 er, således vi kan undersøge på dens kurver, om den i "worst case" nu også har tilstrækkelig forstærkning. Her er sandsynligheden måske lav. Undtagen ved en "darlington". Og det er jo ikke godt. For den har ekstra spændingsfald over sig, og fra at stabilisatoren virker med kun 0.3V som minimum, så skal den nu op på næsten 1V over sig! Så måske, er det bedre, at gøre R4 så lille, at strømmen er tilstrækkelig til, at Q2 kan lede de 355mA, for worst case transistoren. Med en strømforstærkning for Q2 på 80, i worst case, ved 355mA - så skal vi altså have mindst 4.4mA eller en modstand på under 600 ohm. F.eks. kan vælges måske 470 ohm, der giver en strøm på 6.3mA. Måske syntes vi dog, at det er lidt slemt, at lade så meget spildstrøm gå væk.

Vi kunne vælge, at lade basis på Q2 trække lav, med en NPN transistor, der kobles som emitterfølger. Nu bliver strømmen ca. 200 gange mindre. Og vi kan vælger R4 så lille vi vil. Vi kan også beholde konstruktionen, og bare ændre R4 til at passe til transistorens forstærkning.

Men det er mere, som ikke virker - så vidt jeg kan se. Efter regulatoren, som nu burde virke - også ved

355mA, uanset transistoren, så har vi en strømbegrænser. Denne fungerer hellerikke. Spændingsfaldet over den er for stor. Atter er det transistorens strømforstærkning, som har drillet. Strømmen er nu atter for stor, og modstanden på 10K er dimmensioneret for stor. Vi ser, at med en strømforstærkning her, som vi også antager til 80, fordi at vores Q1 desvære ikke er så god, så vil der gå en strøm i dens basis på ca. 4 - 5 mA, hvis den skal kunne lede så stor strøm. Denne strøm, forsynes via R2, da at Q1's basis jo trækkes høj, for at kunne lede (det er en NPN). Udgangsspændingen fra vores stabilisator, med Q2 har vi nu fået justeret præcis på 3.7V. Nu kommer så trikket - spændingsfaldet over Q2. Over R2, vil være en spænding på 40V. Så nu er det så bare om at vende udgangen på strømforsyningen. Så kan vi bruge den til at lade selv en autobatteri op med. Selv en forstærkning på 10 gange så meget (800) hjælper intet. Nu er vi "nede" på et spændingsfald, på "kun" 4.4V. Langt større spænding, end vi har fået ind fra vores fornemme stabilisatordel.

Det er defor umuligt, at få den til at virke, med mindre der bruges darlington transistore. Og disse har også en stor spændingsfald over sig.

Endelig, er det "dumt" at have strømbegrænseren på udgangen. Vi vil jo gerne have haft 3.7V her, og det er jo som sådan umuligt, når vi skal have en modstand, at måle strømmen igennem. Alene den, giver et spændingsfald, så de 3.7V ikke er konstant.

Ved små strømme, på 355uA, tror jeg, den dur. Den skulle kunne drive et FET meter. Og måske endog "næsten" de gamle med visere.

Reply to
anonym

Jeg har lagt testdiagrammet her. (Et sted skal den jo kastes hen.)

formatting link

Funktion: R1 måler strømmen. Ved over 300-350mA leder Q5 og trækker Q2's basis høj, så den afbryder. Strømmen i Q5 er bestemt af strømmen gennem R4. Den bestemmer også maksimum strømmen til Q2's basis.

Strømmen regnes ud til (3.7V-0.6V)/330 ohm, lig 9.3mA. denne strøm, er ved en strømforstærkning på 80, i Q2 nok til at drive hele 700mA - og dermed, så er det nok til selv en lav strømforstærkning for Q2. Man kan altså godt bruge en billig BD udgave, med mulighed for at kunne køles.

R3 og D1 giver 3.7V som før. De 3.7V sammenlignes med udgangen, der så indstilles.

Desvære, så kan spændingen over zeneren godt afhænge af indgangsspændingen, fordi at strømmen afhænger af denne. Det kan klares, ved at bruge en lavere spænding. F.eks. kan bruges et par

1N4448 i serie. Og man kan tage spændingen til disse, der jo nu kræver kun 1.4V, fra udgangen, gennem modstanden. Modstanden kan være på f.eks. 1Kohm, som nu. Og det går lidt over 1mA gennem de to dioder. Når at spændingen er lavere, skal sammenligningsspændingen på Q3's basis også ned, og denne deles, gennem en spændingsdeler med to modstande. Nu opnås, at den er 100% uafhængig af indgangsspændingen, da at udgangsspændingen bruges til at strømforsyne zeneren.

Ulempen er, at der skal en spænding på udgangen, før at den virker. Men den kan komme, hvis at batteriet ikke er helt fladt. Så burde den fungere.

Ovenstående konstruktion, kan gå ned til en forholdsvis lav spænding på indgangen, og man behøver ikke at træde så hårdt til. Over Q2 behøves ca. 0.3V, og strømmåleren behøver 0.6V. Man skal altså forvente at den skal have mindst ca. 1V over sig. Måske 1.2V. Så er der 0.3V at regulere på. Ved lavere strømme virker den med mindre. Man kan nok finde på en anden strømmåler, som har lavere forskel, men jeg forventer ikke, at det er nødvendigt. I forhold til det oprindelige, er mange volt hentet. spændingsfald over 0.7V på hver transistor, ialt over 2V, og dertil spændingsfald ovenpå, for modstandene, som skulle forsyne med strøm. Man kan godt komme ned på 0.1 til 0.2V, ved at bruge en PMOS transistor, som er lidt bedre end en PNP i mætning, samt at have et meget lille spændingstab, over en modstand, som måles med en nøjagtig "operationsforstærker", måske lavet med almn. transistore.

Reply to
anonym

anonym wrote in news:1103 snipped-for-privacy@news.inet.tele.dk:

Fortæl det til Lasse om du lyster, jeg har ikke så forfærdelig meget interesse i langstrakte udredninger af andres design fra anonyme 3. personer.

(Strø en god håndfuld "at"'er og "hvis"'er mere i og jeg kunne tro det var Jens D. Madsen der havde begået det ;)

--
Venlig hilsen,
Søren
              * If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b
Reply to
Søren

Det er jo ligemeget om den virker, for ingen vil jo oplade batterier med konstruktionen.

Reply to
anonym

anonym wrote in news:1103 snipped-for-privacy@news.inet.tele.dk:

Netop ! Men stadig... Hvorfor skriver du det til _mig_ ? (Jeg undrer mig bare, ikke mindst fordi du holder dig anonym).

--
Venlig hilsen,
Søren
              * If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b
Reply to
Søren

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.